Det bliver en vaskeægte miljøgyser, når Europa-parlamentet til middag skal stemme om EU-kommissionens forslag til en storstilet plan for genopretningen af den europæiske natur.
Da parlamentets miljøudvalg for to uger siden stemte om forslaget var der nemlig total stemmelighed mellem de to fløje.
Konkret går planen blandt andet ud på, at 20 procent af den europæiske natur - både til lands og til vands - skal være genoprettet i 2030.
Det betyder altså, at arter skal stige i bestand og naturen skal tilbage til et udgangspunkt fastlagt af kommissionen.
- Vi står overfor en meget markant krise med tab af arter og levesteder på bekostning af menneskelig aktivitet, lyder det fra Peter Stæhr, der er professor i marin biodiversitet hos Aarhus Universitet.
- Hvis ikke vi gør noget nu, så bliver det svært og - for nogle arter og leveområder - umuligt at genoprette. Og det bliver dyrere, jo længere vi venter.
Naturgenopretningen kan blandt andet ske ved, at man genopbygger diger og genopbygger stenrev. Man kan også plante truet natur som for eksempel ålegræs, samtidig med at man stopper med at dræne vand fra jord, der lige nu bruges til landbrug.
I Gamborg Fjord ved Lillebælt har marinbiologer sat 18.000 totter ålegræs fast på havbunden med søm. Se hvordan her:
Venstre: 'Forslaget er upræcist'
Men som nævnt er EU-parlamentet i den grad splittet på, hvorvidt kommissionens forslag er den rigtige måde at få vendt udviklingen.
Også blandt de danske EU-parlamentarikere er det svært at finde fælles fodslag.
Erik Poulsen, der er europaparlamentsmedlem for Venstre, har i hvert fald tænkt sig at stemme for, at forslaget forkastes.
- Jeg synes, at forslaget er upræcist, og der er ikke rigtig lavet konsekvensanalyser af, hvilken betydning den får for borgere og virksomheder, lyder kritikken.
- Naturen har ventet længe på denne her lov, og jeg tror godt, at den kan tåle at vente nogle måneder mere. Specielt hvis vi får et forslag, der også er bedre for naturen.
Ifølge Emmanuel Molding Nielsen, analytiker hos Tænketanken Europa, vil der dog gå langt mere end bare et par måneder, før lovgivningen ville kunne komme på bordet igen.
- Hvis lovforslaget bliver stemt ned i morgen, så kommer vi i hvert fald ikke til at se noget om naturgenopretning før tidligst ved den næste kommission (den nuværende kommissions mandatperiode udløber den 31. oktober 2024, red), siger han.
- Og der kan man forestille sig, at politikerne vil være mere påpasselige og måske også mindre ambitiøse, lyder analysen.
SF: 'Venstre burde pakke skræmmekampagnerne væk'
Venstres holdning deles absolut ikke af Kira Marie-Peter Hansen, der sidder i Europa-Parlamentet for SF. Her mener man i stedet, at Venstre og resten af forslagets modstandere i parlamentet har kørt en skræmmekampagne.
- Jeg er slet ikke enig i, at det er ukonkret lovgivning, og at vi ikke kender konsekvenserne af det. Der ligger 500 sider med konsekvensanalyse.
- Venstre burde pakke skræmmekampagnerne væk og læse lovgivningen, siger Kira Marie-Peter Hansen.
Men man kommer vel ikke udenom, at det vil gå ud over nogle landmænds jord, og at det vil sætte en stopper for nogle vedvarende energiprojekter?
- Jeg synes, at man skal se det i et længere perspektiv. Hvis vi skal have et landbrug, der kan fungere om 40 år, så er vi nødt til at have noget bedre jord, end det vi har i dag, lyder det fra Kira Marie-Peter Hansen.
Interesseorganisation frygter for landbruget
Men lige præcis landbruget vil blive taberen, hvis aftalen ikke forkastes, lyder det fra klimadirektør i interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, Niels Peter Nørring.
- Det forslag, der nu ligger på bordet, er på ingen måde et forslag, der sikrer, at vi kan udvikle den europæiske fødevareproduktion og udbygge den vedvarende energi. Det er en ommer, lyder det fra Klimadirektør i interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer Niels Peter Nørring.
Når naturen skal genoprettes, kræver det nemlig, at der inddrages områder, som man altså ikke kan opdyrke eller stille vindmøller op på.
Men det er en nødvendighed, at man gør det, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening, der er lodret uenige med Landbrug & Fødevarer.
- Det er uhyggeligt vigtigt, at der kommer en bindende aftale. Det er måden af stoppe tabet af arter, der er i rivende tilbagegang, siger Sebastian Jonshøj, der vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Her tøver man ikke med at kalde det et svigt, hvis forslaget i morgen forkastes.
- Jeg tør næsten ikke tænke tanken, hvis den bliver nedstemt. Det vil være et svigt af naturen og de politiske løfter om at adressere biodiversitetskrisen, siger vicepræsidenten.