I skrivende stund mangler Beredskabsstyrelsen hver tredje medarbejder i marken, og ifølge tillidsmændene på de fem nationale beredskabscentre søger mindst halvdelen af de ansatte aktivt job et andet sted.
Flugten fra beredskabet, der er med til at sikre danskerne i tilfælde af terrorangreb, i uvejr eller i tilfælde af et sygdomsudbrud, sker på baggrund af nedskæringer og et nyt vagtsystem, der driller.
Sammenlagt er det så slemt, at tiltroen til egne evner blandt medarbejderne er tvivlsom.
- Vi er Danmarks beredskabsmæssige terrorberedskab, og som det er lige nu, så kan vi ikke levere varen, siger fællestillidsmand i Beredskabsstyrelsen Ulrik Mosekjær.
Frem mod næste år skal Beredskabsstyrelsen spare i omegnen af 50 millioner kroner, og siden 2011 har de ansatte oplevet besparelser svarende til 17 procent af styrelsens bevilling.
Medarbejderne flygter fra beredskabet
Ifølge en intern undersøgelse fra Beredskabsstyrelsen, der lå klar i august, og som DR Nyheder er i besiddelse af, mangler Beredskabsstyrelsen i gennemsnit mere end hver tredje medarbejder på centrene i dagligdagen.
Det skyldes nedskæringer, og så skyldes det, at man har været tvunget til at gå fra at have vagter på 24 timer i træk til mellem 11 og 13 timer. Det sker for at overholde arbejdsmiljølovgivningen, som styrelsen ellers har været undtaget fra siden 1978.
Det betyder kort fortalt, at man har flere udgifter til at holde vagtberedskabet kørende, men man får ikke løst de samme opgaver som før.
Samtidig forklarer Ulrik Mosekjær, der løbende er i dialog med tillidsmændene på beredskabscentrene i landet, som DR Nyheder også har talt med, at omkring halvdelen eller mere af de ansatte aktivt søger nyt job uden for Beredskabsstyrelsen.
Manglen på kollegaer giver sig til udtryk for de tilbageværende hver dag, siger Ulrik Mosekjær:
- Vi er ikke nok til at løse opgaven, og vi får flere opgaver hele tiden. Vi arbejder med ting, der kræver omtanke og opmærksomhed, og vi kan godt være nødt til at arbejde, selv om vi er trætte, og det er ikke forsvarligt, siger han.
Han forklarer, at mange af kollegaerne i Beredskabsstyrelsen overvejer at følge tidligere kollegaers eksempel og forlade styrelsen:
- Vagtbelastningen, opgaverne og manglen på mandskab betyder, at folk ser sig om efter andet at lave.
Folk kan komme til skade
Det giver store problemer i hverdagen, når der er behov for Beredskabsstyrelsen i tilfælde af eksempelvis store brande eller oversvømmelser som følge af uvejr.
Ulrik Mosekjær kan dog ikke pege på et eneste tilfælde, hvor man ikke har kunnet løse en given opgave – men han forsikrer, at hvis der ikke snart sker noget, så kan det ende galt.
- Den yderste konsekvens kan jo blive, at folk kommer til skade under arbejdets udførelse. Men der vil også være situationer, hvor vi kommer til at levere en ringere indsats, end samfundet forventer af os, siger Ulrik Mosekjær.
De kommunale beredskabscentre også ramt
Det er ikke kun de fem nationale beredskabscentre, der er bragt i knæ af besparelser og nye vagtordninger. De kommunale og borgernære beredskabscentre, der er fordelt på 24 centre rundt i landet og er dem, der skal slukke branden i dit hus eller hjælpe til, hvis der sker et stort trafikuheld, er også ramte.
Fra årsskiftet blev flere 87 kommunale beredskabscentre reduceret til 24, ligesom der skal spares 175 millioner kroner.
Og det kan mærkes – også for borgerne, siger Reiner Burgwald, sektorformand i FOA's Teknik- og Servicesektor, der organiserer de ansatte på landets kommunale beredskabscentre.
- Skulle der ske et stort terrorangreb på Nørreport eller for den sags skyld i provinsen, vil man få problemer med at levere det mandskab, der skal til, siger han.
Og det samme gælder altså for det statslige beredskab:
- Jeg deler bekymringen om, hvorvidt vi overhovedet kan løse opgaven, hvis katastrofen rammer Danmark, siger Ulrik Mosekjær.
Direktør har aldrig oplevet noget lignende
I ledelseslaget i Beredskabsstyrelsen er der en smule trøst at hente for medarbejderne.
Direktør Henning Thiesen forstår nemlig godt frustrationerne blandt medarbejderne – og han anerkender, at der er problemer med manglen på ansatte.
- Jeg kan sagtens forstå frustrationerne, det kan vi alle sammen. Det er en ubehagelig hverdag for dem, siger Henning Thiesen.
Dog understreger han, at han er uenig med de ansatte i, at de ikke kan ”levere varen”, hvis katastrofen skulle ramme Danmark.
- Jeg skal sige meget klart, at hvis vi bliver tilkaldt, så rykker vi ud. Vi har levet med de her regler i et år nu, og vi har kunnet løse alle de opgaver, vi har haft, og det regner jeg også med, at vi kan fremover.
Men hvordan er det at sidde som direktør for en styrelse, hvor medarbejderne har så travlt, at mange overvejer at søge væk, og hvor de ansatte er i tvivl om, hvorvidt de kan gøre deres arbejde, hvis der virkelig bliver brug for det?
- Det er meget alvorligt. Det har stået på i et år nu. Jeg vil da sige, at nu har jeg arbejdet i staten i næsten 40 år, og jeg kan ikke huske, at jeg har siddet med et problem, der var så umuligt at få hånd om.
Henning Thiesen vil ikke kommentere på, hvorvidt han mener, at politikerne bør give styrelsen flere penge til flere hænder i marken. Han understreger, at man har sat en række initiativer i gang internt, som vil løse problemet et stykke ad vejen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra forsvarsminister Peter Christensen til historien.
https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1296758793707975
Rettet kl. 9.51: Det fremgik tidligere, at Beredskabsstyrelsen siden 2011 har sparet 14 procent af styrelsens bevilling. Den korrekte procentsats er 17.