Sent her til eftermiddag er det lykkes regeringen og Dansk Folkeparti at nå til enighed om en ny skatteaftale.
Partierne bag aftalen afsætter samlet set fem milliarder kroner til skattelettelser frem mod 2020.
- Med aftalen får de ledige en større gevinst ved at tage et arbejde. Og det vil fremover bedre kunne betale sig for lavtlønnede danskere at spare op til pension, siger finansminister Kristian Jensen (V).
Et af hovedelementerne i aftalen er løsningen på det såkaldte samspilsproblem, der i dag betyder, at en del danskere ikke har nogen økonomisk gevinst ved at spare op til pension i de sidste år før de går på pension. Det skyldes modregningen i offentlige ydelser.
En del af problemet blev løst med sidste forårs pensionsaftale. Nu indføres et nyt fradrag for pensionsindbetalinger, der er målrettet den periode, hvor samspilsproblemet er størst.
Personer med mere end 15 år tilbage før de når folkepensionsalderen vil få et fradrag på 12 procent. Personer, der har mindre end 15 år til folkepensionsalderen får et fradrag på 32 procent for fradragsberettigede pensionsindbetalinger op til 70.000 kroner.
Formålet med de fradragsregler er at få flere til at spare op til pension i den sidste del af arbejdslivet.
Nyt jobfradrag
Et andet centralt element i aftalen er indførelsen af et jobfradrag på 4,5 procent af den årlige arbejdsindkomst over 187.500 kroner. Dog højest 2500 kroner.
Ifølge Finansministeriets beregninger vil det nye jobfradrag betyde, at en HK'er på mindsteløn opnår en årlig skattelettelse på 1.850 kroner. Jobfradraget indfases gradvist frem mod 2020
Udvidelse af optjeningsprincipper
Som en del af aftalen er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at udvide brugen af de såkaldte optjeningsprincipper.
Det betyder blandt andet, at der indføres et opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge.
Medlemmer af en a-kasse skal derfor fremover have opholdt sig i Danmark eller i et andet EU-land i syv år inden for de seneste 8 år for at kunne få ret til arbejdsløshedspenge.
Samtidig lægger man med aftalen op til en yderligere strammning af opholdskravene for uddannelses- og kontanthjælp. Det betyder, at personer fremover skal have opholdt sig lovligt i Danmark i 9 ud af de seneste 10 år for at få ret til enten uddannelses- eller kontanthjælp.
Til sammenligning lyder kravet i dag, at man som modtager af enten uddannelses- eller kontanthjælp skal have opholdt sig i 7 ud af de seneste 8 år.