Når taburetter rundt om i de lokale byråd til efteråret fordeles, vil der være en stor skare af nye vælgere, der for første gang skal sætte kryds ved et kommunalvalg.
I alt 281.246 unge kan for første gang stemme ved et kommunalvalg, når efterårets valgkamp kulminerer den 21. november i år.
Dermed udgør de unge førstegangsvælgere godt hver 16. stemmeberettigede vælger ved novembervalget, viser tal, som Danmarks Statistik har udtrukket for DR Nyheder.
Ifølge Kasper Møller Hansen, der er professor i statskundskab og valgforsker ved Københavns Universitet, så er der nogle klare udfordringer, når en ny generation af stemmeberettigede går til valg.
De unge, der glemmer at stemme, er typisk dem, som ikke længere bor hjemme hos mor og far, fortæller han.
- Når du flytter hjemmefra, så får du af gode grunde et andet fokus, og du har ikke mor og far til at huske dig på, at du skal stemme. Så det med at bo hjemme er noget af det, som vi kan se ret tydeligt har en positiv påvirkning på valgdeltagelsen, siger han.
Flest stemmer første gang i store byer
Ifølge tallene fra Danmarks Statistik bor der relativt flest førstegangsvælgere i kommunerne Allerød, Albertslund, Hillerød, Lemvig, Egedal, Roskilde og Herning.
Her udgør vælgerne, der har deres debut ved et kommunalvalg, omkring syv procent.
Tallene viser dog kun, hvor de unge var bosat i april måned, da Danmarks Statistik opgjorde tallet. Tallene for de enkelte kommuner kan derfor nå at ændre sig inden valget.
Typisk er det i de større byer, at flest førstegangsvælgere ender med at sætte deres kryds, mener Kasper Møller Hansen.
- Vi vil se i det næste halve års tid, at rigtig mange unge skal flytte hjemmefra, og så flytter de til de byer, som har de større uddannelsesinstitutioner. Så derfor vil tallene skubbe sig noget inden kommunalvalget, siger han.
Kun hver anden stemmer
Selvom flere hundredtusinde unge til efteråret for første gang kan sætte deres kryds ved en lokal kandidat, er det dog kun cirka hver anden af de unge, der gør deres stemme gældende, viser tidligere erfaringer.
- Det er cirka lidt over halvdelen, der går ned og stemmer. De ligger altså under gennemsnittet, som er på 70 procent. Så de unge er ikke så flittige ved stemmerurnerne, siger Kasper Møller Hansen.
Det er dog noget, man forsøger at lave om på, fortæller han.
Blandt andet har der tidligere ved kommunalvalg været forsøg med at sende sms-beskeder ud, der husker de yngste vælgere på at sætte krydset.
Desuden er sociale medier også et sted, hvor man kan aktivere de unge vælgere, mener valgforskeren.
- Der er rigtig mange muligheder for at nå de unge i dag, og de unge vil som regel gerne stemme. De skal bare lige have afmystificeret det her med at sætte krydset og måske have det ekstra lille puf, siger han.
Det første kryds er vigtigt
Der er nemlig større sandsynlighed for, at de, der stemmer som førstegangsvælgere, bliver ved med at stemme ved de næste valg. Derfor er det første kryds også ekstremt vigtigt, fortæller Kasper Møller Hansen.
Bliver de unge omvendt ikke aktiveret som vælgere i en ung alder, er der faktisk en risiko for, at de aldrig ser en stemmeboks indefra i løbet af deres liv.
- Vi har faktisk set ved de seneste fire valg, at der var 10 procent af danskerne, der slet ikke stemte. Og det er en stor udfordring for demokratiet, at en så stor gruppe har meldt sig ud, siger han.
Mobile valgsteder i Silkeborg
Et af de steder, hvor man opruster på indsatsen rettet mod unge, er i Silkeborg. Her har man planer om at oprette mobile valgsteder, så de unge kan brevstemme, der hvor de uddanner sig.
Spørger man Kasper Møller Hansen, så er det ikke en forkert løsning, som Silkeborg tager i brug. Men man skal samtidig passe på, at brevstemning ikke tager overhånd. Det er vigtigt, at de unge lærer at tage ansvar for deres stemme ved fremtidige valg, siger han.
- Man lefler lidt for de unge ved at gå ud og hente stemmesedlerne hos dem. Man skal tænke sig lidt om i forhold til, hvad det er, man gerne vil have de unge til. Jeg tror, at man skal passe på ikke at gøre de unge for forvænte i forhold til de kommende mange valg, siger valgforsker Kasper Møller Hansen.