- Det kan lyde som en nem og meget besnærende løsning på den flygtninge- og migrationskrise, som vi står over for, men så enkelt er det jo ikke helt.
Sådan lød det fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) fra Folketingets talerstol 12. maj i år, da hun reagerede på et forslag fra de øvrige tre partier i blå blok om at kunne afvise asylansøgere ved den danske grænse.
Og så sent som for fire dage siden kaldte Venstres integrationsordfører, Marcus Kuth, et lignende forslag for "fuldstændig urealistisk".
Ikke desto mindre er det nu regeringens politik at indføre en nødbremse, så asylansøgere kan afvises ved grænsen, hvis der opstår en kaotisk situation, som ligner den fra september 2015, hvor flygtninge gik på de danske motorveje.
Med forslaget kan Danmark egenhændigt erklære Dublin-samarbejdet for sammenbrudt, og det var netop ikke tilfældet i foråret, påpeger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V):
- Det, der ændrer sig nu, er, at vi får lovgivningen på vores side, så vi får en lov igennem i Folketinget, hvis der er flertal for det, som gør, at vi kan trække i en nødbremse, hvis vi som regering reelt vurderer, at Dublin-systemet er sat ud af funktion.
- I sin tid, hvis man bare skulle trække i nødbremsen, så skulle man være sikker på, at Dublin-systemet var brudt sammen, og det skulle man være enig om i hele Europa. Med det her er det den til enhver tid siddende regering, der beslutter sig for, om Dublin-systemet fungerer eller ej. Men der skal selvfølgelig ret meget til, før hele Dublin-systemet er brudt sammen, siger hun.
Kræver markant stærkere grænsekontrol
Med forslaget vil Inger Støjberg sikre, at asylansøgerne slet ikke kommer ind over grænsen til Danmark - men forbliver i Tyskland.
Inger Støjberg, hvordan forestiller du dig, at det vil være muligt at bremse så mange flygtninge i en ekstrem situation som den i september 2015, inden de når ind i Danmark?
- Det er klart, at hvis vi kommer i den situation, så skal vi til at se på grænsekontrollen, og hvordan det skal skrues sammen, fordi med den nuværende form for grænsekontrol, vil man ikke kunne få det til at fungere i praksis.
Din egen udlændinge- og integrationsordfører Marcus Knuth har kaldt det urealistisk og sagt, at det kræver et hegn rundt om Danmark og bevæbnede vagter. Men du finder det realistisk?
- Det er klart, at det kommer til at kræve langt mere grænsekontrol, og at vi skal skrue voldsomt op for grænsekontrollen, men hvis vi gør det, så vil man selvfølgelig godt kunne gennemføre det. Og det er ikke anderledes, end at nordmændene har en nødbremse, der ligner vores.
Men er det virkelig realistisk, at vi kan lukke grænsen helt og sørge for, at ingen asylansøgere kommer ind i Danmark?
- Det vil jeg mene, men det kommer til at kræve meget mere grænsekontrol til. Men det er der selvfølgelig vilje til.
Og det er der også ressourcer til?
- Det vil der være i den situation, siger Inger Støjberg.
Hun har allerede været i kontakt med europaminister i Slesvig-Holsten, Anke Spoorendonk, og den tyske indenrigsminister, Thomas de Maizière, om forslaget.
- Fra tysk side er der ikke vild begejstring for, at vi gennemfører det her, men som jeg forstår det, er der også en forståelse for, at landene selvfølgelig værger for sig i en situation, hvor der vil komme rigtig mange asylansøgere, siger Inger Støjberg.
Anke Spoorendonk siger til Berlingske:
- Vi bryder os ikke om, at Danmark eller andre EU-lande forsøger at tackle flygtningespørgsmålet ved at finde løsninger hver for sig. Vi opfordrer også til, at den foreløbige grænsekontrol ophæves igen.
- •
Dublin-forordningen.
- •
Forordningen, der er en aftale mellem EU-landene, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein, skal sikre, at en asylansøgning, der bliver indgivet i et af disse lande, kun bliver behandlet i ét af dem.
- •
Når politiet registrerer en flygtning i Danmark, tager de vedkommendes fingeraftryk og kører det igennem den fælles europæiske database over flygtninges fingeraftryk, Eurodac. Viser det sig, at en flygtning tidligere har søgt asyl i et andet land, kan de danske myndigheder sende vedkommende tilbage dertil.
- •
Hvis en flygtning har en ægtefælle eller børn, der allerede har fået asyl eller er asylansøger i et europæisk land, er det dét land, der skal behandle ansøgningen om asyl.