Regeringen vil bruge en aftale om fremtidens boligskat til at forpligte partierne bag aftalen til at gennemføre reformer for at skaffe penge i kassen.
Det fremgår af det udspil til finansiering af det nye boligskattesystem, som regeringen fremlægger onsdag, og som DR Nyheder er i besiddelse af. De fleste af pengene til at betale for skattelettelser til boligejerne vil regeringen tage fra det økonomiske råderum, som automatisk vil være der de kommende år. Når boligskatteudspillet er fuldt indfaset i 2025, vil det være 2,4 mia. kr., der skal komme fra råderummet.
Men samtidig vil Trekløverregeringen så have aftalepartierne til at forpligte sig til at skaffe et tilsvarende beløb ved reformer.
En fælles bunden opgave
Det bør være en ”fælles bunden opgave”, står der i det papir, som finansminister Kristian Jensen (V) i morgen fremlægger for Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale.
”Regeringen lægger derfor op til, at partierne bag en boligaftale forpligter sig til efterfølgende at reetablere det eksisterende råderum med en tilsvarende størrelse på 2,4 mia. kr. ved at gennemføre konkrete reformer”, hedder det.
Det fremgår ikke af udspillet, hvilke reformer regeringen forestiller sig.
Rentefradraget beskæres fra 2021
I gennemsnit skal der i årene 2018 til 2025 skaffes 4,1 mia. kr. årligt for at betale for regeringens udspil. Med udspillet kommer den største del af betalingen fra den fælles kasse. Mens boligejerne selv skal betale de 1,7 mia. kr. med et lavere rentefradrag.
Regeringen foreslår at skære rentefradraget med i alt 5 procentpoint, fremgår det af udspillet. Der skal skæres 2 procentpoint i 2021 og derefter 1 procentpoint om året de følgende tre år.
Efter den beskæring vil værdien af rentefradraget være ca. 28 pct. for renteudgifter op til 50.000 kr. for en enlig boligejer og 100.000 kr. for et par og cirka 20 pct. for renteudgifter derover. Den præcise værdi afhænger af skatteprocenten i de enkelte kommuner.