Thulesen trist over trepartsaftale: Vil skubbe danskere tilbage i jobkøen

Trepartsaftale åbner et nyt lavtløns-arbejdsmarked for flygtninge, og det vil gå ud over danskere, mener DF.

Kristian Thulesen Dahl (DF) tror ikke, at trepartsaftalen vil gavne de danskere, der er på jobjagt. (Foto: © ASGER LADEFOGED, Scanpix)

Mens regeringen og arbejdsmarkedets parter betegner torsdagens trepartsaftale som et vigtigt skridt i retning af at få flere flygtninge i arbejde, så er der bekymrede miner hos Dansk Folkeparti.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, mener, at trepartsaftalen vil skubbe flygtninge foran arbejdsløse danskere i jobkøen:

- Trist indhold i den trepartsaftale der nu er aftalt. Igen særbehandling af flygtninge og migranter i forhold til danskere, siger Kristian Thulesen Dahl på Facebook.

Han er især kritisk over for den nye uddannelsesordning, som betyder, at flygtninge kan komme i job i en periode på to år til en elevløn på mellem 50 og 120 kroner i timen.

Det vil give flygtninge en urimelig fordel over for arbejdsløse danskere, mener Thulesen Dahl:

- Et nyt lavtløns-arbejdsmarked er på vej. Og når de to år på lav løn er overstået, står dagpengesystemet klar, mens nye så kan blive ansat på den lave løn. Danskere kommer bag i boligkøen. Nu også i jobkøen!, skriver Thulesen Dahl.

Trepartsaftalen rummer 32 initiativer, der skal sikre en bedre integrationsindsats og få flere flygtninge og familiesammenførte i arbejde. Her er nogle af punkterne i aftalen:

  • Integrationsstillinger (IGU): IGU kombinerer arbejde til elevløn med opkvalificering i et toårigt forløb.

  • Krav om jobparathed: Kommunerne skal som udgangspunkt vurdere flygtninge som jobparate. Kun i særlige tilfælde skal de vurderes aktivitetsparate.

  • En styrket virksomhedsservice: Kommunerne skal styrke deres virksomhedsopsøgende indsats og i langt højere grad samarbejde på tværs af kommunegrænser.

  • Bonus: Virksomheder, der ansætter flygtninge, kan få op til 40.000 kr. i bonus, hvis flygtningen er ansat i to år.

  • Bedre screening og mere ensartet screening af flygtninges kompetencer, der blandt andet skal indeholde uddybende oplysninger om sprog, uddannelse og erhvervserfaring.

  • Flygtninge med et reelt jobtilbud boligplaceres som udgangspunkt i den kommune, hvor arbejdspladsen ligger.

  • Kommunerne forpligtes til at tilbyde deltagere i integrationsprogrammet en tidlig og intensiv virksomhedsrettet indsats, der påbegyndes hurtigst muligt, efter kommunen har overtaget integrationsopgaven.

  • Større virksomheder, der ansætter flygtninge og familiesammenførte enten ordinært, i virksomhedspraktik, løntilskud eller andre oplæringsstillinger får mulighed for selv at organisere og etablere danskundervisningen på arbejdspladsen.

  • Der udvikles et nyt landsdækkende jobrettet værktøj til kompetenceafklaring, der stilles til rådighed for landets kommuner. Værktøjet kan anvendes til alle uanset uddannelsesbaggrund og skal målrettes, så den peger i retning af ordinært job hurtigst muligt.

  • Regeringen og arbejdsmarkedets parter vil drøfte, hvordan man i fællesskab kan styrke vejledning om forskelsbehandlingslovens bestemmelser inden sommeren 2016.

/ritzau/