Det vil i den grad gå ud over den offentlige velfærd, hvis regeringen finder flertal til sit finansieringsudspil af det nye boligskattesystem, som skal træde i kraft fra 2021.
Det mener SF’s gruppeformand, Jacob Mark, som kalder udspillet for ”en knibetangsmanøvre i forhold til velfærden”.
Trekløverregeringen lægger op til at lette skatten for landets boligejere, og 2,4 milliarder kroner til skattelettelserne skal ifølge regeringens udspil tages fra det økonomiske råderum. Men et tilsvarende beløb skal findes gennem endnu uspecificerede reformer, som de partier, der vil være med i aftalen, skal forpligte sig til at gennemføre.
- Jeg er meget bekymret over udspillet. De mere end to milliarder kroner, som regeringen vil tage fra det økonomiske råderum, kunne man i stedet bruge på vores børnehaver, skoler og uddannelser, siger han og fortsætter:
- Hvis man vil finde yderligere penge via reformer, skal man lave yderligere velfærdsbesparelser. Det er en meget, meget skidt og asocial udvikling, og det er jo ikke mejslet i sten, at man skal give store skattelettelser til boligejerne.
Rentefradraget skal skæres
Finansieringsudspillet bliver først præsenteret i sin helhed senere i dag, men DR Nyheder er i besiddelse af det.
Her bliver der lagt op til at beskære rentefradraget med fem procentpoint, men det er en dårlig ide, mener SF-ordføreren.
- Det vil være uheldigt for de unge, der skal ind på boligmarkedet. Jeg frygter, at de vil få sværere ved at låne penge til huset og få økonomien til at hænge sammen, ved rentefradraget bliver beskåret, siger han.
Forhandlingerne går formelt set i gang i morgen, og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale er blevet inviteret med til forhandlingsbordet. Det gør dog umiddelbart ikke noget, at SF ikke har fået en invitation, siger Jacob Mark.
- Hvis det, der lægges op til, er store velfærdsbesparelser, så er der ingen grund til at invitere os. Dem, der har mest i forvejen og som har råd til et hus, skal undvære den boligskattelettelse i denne omgang. Og jeg håber, at der ikke kan findes flertal for regeringens udspil.
Socialdemokratiets skatteordfører, Jesper Pedersen, ønsker ikke at udtale sig, før udspillet er blevet præsenteret i sin helhed.
Han henviser til sin partiformand, Mette Frederiksen, som i går under Folketingets spørgetime sagde, at hun håber på ”en bred politisk aftale hen over den politiske midte, der kan skabe tryghed for boligejerne, og sikkerhed omkring en meget væsentlig del af dansk økonomi.”
Det ved vi om regeringens finansieringsudspil af det nye boligskattesystem:
- •
De fleste af pengene til at betale for skattelettelser til boligejerne vil regeringen tage fra det økonomiske råderum, som automatisk vil være der de kommende år. Når boligskatteudspillet er fuldt indfaset i 2025, vil det være 2,4 mia. kr., der skal komme fra råderummet.
- •
Et tilsvarende beløb skal findes ved reformer.
- •
I gennemsnit skal der i årene 2018 til 2025 skaffes 4,1 mia. kr. årligt for at betale for regeringens udspil. Med udspillet kommer den største del af betalingen fra den fælles kasse. Mens boligejerne selv skal betale de 1,7 mia. kr. med et lavere rentefradrag.
- •
Regeringen foreslår at skære rentefradraget med i alt 5 procentpoint, fremgår det af udspillet. Der skal skæres 2 procentpoint i 2021 og derefter 1 procentpoint om året de følgende tre år.
- •
Efter den beskæring vil værdien af rentefradraget være ca. 28 pct. for renteudgifter op til 50.000 kr. for en enlig boligejer og 100.000 kr. for et par og cirka 20 pct. for renteudgifter derover. Den præcise værdi afhænger af skatteprocenten i de enkelte kommuner.
- •
Kilde: Christine Cordsen.