Når et barn fylder seks måneder, skal det automatisk skrives op til en plads i vuggestue og børnehave, hvis forældrene ikke allerede har gjort det.
Sådan lyder et forslag fra Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen. Problemet er nemlig, mener hun, at hvert tiende barn ikke går i institution, og det kan give problemer senere. Især for børn med flygtninge- og indvandrerbaggrund.
- Vi har været igennem 30-40 års mislykket integrationsindsats, og noget af det, som vi ved virker, er faktisk en ordentlig vuggestue, en ordentlig børnehave og en ordentlig skolegang, siger Mette Frederiksen.
- Kommer de ikke i vuggestue, og kommer de ikke i børnehave, kommer de altså så meget bagud på point i hele deres skoletid, at de måske aldrig får det hentet ind.
Helt konkret vil Socialdemokratiet vende tilmeldingen til vuggestuer og børnehaver om. Hvis et barn ikke er skrevet op til en plads i vuggestue, når det er seks måneder gammelt, sker det automatisk fra myndighedernes side.
Desuden skal der så sendes en sundhedsplejerske ud til familien for at overbevise forældrene om at sende deres barn i institution. Hvis forældrene fortsat nægter, kan de få et såkaldt forældrepålæg, som i sidste ende kan betyde, at de mister eksempelvis børnepenge, indtil barnet går i institution.
Et forslag fra børne- og socialminister Mai Mercado (K), der blev førstebehandlet i januar, kredser om samme problemstilling.
Hvert tiende barn misser vuggestue
Det er især de ressourcesvage familier, Socialdemokratiet vil give et skub bagi for at sikre, at deres børn kan få en ordentlig fremtid, lyder det fra Socialdemokratiet.
På landsplan er der omkring 12.000 et-to-årige, der hverken går i vuggestue eller dagpleje. Det vides ikke, hvor mange af dem, der er socialt udsatte.
Men hvis der ikke er styr på barnets tarv, skal samfundet træde til, mener Mette Frederiksen.
- Vi er jo nødt til at erkende, at det ikke er alle forældre, der kan leve op til deres ansvar. Og det er uholdbart, at der er så mange med flygtninge- og indvandrerbaggrund, der ikke får lært deres børn at tale dansk, siger hun.
- Hvis situationen er, som jeg tror, den er nogle steder, hvor vi har mødre, der aldrig har været en del af det danske arbejdsmarked og ikke taler det danske sprog, skal man ikke bare have lov at vælge til og fra og frit på alle hylder. Der er vi som samfund nødt til at varetage barnets tarv.
Hvis man derimod kommer fra det, Mette Frederiksen kalder en ”helt almindelig og velfungerende familie”, hvor man kan sørge for barnets tarv og sprog, er det en anden sag.
Ifølge en opgørelse fra 2015 fra Københavns Kommune har mere end 40 procent af de tosprogede børn i kommunen et mangelfuldt dansk, når de starter i skolen.
S: Kan være nødvendigt at tage ansvaret for forældrene
Når Mette Frederiksen opfordrer til, at flere børn tvinges i daginstitutioner, sker det også, fordi hun er overbevist om, at det i sidste ende vil betyde bedre chancer for en god integration i Danmark.
Men Mette Frederiksen, kan der ikke være alle mulige andre årsager til, at tosprogede ikke klarer sig så godt, som man ønsker?
- Vi ved jo, og det er fagligt underbygget i den ene undersøgelse efter den anden, at sproget er hele forudsætningen for at kunne lære. Det er ikke nok at have et andet sprog, hvis man skal kunne klare sig godt i det danske uddannelsessystem.
- Faktisk er problemet nok i virkeligheden, at de børn, der ikke kommer i vuggestue eller børnehave, de taler heller ikke godt på deres modersmål. Så de er i virkeligheden ikke-sproget indtil de så starter i børnehave eller skole. Og så kan man jo regne ud, at næsten ligegyldigt hvad vi gør, så kommer vi aldrig til at kunne kompensere for de problemer, der er skabt fra start, siger Mette Frederiksen.
V og DF: Tag det med til forhandlingerne
I Venstre er man umiddelbart positivt indstillet over for forslaget fra Socialdemokratiet.
I Folketinget er man nemlig allerede i gang med at adressere problemet med de hjemmegående tosprogede børn, hvor et lovforslag fra børne- og socialminister Mai Mercado blev førstebehandlet i januar.
Derfor er Anni Matthiesen, børneordfører for Venstre, også åben for at diskutere forslaget med Socialdemokratiet i forbindelse med andenbehandlingen af regeringens forslag:
- Der er ting, der lyder helt fornuftige, men der er også ting, der bekymrer mig. Det her med tvang er jeg ikke helt med på. Men jeg er altid åben for at kigge sådan et forslag efter i sømmene, siger Anni Matthiesen.
Det forslag, som man allerede behandler i Folketinget, er rigeligt, mener Dansk Folkepartis børne- og familieordfører, Pernille Bendixen.
Derfor kan Dansk Folkeparti ikke støtte Socialdemokratiets forslag, siger hun.
- Det kan vi ikke, for netop nu sidder vi og forhandler om en lov, der gør præcis det samme, mener Pernille Bendixen.
Forslaget fra regeringen går blandt andet ud på, at man skal kunne tvinge tosprogede børn med et mangelfuldt dansk til 30 timers sprogtilbud i institution om ugen.
Forslaget behandles efter påske, hvorefter man skal forhandle om det, inden det skal til endelig afstemning i Folketingssalen.