Det er 'under al kritik', at der ikke er påbegyndt behandling inden for tidsfristen i 6.500 kræftforløb - uden at der er en gyldig årsag til det.
Det mener sundhedsminister Sophie Løhde (V), efter Statsrevisorerne - også kendt som Folketingets vagthund - i dag er kommet med skarp kritik af både ministeriet og regionerne på baggrund af en undersøgelse fra Rigsrevisionen af årene 2019-2023.
- Jeg er enig i, at det er under al kritik. For mig er det helt afgørende, at landets kræftpatienter får den behandling, de har ret til og krav på og til tiden, og derfor ser jeg også med stor alvor på den kritik, der er rejst af Statsrevisorerne, siger hun.
Statsrevisorerne kritiserer, at regionerne ikke har sikret, at alle kræftpatienter er blevet tilbudt behandling på et andet hospital. Ud af de omkring 6.500 forløb er 98 procent ikke blevet tilbudt behandling på et andet hospital, som de ellers har ret til.
Ministeriet har det overordnede ansvar for overvågningen af regionerne og deres indberetning af ventetider.
Sophie Løhde er enig med statsrevisorerne i, at ansvaret både ligger i hendes eget ministerie og hos regionerne, der driver sundhedsvæsenet.
- Der er jo ikke nogen tvivl om, at regionerne bærer ansvaret for, at patienterne skal have behandling til tiden. Ministeriet bærer jo ansvaret for, at reglerne er til at forstå og også påse, at reglerne i sidste ende også bliver overholdt.
- Og derfor har det jo også været afgørende for mig, at vi i stedet for at kaste os ind i en eller anden systemkamp med og mod hinanden, det kan patienterne helt ærligt ikke bruge til noget, at vi i stedet har fokus på det her, som det handler om, nemlig patienterne, siger hun.
Den skarpe kritik fra statsrevisorerne kommer i kølvandet på DR's afdækning af problemerne med at overholde de maksimale ventetider på kræftområdet - blandt andet på Aarhus Universitetshospital.
Arbejdet med genopretning i fuld gang
Sundhedsministeren forklarer, at der blev pågyndt et stort arbejde for at rette op på problemerne allerede sidste år, efter at sagen begyndte at rulle.
- Vi iværksatte denne her genopretningsplan, allerede inden Rigsrevisionen gik i gang med deres undersøgelse i marts sidste år, hvor vi har fået sikret en ny vejledning på området, så vi har fået skåret reglerne ud i pap, og vi har iværksat en ny overvågningsmodel, så vi tager et opgør med de store mørketal på kræftområdet.
- Vi har også investeret i at få udvidet behandlingskapaciteten og forstærket patientvejledningen på området, samt iværksat en specialenhed, så vi udnytter den samlede kapacitet på tværs af landet bedst muligt, siger hun.
Det betyder dog ikke, at hun dermed nu mener, at der ikke er mere arbejde at gøre for at forbedre kræftområdet.
- Jeg kommer til at følge området meget tæt og er aktuelt igang med arbejdet på en kommende kræftpakke 5 for at sikre, vi kan levere nye forbedringer på kræftområdet, siger hun.
Hun anbefaler desuden patienter, der kan være i tvivl om deres rettigheder er blevet overholdt, at kontakte patientvejledning i deres region.
- Det er helt afgørende for mig, at kræftpatienter i Danmark og deres pårørende skal kunne være trygge ved, at vi skal kunne levere kræftbehandling i verdensklasse.
Danske Regioner uenige i antallet af problemforløb
I Danske Regioner tager de kritikken meget alvorligt, men de vurderer, at tallet for patienter, der ikke har modtaget behandling inden for de gældende regler, er langt lavere end de 6.500 patientforløb, som statsrevisorerne er kommet frem til.
Men et præcist tal kan regionerne ikke præsentere, da det ikke er blevet dokumenteret.
- Det er jo sådan, det foregår i en klinisk hverdag, at der ikke har været opmærksomhed på, at det skulle dokumenteres i den detaljegrad, sådan som det er nødvendigt, for at man kan sige om rettighederne har været efterlevet eller ej, siger formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner Karin Friis Bach.
Hun forklarer, at nogle patienter kan have fået et alternativt behandlingstilbud uden, at det er blevet dokumenteret.
- Nogle gange er det jo sådan, at de har fået et alternativt tilbud, men de har takket nej til det. De vil hellere blive på det sted, de kender, af mange forskellige årsager, og måske var der heller ikke så lang tid at vente. Men det er jo ikke taget ned. Hver gang det ikke er dokumenteret, så har Rigsrevisionen konkluderet, at patientrettighederne ikke er overholdt, siger hun.
Hun forsikrer, at der i dag er rettet op på problemet.
- De seneste opgørelser, vi har lavet fra januar 2024, der kan vi jo se, at vi faktisk overholder rettighederne på stort set alle patienter, undtagen 0,3 procent, siger hun.
Er alt godt nu så i kræftbehandling i Danmark?
- Vi kan altid blive bedre, og der er stadigvæk kapacitetsproblemer, siger hun.
Se video af Danske Regioners Karin Friis Bach her: