Det var op ad bakke at være super-liberal politiker i Venstre i begyndelsen af 00’erne, dengang Anders Fogh Rasmussen sad på tronen.
Godt 20 måneder efter at han havde overtaget regeringsmagten fra Poul Nyrup Rasmussen, gik 13 partifæller i byen med 10 liberale teser. Fogh pandede dem ned med det samme. Han var ikke gået til valg på at slanke den offentlige sektor og strø om sig med skattelettelser.
Var teserne blevet fremlagt i dag, havde den nuværende Venstre-formand og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med sikkerhed klappet i hænderne. En af dem lyder, at "det er vigtigere, at det altid kan betale sig at arbejde end at bevare offentlig forsørgelse". Som taget ud af Løkkes valgoplæg i 2015.
Den liberale revolte var blandt andet et forsøg på at gøre op med det rekordhøje danske skattetryk, der i begyndelsen af 00’erne lå omkring 46 procent.
Torsten Schack Pedersen husker det tydeligt. Han tager imod på sit Christiansborg-kontor, der flyder med skatteøkonomiske redegørelser. Den mangeårige skatteordfører for Venstre var en af tesemagerne og blev få år efter fremlæggelsen valgt ind i Folketinget:
- Det sjove er jo, at hvis man hiver teserne frem i dag, så er der ”tjek” ud fra rigtigt mange af dem. Tag "man skulle altid have halvdelen tilbage til sig selv": Det principielle ideologiske i, om det er rimeligt, at et samfund tager mere end halvdelen af de penge, borgerne tjener:
- Det har været vanskeligt at komme igennem med, men jeg gik "all in" på det her, fordi jeg også vidste, at det blev et tema i en valgkamp, så jeg fik faktisk trykt valgplakater, hvor der stod maksimalt 50 procent i skat. Og som politiker skal man jo måles på, hvad man leverer, og jeg er da glad for, at da jeg kom i Folketinget i 2005 var den øverste marginalskat på 63 procent, nu er den 56 procent. Jeg har leveret mere end halvdelen, siger han og griner.
Gode og dårlig skatter
Men måske er der i virkeligheden ikke så meget at grine af i det liberale Danmark.
Faktum er nemlig, at det samlede danske skattetryk i dag er nogenlunde det samme som i 2001, og ifølge OECD er Danmark det land i verden med det højeste skattetryk. Det på trods af, at der er gennemført utallige skattereformer.
Direktør i den liberale tænketank Martin Ågerup mener på den baggrund ikke, at de seks borgerlige regeringer siden 2001 er lykkedes med deres opgave.
- En del af de skattereformer, der er lavet, har været skatteomlægninger, hvor man både har sænket nogle skatter, men også hævet nogle andre skatter. Forårspakken 2.0 fra 2009 var en ren skatteomlægning. Den sænkede slet ikke skattetrykket. En anden årsag er, at man imellem skattereformer hæver andre skatter, siger Martin Ågerup.
Han havde forventet mere af de borgerlige regeringer, men påpeger samtidig, at det ud fra en økonomisk betragtning godt kan give mening at sænke nogle skatter, "der er dårligere for samfundet", og finansiere det ved at hæve nogle skatter, "der er mindre dårlige".
- Over en 30-årig periode har det været politikken at reducere nogle af de mest forvridende skatter. Den øverste marginalskat er reduceret, selskabsskatten er det samme, og så har man til gengæld hævet skatter på forbrug og energi, også ud fra miljøpolitiske betragtninger. Det har gavnet økonomien. Samlet set ville BNP være 10 procentpoint lavere, hvis de ikke havde lavet de ting. Det er ret meget, siger Martin Ågerup.
Så de gode skatter er dem, der ligger på energiområdet?
- Så langt vil jeg ikke gå. Det afhænger af, hvilket niveau de er på. Alle skatter har utilsigtede skadelige effekter på den ene eller anden måde. Vismændene har også lige konkluderet, at afgifter skader arbejdsudbuddet. Men nogle skatter skader mere end andre. Og det er vigtigt skattepolitisk at have fokus på det.
- Jeg synes så personligt, men det er også en politisk vurdering, at det er fornuftigt at reducere hele skattetrykket, fordi det er meget højt i Danmark. Og det er faktisk svært nu at finde skatter, som ikke er høje, også i international sammenligning. Og det er svært at finde skatter, som ikke er skadelige, siger Cepos-direktøren.
Siden finanskrisen ramte Danmark, har de økonomiske vækstrater herhjemme været meget beskedne. Ikke én gang har de bevæget sig over to procent, og ifølge skattepolitisk chef i Dansk Erhverv, Jacob Ravn, kan en årsag være det høje skattetryk.
- Det er en byrde for virksomhederne, fordi det er en konkret omkostning at skulle betale skat. Danmark har ikke haft nogen særlig vækst i de sidste mange år, og en af forklaringerne kunne være det samlede skattetryk. Selskabsskatten og de direkte virksomhedsskatter er jo det, virksomhederne bliver ramt af, siger han:
- Men man skal også være opmærksom på, at de skatter, som er båret af lønmodtagere, både personskatter og afgifter, i sidste ende vil gøre, at der kommer et løntryk på virksomhederne, et krav om højere lønninger, som virksomhederne også skal honorere. Derfor siger vi, at det er det samlede skattetryk, der kan have en betydning for virksomhederne. Det der med at lave skatte-skubberi og flytte det rundt batter ikke rigtigt. Vi er nødt til at tage livtag med skattetrykket som sådan, siger Jacob Ravn.
Tidligere på sommeren droppede regeringen - med LA-leder Anders Samuelsen i spidsen - at komme igennem med topskattelettelser, på trods af at det står i regeringsgrundlaget, at markant færre danskere skal betale topskat. Samuelsen har dog varslet skattelettelser for mere end 10 milliarder kroner.
Fogh: Vi gad ikke den diskussion
Sverige lå i mange år helt i top internationalt, når det gjaldt skattetryk, men en række omfattende skattereformer har sendt svenskerne et stykke ned ad listerne. Vores naboer har de sidste fire år i træk haft vækstrater på over to procent.
- Vi kan sammenligne os med Sverige og se på deres vækst, som har været væsentligt højere end vores. Og de er lykkedes med at sænke skattetrykket. De har tidligere toppet listen over skattetryk, men har overdraget den til os, siger Jacob Ravn.
En af udfordringerne for politikerne ved at sænke det samlede skattetryk er, at det kun kan lade sig gøre ved at holde statens udgifter i ro.
- Hvis man i længden skal kunne lette skatterne, så er det vigtigt, at udgifterne ikke vokser. Man kan ikke sænke skattetrykket uden at sænke udgifterne, siger Martin Ågerup, der understreger, at det på nogle områder er lykkedes at frigøre flere penge for staten i de seneste år:
- Man har for eksempel indført sanktioner over for kommunerne, der i flere årtier frem til 2011 systematisk og hvert år brød deres budgetter, således at de samlede budgetoverskridelser var på meget store milliardbeløb. Det var jo penge, man så ikke kunne lette skatterne med.
- Det kunne man godt have indført, allerede da Fogh trådte til. Og det indrømmede Fogh faktisk på et gå-hjem-møde i Cepos, da han relancerede sin minimalstatsbog i juni i år. Jeg præsenterede en række ting, jeg synes, man kunne kritisere regeringen for, og der gav han mig ret i, at man burde have set på de systematisk budgetoverskridelser tidligere. Det kunne have frigivet en masse milliarder til lavere skat, siger Martin Ågerup.
Foghs erkendelse på Cepos-mødet i juni lød helt præcist:
- Vi ville ikke udfordre vores kommunalpolitikere så kraftigt, som de helt givet burde have været udfordret. Vi gad ikke den diskussion.
Mindre bidder, mere rent
Torsten Schack Pedersen sidder og bladrer igennem Skatteøkonomisk redegørelse og kan med egne øjne hurtigt konstatere, at skattetrykket i Danmark i 2016 blev målt til 46,3 procent - altså en anelse højere end i 2001, hvor det blev målt til 46,1. Han erkender, at det borgerlige Danmark burde have gjort mere i løbet af årene.
- Men hvad havde skattetrykket været, hvis vi ikke havde lavet de her ting? Jeg kommer ikke til at læne mig tilbage og sige, at nu er vi i mål. Det er vi ikke. Det er derfor, vi har ambitioner fremadrettet.
Men må I ikke også erkende, at det er en uhyre svær kamp at sænke skattetrykket i en velfærdsstat som den danske?
- Vi har jo vist med skattelettelser i 2003, 2007 og omlægninger i 2009, og selv igennem en rød skattereform finansieret af offentlige besparelser i 2012, at det kan lade sig gøre. Det er jo sund fornuft, og det er gavnligt for dansk økonomi, siger Torsten Schack Pedersen, der i dag er erhvervsordfører.
Må I ikke også bare sande, at der i befolkningen ikke er opbakning til store skattelettelser og så indgribende ændringer i skattesystemet?
- Det handler heller ikke om, at der skal laves noget, der er indgribende. Jeg har ikke lyst til at revolutionere samfundet. Jeg vil bare gerne have, at det trækkes i en mere liberal retning. Og det skal gøres i god forståelse med befolkningen. Vi skal sikre mere frihed til den enkelte, og det er at kunne få lov at beholde nogle flere af sine egne penge selv. Vores skattesystem skal understøtte, at man som menneske får mere ud af at forsørge sig selv, end at andre gør det. Der er jeg pavestolt over, at vi har rykket meget.
Du siger, det har rykket noget, men det samlede skattetryk i Danmark er nogenlunde det samme som i 2001?
- Det har rykket noget på forholdet. Det kan langt bedre betale sig at arbejde, og skattesystemet understøtter det. Som sagt, tag debatten tilbage i 2003 eller 2004, da beskæftigelsesfradraget blev indført: Venstrefløjen bandede det langt væk. I dag omklamrer de det nærmest. Så det har da rykket noget.
Men så er der jo bare kommet nogle afgifter andre steder, som gør, at trykket er det samme?
- Det var jo en del af finansieringen ved 2009-planen, forårspakke 2.0. Det var lidt oplevelsen, at folk glemte de lettelser, de fik, men de kunne godt huske alle de håbløse afgifter, der finansierede det. Derfor er jeg også i dag langt større tilhænger af, at vi må prøve at lave cuttet så rent som muligt.
- Så kan det godt være, at armbevægelserne bliver lidt mindre, men det med at flytte 30 millioner med den ene hånd og smide 30 med den anden hånd er forbi. Så bliver det mindre bidder, men lidt mere rent: Det er en skattelettelse, punktum. Og ikke alt for meget flytten-rundt-omkring, siger Torsten Schack Pedersen.
Senere tirsdag fremlægger regeringen et skatteudspil, der ventes at indeholde skattelettelser for et tocifret milliardbeløb.