Forhandlingerne om en ny overenskomst for godt en halv million kommunalt ansatte går nu ind i den helt afgørende fase.
Henover weekenden er der lagt op til intense forhandlingsforløb mellem Kommunernes Landsforening og faglige organisationer for de kommunalt ansatte.
Forud for forhandlingerne har FOA rustet sig til at kunne strejke i flere uger - og flere fagforbund har opfordret til, at forhandlingerne foregår på rimelige og lige vilkår. Det hele bunder i lærer-lockouten i 2013.
I december sidste år indgik de faglige organisationer en musketéred, der betød, at de ikke ville forhandle deres egen overenskomst, indtil kommunerne og lærerne var i gang med at forhandle om en ny arbejdstidsaftale.
For snart fem år siden demonstrerede hundredvis af forældre til skolebørn på Rådhuspladsen i København.
Thornings lovindgreb
De krævede et stop for den lockout, der trådte i kraft i april 2013 som konsekvens af, at kommunerne og lærerne ikke kunne blive enige om en overenskomst.
Daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) satte med et lovindgreb en stopper for den mere end tre uger lange lock-out. Lovindgrebet havde store konsekvenser for lærenes arbejdstid, og det er blandt andet det, de igangværende forhandlinger handler om.
- Og det er det, som er det helt store stridspunkt ved forhandlingerne i dag. Vi finder os ikke i en situation, som den vi så i 2013, siger formand for FTF Bente Sogenfrey.
Derudover kræver lønmodtagerne en klækkelig lønstigning, siger formand for FOA, Dennis Kristensen:
- En af de rigtig store knaster er, om vi skal have del i den almindelige velstandsudvikling i Danmark, eller skal vi ikke. Der kommer vi virkelig til at lægge arm med hinanden, lyder det.
Lønkonflikten handler om, hvorvidt de offentligt ansattes løn er steget mere end de privatansattes i kølvandet på finanskrisen, der for alvor satte ind i 2008.
En såkaldt reguleringsordning skal sikre, at de to gruppers løn skal stige i samme takt. Men ifølge arbejdsgiverne "skylder" ansatte i kommuner, regioner og staten for tidligere lønstigning.
Fortrøstningsfulde i KL
Derfor fik de på den baggrund en ændring af reguleringsordningen ind i overenskomsten i 2015. Og det er den blandt andet den, lønmodtagerne gerne vil af med.
- Vi har leveret meget samfundsansvarlige overenskomster i 2011, 2013 og 2015 oven på den økonomiske krise. Nu er der vækst i samfundet, og det forventer de kommunalt ansatte også at kunne se på deres lønseddel og arbejdsvilkår, siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening Forhandlingsfællesskabet, der tæller en lang række faglige organisationer:
- Der er lavet en fornuftig privat overenskomst, og nu skal vi lave en overenskomst for de offentligt ansatte, som ikke er en krise-overenskomst. Jeg synes stadig, vi hører krise-retorik fra modparten. Så det bliver den store knast i det her, siger Anders Bondo Christensen.
Trods de mange knaster er kommunernes chefforhandler, Michael Ziegler (K), fortrøstningsfuld:
- Vi startede de afsluttende forhandlinger i onsdags, og nu går det for alvor løs. Og jeg håber, at vi kan komme godt i mål i løbet af de næste par døgn. Det tager jo noget tid at komme igennem den afsluttende fase, men vi er langt. Rigtig meget er håndteret og ryddet af bordet, siger han.
I Michael Zieglers øjne er lønnen også den helt store knast i forhandlingerne:
- Løn er altid et tema, og det er velkendt, at der er forskellige synspunkter om det. Så er der nogle modstående krav om tillidsrepræsentantssystemet. Der er også noget om seniorordninger og fritvalgskonti.
- Der er en liste med temaer, der skiller os. Men det er ikke noget, der har et omfang, som ser mere skræmmende ud, end det jeg har oplevet de sidste år, siger Michael Ziegler.
Staten forhandler også overenskomst med deres ansatte i dag.