Meldingen fra SF-partitoppen var klar op til sidste års landsmøde: Det traditionelt bløde SF ville bakke op om flere af regeringens udlændingestramninger og trække længere ind mod midten.
- Det, der handler om at skabe bedre kontrol med antallet (af asylansøgere, red.), kan vi godt bakke op om, lød det blandt andet fra gruppeformand Jacob Mark (SF).
En gennemgang viser imidlertid, at SF har stemt imod næsten samtlige udlændingestramninger, der hører under Udlændinge- og Integrationsministeriets område, siden folketingsvalget i 2015.
Kun i ét tilfælde adskiller partiet sig fra Enhedslisten, De Radikale og Alternativet. Her har SF stemt for et forslag, der skal sikre, at flere kriminelle udlændinge kan sendes ud af landet.
I de resterende forslag om alt fra familiesammenføring og meldepligt til skærpelse af sprogkrav har SF stemt med de partier, der står i klar opposition til regeringens og i visse tilfælde Socialdemokratiets udlændingepolitik.
Det står i stærk kontrast til den linje, som især SF-partiformand Pia Olsen Dyhr og gruppeformand Jacob Mark tidligere har varslet.
Sidstnævnte udtalte i et stort opsat interview med Berlingske i oktober, at SF fremover skulle placere sig 'i midten' mellem 'strammerpartierne' og 'den anden fløj, hvor man nærmest vil tage imod så mange flygtninge som muligt'.
Samtidig lancerede partiet fire konkrete opstramninger på udlændingeområdet, hvor ét af dem var klar opbakning til regeringens såkaldte nødbremse.
Gruppeformand Jacob Mark (SF) holder fast i, at partiet har "taget et skridt på udlændinge- og integrationsområdet".
- Men hverken til højre eller venstre. Vi har for eksempel sagt, at der er massive problemer ude i sociale boligområder, som skal løses. Er det at tage et skridt til højre? Jeg mener, det er kerne-SF-politik.
- Vi har bare ikke snakket nok om det. Det samme med social kontrol. Er det en højredrejning? Nej, det er SF-politik, og det er jeg optaget af at tale om, siger Jacob Mark.
Støjberg mindes gode tider på SF-landsmøde
Integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg (V) er ærgerlig over, at SF-kursen på området 'er blevet ved snakken':
- Der er jo ikke meget forskel på Enhedslisten, Alternativet og SF, når det kommer til stykket. Dermed er det jo svært at se, hvordan det her skal komme til at gå, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister, for hun kommer i hvert fald til at hvile på et grundlag, der vil lempe udlændingepolitikken, siger hun.
Inger Støjberg minder om, at netop hun var inviteret til at debattere udlændingepolitik på SF's landsmøde sidste år, hvor tonen ifølge Støjbergs egen opfattelse var en noget andet, end stemmemønstret fra folketingssalen siden har vist:
- Der er godt nok meget langt fra, da jeg stod på SF's landsmøde for et år siden, og hvor man måtte forstå, at nu skulle der strammes op, til nu. Det blev kun ved snakken.
- Det er et landsmøde, som vil gå over i historien. Man så Pia Olsen Dyhr, der svingede sig op og sagde, at nu skulle der også styr på det her, og nu ville man virkelig tage hånd om de problemer, der er i Danmark. Men man må bare sige, at når de kommer ned i folketingssalen, så slipper viljen op, siger hun.
Mens SF's stemmemønster ikke mødes med begejstring i Udlændinge- og Integrationsministeriet, så er Enhedslistens udlændingeordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, til gengæld glad for, at 'SF's strammerkurs ikke rigtig findes i virkeligheden':
- Den der såkaldte nye strammerkurs, SF skulle have indtaget på flygtningeområdet, kan jeg godt høre, når de taler. Men heldigvis er den jo ikke blevet til virkelighed, for nede i folketingssalen stemmer de jo imod højrefløjens politik, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Hun er dog 'ærgerlig' over, at 'SF tilsyneladende har behov for at lægge sig op ad Inger Støjbergs strammeragtige linje på flygtningeområdet':
- Men jeg er naturligvis glad for, at de i praksis stemmer noget helt andet, nemlig sammen med Enhedslisten, Alternativet og De Radikale, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Intern ballade og profil-exit
I SF har udlændingekursen senest skabt intern ballade, da partiet først bebudede, at det ville stemme for regeringens forslag om at give mulighed for at indføre en såkaldte nødbremse.
Den skal give mulighed for at afvise asylansøgere ved grænsen i 'særlige krisetilfælde' - men da det under lovbehandlingen stod klart, at lovforslaget også ville gælde uledsagede flygtningebørn, begyndte partiets bagland at røre på sig.
Først gik formand for SF's ungdomsparti, Nanna Bonde, åbent ud og langede ud efter partiledelsen:
- Jeg bliver rigtig ked af, at SF vil stemme for det her forslag. Jeg synes ikke, at det er SF-politik. Jeg synes, det er højrefløjens politik. Jeg synes, at SF indtager en position, som SFU ikke kan bakke op om.
Efterfølgende valgte den markante SF-profil Özlem Cekic at smække med døren og melde sig ud af det parti, hun har været medlem af i 14 år, fordi hun mener, at 'SF har taget en højredrejning og glemt sit ståsted'.
- Jeg har tabt mange kampe og kan ikke længere være en del af det her fællesskab, siger Özlem Cekic.
Siden trak SF sin støtte til lovforslaget og vil nu stille et ændringsforslag om at undtage børn fra regeringens såkaldte nødbremse.
Gruppeformand Jacob Mark mener ikke, at der er slinger i partiets retorik og handlinger på udlændingeområdet.
- Vi har for eksempel sagt, at der er massive problemer ude i sociale boligområder, som skal løses. Er det at tage et skridt til højre? Jeg mener, at det er kerne SF-politik. Vi har bare ikke snakket nok om det. Det samme med social kontrol. Er det en højredrejning? Nej, det er SF-politik, og det er jeg optaget af at tale om.
- Det, synes jeg ikke, gør mig til en strammer eller SF til et højrefløjsparti. Så er der andre, der har travlt med at putte os i kasser. Men ikke mig, siger Jacob Mark.