For de særligt indviede har ordet "trepartsaftale" en særlig klang. Noget med at alle gode kræfter i samfundet sætter sig sammen og løser et vigtigt problem, sådan for fædrelandet.
Konge-eksemplet er aftalen fra 1980erne. Den banede vejen for de arbejdsmarkedspensioner, som hundredetusinder i dag sparer op i - og den sikrede dengang gode og økonomisk ansvarlige overenskomster.
Anti-eksemplet er de forliste trepartsforhandlinger i 2012 - dem der skulle have forløst S og SF's storslåede plan "Fair Løsning" om mere arbejde og mere velstand i samme håndbevægelse. De faldt til jorden. Brødet var slået for stort op, og socialdemokraternes venner i fagbevægelsen forlod bageriet.
Løkke ville have trepart
Det forhindrede ikke Lars Løkke Rasmussen i at bebude at trepartsforhandlinger ville være et vigtigt omdrejningspunkt i en ny regerings politik - en invitati0n, arbejdsmarkedets parter selvfølgelig kvitterede for. Som man gør.
Næppe havde Lars Løkke Rasmussen indtaget Statsministeriet sidste sommer, før flygtningestrømmen alvor ramte Danmark, og Løkke brugte det som anledning til at udnævne integration af udlændinge det allervigtigste punkt i trepartsforhandlingerne. I hvert tilfælde det første punkt. Flygtningene udfordrer sammenhængskraft - men også samfundsøkonomi, sagde Løkke:
- Det bliver det første, vi tager fat på i trepartsdrøftelserne i det nye år, lød det første januar.
Vigtigt at levere
Den trepartsaftale, der faldt på plads torsdag, udmønter statsministerens løfter fra valgkamp og nytårstale om at lave trepartsaftale. Det er vigtigt for enhver politisk leder at levere, ikke mindst for en leder af en smal étpartiregering. Han kan sætte et vigtigt flueben på sin to-do-liste.
Det er en fjer i statsministerens hat at han har fået samlet arbejdsgivere og lønmodtagerne om flygtninge. Ikke mindst lønmodtagerne. Det har krævet lange møder i LO-familien under den ny formands ledelse - men lønmodtagerne kom med, dog under protest fra FOA.
Forventninger til næste trepartsrunde
LO-toppen skal nu på hårdt arbejde med at forklare fagbevægelsens medlemmer af det nye system giver mening - også for netop fagbevægelsens medlemmer. Altså de nuværende. At det er en god idé med det nye IGU-forløb, hvor flygtningenes løn er lav, på elevniveau - men hvor det til gengæld handler om både arbejde og uddannelse.
Skal dét lykkes, forventer fagbevægelsen flere beslutninger i trepartsregi - nogle, der entydigt går lønmodtagernes vej. De skal falde i den næste fase af trepartsforhandlingerne, der begynder 15. april med fokus på uddannelse og praktikpladser.
Man må antage at en sådan aftale allerede er under opsejling, i det stille. Med andre ord: Prognosen for endnu en trepartsaftale før sommerferien, med fokus på uddannelse, må være overordentlig god.
Hjælper det?
Derimod knytter der sig store usikkerhed til en anden prognose - nemlig effekten af den aktuelle aftale om flygtninge. Det er svært i dag at give et ædrueligt bud på, hvor mange flygtninge, der med tiden kommer i varigt arbejde på grund af den trepartsaftale, der er landet. En aftale, der i sig selv ikke forpligter én eneste arbejdsgiver til at ansætte én eneste flygtning.
Det er i hvert tilfælde yderst vigtigt at manøvren lykkes - at der kommer et stort antal flygtninge ud på arbejdsmarkedet selv. Det siger statsministeren selv.