Mange danskere måtte hjælpe til med at slæbe sandsække, da 100 års-hændelsen i form af stormfloden i sidste uge ramte flere steder i Danmark.
Og uden de mange frivillige hænder fra ganske almindelige borgere, var Beredskabsstyrelsens opgaver med at sikre hjem og byer mod oversvømmelser måske ikke blevet løst.
Det siger Ulrik Mosekjær, fællestillidsmand for befalingsmændene i Beredskabsstyrelsen:
- Så havde vi manglet de hænder. Det kan der slet ikke være nogen tvivl om, siger han.
Ifølge en intern rapport fra Beredskabsstyrelsen mangler man hver tredje mand i det daglige på grund af overarbejde og et nyt vagtsystem.
Storme har givet pukkel af overarbejde
Med to kraftige vejrhændelser i den seneste tid, først med stormen Urd og senest for en uge siden med den kraftige stormflod, er de ansatte i Beredskabsstyrelsen presset.
Allerede kort inde i det nyt år har de fleste medarbejdere ifølge Ulrik Mosekjær flere timers overarbejde, som de ikke kan afspadsere. For hvis de alle sammen skal afspadsere, er der ikke folk til at holde det daglige beredskab kørende.
- Vores problem er, at vi mangler 40-50 mand i vores system for blot at få det daglige beredskab til at hænge sammen.
Faktisk er medarbejderne i Beredskabsstyrelsen så hårdt pressede på mandskab, at omkring halvdelen aktivt overvejer søger væk, har Ulrik Mosekjær tidligere advaret mod.
- Vi mangler hænder til hverdag. Men hvis vi ikke får afviklet vores afspadsering, får vi ikke holdt fri. Og ligesom alle andre mennesker har beredskabsfolk også brug for at holde fri engang i mellem, siger han.
Derfor håber Ulrik Mosekjær og kollegaerne på landets beredskabscentre, at vinterstormene holder sig fra Danmark i de kommende måneder.
Men allerede senere i dag er der af DMI varslet risiko for vindstød af stormstyrke ved den jyske vestkyst samt risiko for forhøjet vandstand flere steder.
Kan få konsekvenser fremadrettet
Det korte af det lange er ifølge Ulrik Mosekjær, at Beredskabsstyrelsen er underbemandede, og at det kan få store konsekvenser fremadrettet, hvis større hændelser finder sted.
Det kan være kraftigere storme, det kan være terrorangreb, det kan være sygdomsudbrud. For så er det ikke nok, at mange frivillige er klar til at løfte sandsække.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen roste i forbindelse med stormfloden blandt andre Beredskabsstyrelsen for at passe på Danmark. Men et tak løser ikke problemerne, siger Ulrik Mosekjær:
- Vi er glade for, at statsministeren sætter pris på det arbejde, vi leverer. - Men i det lange løb er et tak jo ikke nok. Vi mangler de hænder, og da vi er en statslig virksomhed har vi kun de penge, som politikerne bevilger.
Og kommer de penge ikke, kan det få konsekvenser, hvis en større hændelse rammer Danmark.
- Jeg frygter, at der kommer et udbrud af smitsomme husdyrsygdomme eller andre store hændelser, hvor vi kommer til kort, fordi vi er for få.
Beredskabsstyrelsens ledelse: Vi løste jo opgaven
Hos ledelsen i Beredskabsstyrelsen anerkender operationschef Lars Schou, at de ansatte er pressede. Men sådan har det ifølge ham altid været, når der har været flere større hændelser i hælene på hinanden:
- Det tager noget tid, før man får afviklet den frihed, der er til gode. Det er rigtigt. Men sådan er vilkårene, siger han.
Og selv om de ansatte ifølge Ulrik Mosekjær kun fik løst de store opgaver, der fulgte med stormfloden, fordi mange frivillige og ingeniørtropper fra Skive Kaserne hjalp til, så er Lars Schou godt tilfreds med forløbet omkring stormfloden:
- Det var en hændelse, der krævede mange ressourcer. Det er rigtigt, at vi var udfordret, men vi løste det jo. Det skal vi være glade for, synes jeg.
I Beredskabsstyrelsen forhørte man sig hos vores nabolande om hjælp i forbindelse med stormfloden, hvis det skulle knibe med dansk mandskab.
Både Sverige, Tyskland, England og sågar Slovakiet svarede, at de kunne give en hånd med.
Og det kan blive fremtiden, hvis man skal tro Ulrik Mosekjær, at udenlandske beredskabsfolk må komme til Danmark og hjælpe til, hvis ikke der bliver afsat ressourcer til at få flere i arbejde i Beredskabsstyrelsens centre rundt omkring i landet.
Forsvarsforlig kan sikre flere ansatte
Jeppe Jakobsen, beredskabsordfører for Dansk Folkeparti, forstår frustrationerne hos Beredskabsstyrelsen. Han har fulgt tilstanden i både det nationale og kommunale beredskab i lang tid og fornemmer, at der er blevet sparet for meget.
- Jeg tror, vi har fået strammet for hårdt ind. Så jeg kan godt følge deres bekymring her, siger han.
Men selv om forsvarsordføreren forstår frustrationerne, mener han ikke, at der er udsigt til at politikerne nu og her kan blive enige om at finde ekstra ressourcer til beredskabet.
- Den realistiske løsning er nok, at vi ser på det i forbindelse med forsvarsforliget, der bliver forhandlet senere i år, og som træder i kraft fra næste år.
Siden 2011 har de ansatte i Beredskabsstyrelsen oplevet besparelser svarende til 17 procent af styrelsens bevilling.