Selvfølgelig skal man kende det danske samfund, hvis man vil være statsborger i Danmark. Men det er altså ikke nødvendigt at kunne skelne mellem begreber som arvekongedømme og valgkongedømme fra en svunden tid.
Sådan lyder det fra formanden for De Danske Sprogcentre, Poul Neergård.
Ifølge en foreløbig optælling, som Politiken har foretaget, er det kun knap hver tredje prøvedeltager, der har bestået den seneste indfødsretsprøve.
Og det er et tydeligt tegn på, at en del af prøven stiller for høje krav til udlændingenes paratviden, mener Poul Neergaard.
- Der er 40 spørgsmål, og op mod 10-15 spørgsmål er af en karakter, hvor man må stille sig selv spørgsmålet: Hvad er egentlig tanken med dem? De kræver paratviden på et detailniveau, hvor det nærmest bliver ligegyldigt, siger han.
- Det er fair nok, at udlændinge, der søger dansk statsborgerskab, kender til markante, historiske begivenheder og personligheder som for eksempel Grundtvig. Men lige præcis at vide, hvornår de er født og dør, er ikke relevant.
Blandt andet et spørgsmål om, hvilket år komponisten Carl Nielsen blev født, og hvilket år den første Olsen-bande film havde premiere, har skabt debat.
- Prøvens formål er at vise, at folk, der søger dansk statsborgerskab, interesserer sig for det danske samfund og ved noget om det, siger Poul Neergaard.
Han mener ikke, at det er rimeligt, at svarpersonerne skal vide, hvor mange stænderforsamlinger, der blev oprettet i 1834. Eller hvornår det danske monarki overgik fra at være valgkongedømme til arvekongedømme.
- Det er ord, der ikke er aktive i det danske sprog, siger Poul Neergaard.
- Spørgsmålene skal give mening for deltagerne. De skulle i højere grad være relevante og aktuelle, siger han.
/ritzau/