Syv partier i fælles udmelding: Frihedsrettigheder skal vægte højere end 'religiøse dogmer'

I en fælles udmelding skriver de, at "voldsmandens veto" ikke må gælde og have indflydelse på dansk demokrati.

En række partier er ikke enige i regeringens ønske om at begrænse muligheden for at brænde religiøse skrifter. (Foto: © (Ida Marie Odgaard) og (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix))

Det vakte en del harme, at regeringen i søndags annoncerede, at de ville sætte en stopper for afbrænding af Koranen - og andre religiøse skrifter.

Faktisk har forslaget betydet, at en lang række af danske oppositionspartier på tværs af det politiske spektrum nu danner fælles front.

- Vi håber jo at kunne gøre regeringen opmærksom på, at de står ret alene med det synspunkt, at vi skal indskrænke vores frihedsrettigheder af hensyn til nogle religiøse dogmer, siger Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund.

- Uanset hvad man synes om selve metoden - altså det at brænde en koran af - så handler det her ikke om, hvad der er rart eller ikke rart. Det handler om sådan helt grundlæggende frihedsrettigheder.

  • Lørdag "demonstrerede" to personer fra Danske Patrioter på Østre Søgade ved det muslimske Ashura-optog på Nørrebro i København. (Foto: © THOMAS SJØRUP, Ritzau Scanpix)
  • Fredag blev der afbrændt flere koraner, samtidig med at der fandt en moddemonstration sted ude foran Christiansborg. (Foto: © THOMAS SJØRUP, Ritzau Scanpix)
1 / 2

Foruden Nye Borgerlige er Enhedslisten, SF, Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti med i en fælles udmelding mod regeringens ønske.

Danmark er endt i et diplomatisk stormvejr på grund af en række koranafbrændinger herhjemme. Mandag afholdt 57 muslimske lande et hastemøde, der fordømte handlingerne og åbnede for, at de enkelte lande selv skulle tage stilling til, hvordan de vil reagere på koranafbrændingerne.

De syv partier med tilsammen 72 mandater i Folketinget skriver, at det pres ikke bør få den danske regering til at ryste på hånden.

- Det, som Lars Løkke skulle sige til de lande, er, at det ikke er den danske regering, det danske folketing eller Danmark som officiel nation, der går rundt og gør de her ting. Det er nu engang enkeltpersoner. Men det har de ret til, og det er den måde, vi har indrettet os på, siger Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt.

Skærpet sikkerhedstrussel

Regeringen mener, at Danmark skal have "vide rammer for ytringsfriheden", men med henvisning til et respekt til mangfoldighed og sikkerhedssituationen i Europa argumenterer de for, at det ikke er tid til at "skabe splid".

Men de skriver blandt andet også, at det skader Danmarks interesser i verden, og at det kan have "store sikkerhedsmæssige konsekvenser" herhjemme.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderer, at den seneste tids afbrændinger af koraner har betydet, at terrortruslen mod Danmark er skærpet.

Men for partierne bag den fælles udmelding, så vægter argumenterne ikke tungt nok.

Konkret skriver partierne, at "voldsmandens veto ikke må gælde og ikke må sætte rammerne for dansk politik og dansk demokrati".

- Da vi fjernede blasfemibestemmelsen, da vidste vi jo godt, at man udvidede ytringsfriheden. Dengang vidste vi også, at det man specifikt lovliggjorde, var, at man kunne skænde religiøse skrifter, siger Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt.

- Det her handler ikke om, hvorvidt det her udgør en sikkerhedstrussel. Det her handler om, at sikkerhedstruslen ikke forsvinder ved det her indgreb.

En lang række lande i Europa har dog lovgivning, der er strammere end lovgivningen i Danmark og vores naboland Sverige, der også er endt i en diplomatisk krise af samme grund.

Sverige undersøger lige nu - ligesom justitsministeriet herhjemme - hvad der kan gøres.

Hør her, hvordan andre lande i Europa har lovgivning på området:

Partierne mener dog, at regeringen ved at tage dette første skridt "åbner en ladeport, hvor herboende iranere ikke kan afbrænde en hijab i sympati med de modige kvinder i Iran, og hvor Tibet-sympatisører vil skulle gemmes væk ved kinesiske statsbesøg".

Radikale og Alternativet er ikke med i udmeldingen.

Den fælles udmelding ændrer dog ikke på regeringens position, lyder det fra Justitsminister Peter Hummelgaard (S) overfor DR Nyheder. Han slår samtidig fast, at regeringen ikke ønsker, at dette skal åbne en ladeport for krav fra muslimske lande.