Thulesen: Besværlig jura låser forhandlinger om familiesammenføring

I begyndelsen af ugen gjorde DF-udlændingeordfører Martin Henriksen det klart, at flygtninge på midlertidigt ophold i Danmark fremover ikke skal arbejde eller lære dansk, men bo i statslige asylcentre.

Et krav om et grundlæggende opgør med den danske flygtningepolitik var smidt på bordet i de igangværende forhandlinger med regeringen om skat, finanslov og udlændingestramninger.

Et par døgn senere bekræfter DF-formand Kristian Thulesen Dahl, at hans krav ikke længere er så vidtrækkende, men nu drejer sig specifikt om den gruppe flygtninge, der har fået såkaldt midlertidig beskyttelsesstatus.

- Hvis jeg tog Dansk Folkepartis principprogram med op, så kunne vi godt tage et andet udgangspunkt, men det har været for at vise fremkommelighed i forhold til at finde en vej igennem i det her, siger DF-formanden fredag eftermiddag.

Som reglerne er i dag kan gruppen af midlertidigt beskyttede tidligst ansøge om familiesammenføring efter at have opholdt sig i Danmark i tre år. En højesteretsdom afgjorde for godt en måned siden, at det ikke strider imod Danmarks internationale forpligtelser.

Bøvler med embedsværket

Står det til Dansk Folkeparti skal denne gruppe i fremtiden slet ikke have mulighed for familiesammenføring, men juraen forhaler forhandlingerne, lyder det.

- Det er et af de spørgsmål (om man kan forlænge eller fjerne muligheden for familiesammenføring, red.), de ikke har kunnet svare nagelfast på i den tid, der har været.

- Så det er et meget godt eksempel på, hvorfor vi ikke endnu står et sted, hvor vi kan sige, om vi har mulighed for at forlænge eller suspendere fristen for, hvornår man kan søge om familiesammenføring, siger Kristian Thulesen Dahl.

Han vil ikke stille sig tilfreds med en hensigtserklæring fra regeringen om at stramme familiesammenføringsreglerne yderligere. Han vil have garantier.

- Når det skal gøres, så skal det gøres med en ordentlig grundighed, så vi er sikre på, at det ikke bare bliver fine formuleringer på et stykke papir, altså politiske hensigtserklæringer, men noget der rent faktisk kan leveres i den virkelige verden. Og det er ikke noget, man kan lave hen over en weekend, siger DF-formanden.

Han beskriver et besværligt forhandlingsforløb med embedsmænd i Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet, som ikke har vist sig videre samarbejdsvillige.

- Jeg skal da love for, at de kan finde årsager til, at vi ikke kan gennemføre det ene eller det andet eller det tredje af det, vi foreslår, fordi der er en eller anden international bestemmelse, der gør det svært for os, siger Kristian Thulesen Dahl.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kom onsdag aften DF-formanden i møde ved at tale om "et paradigmeskifte" i dansk udlændingepolitik:

- Vi ser om vi kan lave en model, der skaber det paradigmeskifte, at folk der er på midlertidigt ophold, paragraf paragraf 7, stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus, red.), at der har vi en anden måde at håndtere det på, end vi gør med flygtninge generelt, sagde Løkke.

Steget markant

Det var Thorning-regeringen, der i 2015 indførte kategorien "midlertidig beskyttelsesstatus" i udlændingeloven.

Den midlertidige beskyttelsesstatus tildeles de asylansøgere, der ikke er konkret og individuelt forfulgt, men som har behov for beskyttelse "på grund af en særlig alvorlig situation i deres hjemland præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile".

I 2015 fik 1.068 tildelt den status, men tallet steg markant i 2016, hvor 2.475 fik tildelt midlertidig beskyttelsesstatus. I indeværende år har kun 672 flygtninge fået tildelt den status.

Det er i høj grad syrere, der tildeles denne beskyttelsesstatus.

Stramningen i 2015 betød samtidig, at flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus måtte vente ét år, før de kunne søge om familiesammenføring.

I januar 2016 strammede den daværende Venstre-regering reglerne for familiesammenføring yderligere. Flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus skal nu vente tre år, før de kan søge om familiesammenføring.