Et af de centrale elementer i regeringens skatteudspil – at sløjfe loftet over beskæftigelsesfradraget – er stendødt.
Det meddelte venstreformand og statsminister Lars Løkke Rasmussen i går aftes, og det vækker ærgrelse i den borgerlige tænketank Cepos.
For ifølge cheføkonom Mads Lundby Hansen var det elementet i skatteudspillet, som ville give den største effekt.
- Det, synes jeg, er rigtig ærgerligt, for forslaget ville have betydet, at alle danskere, der tjener mere end cirka 350.000 kroner, ville få en lettelse i marginalskatten på 2,7 procentpoint.
- I øvrigt er det den del af regeringens forslag, der giver allermest beskæftigelse. Det her forslag ville øge beskæftigelsen svarende til cirka 8.000 personer, så det er rigtig ærgerligt, at statsministeren er nødt til at trække den del af forslaget, siger Mads Lundby Hansen til DR Nyheder.
At regeringen nu trækker forslaget skyldes forhandlingerne med støttepartiet Dansk Folkeparti, der ikke vil være med til at give skattelettelser til de højst lønnede.
Beskæftigelsesfradraget udregnes som en procentdel af indkomsten op til 342.858 kroner. Det betyder, at fradraget i 2017 maksimalt kan være 30.000 kroner.
Det var indkomstgrænsen, som regeringen ønskede at fjerne for at give flere penge til dem, der ikke kan få et højere fradrag end 30.000 kroner.
Industrien vil afvente endelig skatteaftale
I Dansk Industri vil man vurdere skatteaftalen på den samlede effekt, når den er vedtaget. Men ifølge direktør Kent Damsgaard er der ingen tvivl om, at forslaget ville have øget beskæftigelsen.
- Der er ingen tvivl om, at ved at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget vil man virkelig kunne sikre mere arbejdskraft til danske virksomheder. Det er et meget effektivt værktøj at gøre brug af. Men vi har også hele tiden sagt, at det afgørende er jo sådan set effekten af den samlede skatteaftale, siger han.
Årsagen til, at det er et effektivt værktøj at fjerne loftet over beskæftigelsesfradraget, er ifølge DI-direktøren, at det vil skabe et incitament for medarbejdere til at arbejde mere – eksempelvis i form af nogle ekstra timer eller en ekstra vagt, fordi de får flere penge mellem hænderne end i dag.
I Dansk Erhverv har underdirektør Geert Laier Christensen endnu ikke skudt en hvid pil efter at få justeret på beskæftigelsesfradraget.
- Der er jo andre muligheder. Et spørgsmål er så, hvor et eventuelt loft så skal ligge.
- Man kommer jo måske til at skrue på knappen – og det kan man jo håbe. Det er bare et spørgsmål om, hvor meget man skruer på knappen, siger han med henvisning til, at regeringen fortsat arbejder på at få hævet loftet.