Regeringen vil spare 1,5 milliarder kroner på administration, vederlag til politikere og partistøtte, hvis udspillet fra sundhedsreformen ender med at blive til en politisk aftale og vedtaget i Folketinget.
Men bag tallet gemmer sig et regnestykke, som indtil videre ikke står klart for offentligheden. Det undrer en række eksperter, der har svært ved at gennemskue finansieringen af reformen.
Blandt dem er sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
- Der er visse elementer af finansieringen, der minder om "tænk på et tal". Hvordan det skal realiseres er fuldstændig uklart, siger han til Jyllands-Posten i dag.
Også sundhedsøkonom Jes Søgaard fra Syddansk Universitet undrer sig.
- Det hænger ikke sammen. Det er det, der er problemet, siger han til DR Nyheder.
Besparelser på regionernes opgaver
Reformen afsætter seks milliarder til en ny "nærhedsfond". En fjerdedel af finansieringen stammer fra direkte besparelser på 1,5 milliarder kroner i årene fra 2021 til 2025. En mindre del af det beløb vil regeringen finde ved at nedlægge regionsrådene. Det frigør årligt 80 millioner kroner frem til 2025, fordi der ikke længere er udgifter til vederlag og partistøtte til regionsrådspolitikerne og deres partier.
Langt størstedelen af besparelserne – cirka 270 millioner årligt – findes ved ikke længere at finansiere de regionale udviklingsstrategier, oplyser Finansministeriet til DR Nyheder.
Det er penge, der i regionerne blandt andet bruges til arbejdet med at administrere jordforurening, miljøområdet og den regionale kollektive transport. Det er områder, som regionerne i dag står for driften af - men som regeringen vil flytte til staten og kommunerne.
Danske Regioner har ikke et færdigt regnestykke for, hvordan pengene bag den regionale udviklingsstøtte bliver udmøntet, men direktør Adam Wolf vurderer, at der årligt bruges godt fem millioner kroner på at udarbejde regionale udviklingsplaner. Langt størstedelen af pengene bruges på administration af miljø- og transportområdet.
- De går jo i høj grad til at administrere noget af det, som så skal flyttes. Hvis du flytter pengene til kollektiv trafik eller jordforurening, så er der nogen, der skal varetage de administrative funktioner, siger han.Manglen på det underliggende regnestykke har fået flere eksperter til at undre sig.
Kan spare fem millioner på planer
Siden i går har DR forsøgt at få beregningerne for, hvor de direkte besparelser skal hentes. Finansministeriet har anvist, at cirka 270 millioner kroner årligt hentes ved at fjerne "ikke-sundhedsopgaver" – særligt udarbejdelsen af udviklingsstrategierne, lyder det i svaret fra ministeriet.
- Hvis den falder væk, så kan man spare fem millioner, lyder vurderingen fra Adam Wolf fra Danske Regioner.
Det efterlader et regnestykke for besparelserne på 265 millioner kroner årligt, som regeringen endnu ikke konkret har redegjort for, hvor skal findes.
Sophie Løhde (V), der er minister for offentlig innovation, ser til frem til at folde regnestykket ud, siger hun til DR.
- Det ligger der et regnestykke for fra Finansministeriet. Det er ikke noget, der bare er grebet ud af den blå luft, og det glæder jeg mig også til at drøfte med aktørerne, for at vi får det foldet ud bedst muligt, siger ministeren.
Løkke: I får sikkert regnestykket på et tidspunkt
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil heller ikke dele regnestykket i et interview med DR Nyheder, men han lover, at det bliver lagt frem på et tidspunkt:
- Det har vi selvfølgelig selv. Det får I sikkert på et eller andet tidspunkt, siger han.
Der findes ikke en samlet opgørelse over, hvad de regionale udviklingsmidler bliver brugt på i regionerne. Men ifølge budgettet for Region Hovedstaden bruges hovedparten af midlerne på transportområdet, ligesom en del af midlerne bruges på miljøindsatser og administration heraf.
Lars Løkke Rasmussen garanterer, at der ikke skal spares på miljøområdet.
- Der er ikke en krone på miljø, der går ind i den her nærhedsfond, siger han.
Statsministeren understreger samtidig, at regeringen forventer en række synergiefffekter ved at samle ansvaret for eksempelvis jordforurening hos Miljøstyrelsen.