Disciplinærsager mod en række af landets absolutte topembedsmænd. Grov vildledning af befolkningen fra statsministerens side. Særdeles kritisabelt håndteret af det ansvarlige ministerium.
Sådan lyder et udpluk af den mest opsigtsvækkende kritik i de ni bind, 1.649 sider, som Minkkommissionens beretning fylder.
Kommissionen fik for godt et år siden til opgave at undersøge både myndigheders og ministres ageren i den ulovlige beslutning om, at alle mink i landet straks skulle aflives som led i bekæmpelsen af corona.
Og i dag har kommissionen afleveret sin beretning til Folketinget. Den fastslår, at "det var klart, at der manglede hjemmel til at aflive alle mink i Danmark" og placerer ansvaret for den ulovlige beslutning hos en række centrale personer.
Hvad den voldsomme kritik skal have af konsekvenser for blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S) er nu op til et flertal i Folketinget at afgøre. Du kan læse her, hvad de afgørende støttepartier mener.
Men først kan du herunder blive klogere på de fem helt afgørende kritikpunkter fra Minkkomissionen:
Mette Frederiksen: 'Groft vildledende'
Det var "objektivt set groft vildledende", da statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde den 4. november 2020 meddelte, at alle landets mink skulle aflives.
Det er en alvorlig kritik af statsministeren, selv om kommissionen samtidig slår fast, at vildledningen ikke var bevidst. Kommissionen tilføjer nemlig, at Mette Frederiksen "subjektivt ikke havde viden herom eller hensigt hertil".
Derfor har kommissionen ikke foretaget en vurdering af, "om der foreligger grov uagtsomhed" som er et central begreb i forhold til ministeransvarsloven og i vurderingen af, om der er grundlag for en rigsretssag.
Kommissionen lægger til grund, at Mette Frederiksen først blev orienteret om den manglende lovhjemmel søndag den 8. november om aftenen, altså fire dage efter pressemødet.
Det er også det, som statsministeren selv har forklaret. Det vil altså sige, at Mette Frederiksen blev orienteret om den manglende lovhjemmel som en af de sidste centrale aktører.
Daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) orienterede fødevareordførere fra Folketingets partier om eftermiddagen den 8. november, altså før statsministeren fik besked.
Samlet set har Statsministeriet som ministerium handlet "meget kritisabelt", blandt andet fordi man i de hektiske dage omkring pressemødet skubbede Miljø- og Fødevareministeriet, der ellers var ressortministeriet, ud på et sidespor.
Mette Frederiksen har ikke ønsket at stille op til interview i dag, men forholder sig til kritikken på et pressemøde i morgen klokken 10.
Herunder kan du se klippet med statsminister Mette Frederiksen på pressemødet den 4. november 2020:
Barbara Bertelsen: Kan drages til ansvar for tjenesteforseelser
Statsministeriets øverste embedsmand, departementschef Barbara Bertelsen, har "begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar".
Der er med andre ord grundlag for at rejse en disciplinærsag mod Mette Frederiksens meget omtalte departementschef.
Kommissionen kritiserer hende på en række punkter for den meget centrale rolle, hun spillede i "en forceret proces, som hun selv havde tilrettelagt".
En konsekvens af hendes beslutninger var, at Miljø- og Fødevareministeriet "i nogen grad trådte i baggrunden og blev koblet af, uanset at ministeriet havde ressortansvaret i forhold til mink" – og at det "indebar øget risiko for fejl på en uhensigtsmæssig måde".
Barbara Bertelsen skulle have indset, at den "meget vidtgående" beslutning på et møde i regeringstoppen den 3. november om at aflive alle mink "meget vel ikke havde været forudset af ressortministeriet".
Fra beslutningen blev truffet på mødet, til den blev meldt ud på pressemødet dagen efter, gik der "det meste af en arbejdsdag", og dermed var der med kommissionens ord "tid til at behandle sagen ad flere omgange" eller at sende den tilbage til ressortministeriet.
Kommissionen lægger til grund, at Barbara Bertelsen ikke var bekendt med, at der manglede lovhjemmel. Men hun er selv jurist og "burde havde rejst spørgsmålet om hjemmel over for ressortministeriet, i hvert fald forinden statsministerens pressemøde den 4. november 2020, med henblik på at sikre, at der var fornøden lovhjemmel".
DR har forelagt kritikken af Barbara Bertelsen hos hendes bisidder og i Statsministeriet. Indtil videre har det ikke været muligt at få en kommentar.
Miljø- og Fødevareministeriet: 'Særledes kritisabelt'
Den skarpeste kritik er rettet mod Miljø- og Fødevareministeriet, der ifølge kommissionen "har handlet særdeles kritisabelt i forløbet, som førte til den grove vildledning af minkavlere og offentlighed og den klart ulovlige instruks til myndigheder i forbindelse med pressemødet den 4. november 2020."
Kommissionen lægger vægt på, at ministeriet "i nogen grad blev kørt ud på et sidespor" i dagene op til pressemødet – blandt andet af Statsministeriet.
Men som ressortministerium havde ministeriet "både anledning og pligt til så vidt muligt at sikre sig, at udmeldingerne på pressemødet (...) ikke forudsatte en hjemmel til aflivning af mink eller en hjemmel til tempobonus, som ikke forelå".
Det var altså "ikke tilstrækkeligt" at spørgsmålet om lovhjemmel blev rejst på et afdelingsmøde i ministeriet, ligesom ministeriet heller ikke kunne forlade sig på tidligere udmeldinger om lovhjemlen:
- Efter kommissionens opfattelse burde Miljø- og Fødevareministeriet i tiden frem til udmeldingen af beslutningen til minkavlere og offentlighed på pressemødet den 4. november 2020 have delt sin vurdering af spørgsmålene om hjemmel og så vidt muligt sikret, at der ikke på pressemødet skete vildledning eller ulovlig instruktion.
Mogens Jensen: Forklaring forkastet
Manden, der stod i spidsen for det stærkt kritiserede fødevareministerium i de hektiske dage, er Mogens Jensen. Han trådte af som minister to uger efter det omdiskuterede pressemøde.
I dag forkaster Minkkommissionen Mogens Jensens egen forklaring om, at han først blev orienteret om den manglende lovhjemmel den 7. november 2020, tre dage efter pressemødet.
- Kommissionen lægger til grund, at Mogens Jensen blev orienteret om den manglende hjemmel til at aflive alle mink den 5. november 2020, og at Mogens Jensen således afgav urigtige oplysninger under samrådet den 11. november 2020, hvor han sagde flere gange, at han først blev gjort opmærksom på den manglende hjemmel "i weekenden".
Mogens Jensen orienterede først fødevareordførerne fra Folketingets partier om den manglende lovhjemmel til aflivningen af mink den 8. november.
Mogens Jensen kommenterer selv kritikken i en længere tekst på Facebook, hvor han afslutter:
- Hele denne meget beklagelig sag må også ses som det, den var: en nødvendig krisehåndtering under ekstremt vanskelige vilkår. Der blev begået kritisable fejl, men det var på ingen måde intentionen eller forsætligt.
En stor skare af topembedsfolk står til disciplinlærsager
Ud over Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, får ni andre embedsmænd kras kritik i beretningen.
Og det er ikke hvem som helst i embedsværket. Det er en stor skare af topembedsmænd, departementschefer og afdelingschefer, som kommissionen vurderer, at der er grundlag for at rejse sager mod.
Det gælder blandt andre Justitsministeriets departementschef, Johan Legarth, rigspolitichef Thorkild Fogde, afdelingschef i Miljø- og Fødevareministeriet Tejs Binderup og daværende departementschef samme sted, Henrik Studsgaard.
Sidstnævnte er en af de embedsfolk, der får den allerhårdeste kritik, fordi hans ministerium var ressortministerium for mink. Det daværende Miljø- og Fødevareministerium er siden delt op i to, og Henrik Studsgaard er i dag departementschef i Miljøministeriet.
Kritikken mod ham er massiv og handler om flere forskellige ting. Han var med på mødet den 3. november, da regeringen traf beslutningen om at aflive alle mink. Det blev meldt ud på et pressemøde dagen efter.
Og i det tidsrum burde Henrik Studsgaard have undersøgt, om der var lovhjemmel til at aflive alle mink. Kommissionen kalder det kritisabelt, at det ikke skete.
Efter pressemødet var Studsgaard til møde med Fødevarestyrelsen, hvor han fik at vide, at der efter styrelsens vurdering ikke var lovhjemmel til aflivning. Kommissionen mener også, det er kritisabelt, at Studsgaard derefter ikke gjorde noget for "at bringe minkavlere og offentlighed ud af vildfarelsen, som var skabt ved pressemødet".
Og kritikken stopper ikke her.
Studsgaard godkendte den 6. november - to dage efter pressemødet - et brev til minkavlerne, som efter kommissionens vurdering kunne opfattes som et påbud om aflivning af mink. Det kalder kommissionen også kritisabelt.
Endelig kritiserer kommission Studsgaard for at godkende et skriftligt citat fra Mogens Jensen den 8. november om aftenen, hvor der stod:
- Regeringen har besluttet, at det hastede, situationens alvor taget i betragtning. Derfor har man vurderet, at man ikke kunne afvente ny lovgivning, inden man meldte dette ud.
En disciplinærsag kan eksempelvis munde ud i en irettesættelse eller advarsel og i yderste konsekvens en afskedigelse.
DR har forelagt kritikken af Henrik Studsgaard i Miljøministeriet, hvor han i dag er departementschef. Han ønsker ikke at kommentere kritikken.