Der har været handlet for slapt og for sent. Nu står Danmark med problemerne.
Sådan lyder det fra både Socialdemokratiets udenrigsordfører, Nick Hækkerup, og De Radikales udenrigsordfører, Martin Lidegaard.
Reaktionen kommer, efter at DR Nyheder i aftes kunne fortælle, at ansøgningen fra Nord Stream 2, der er ejet 100 procent af russiske Gazprom, lander på regeringens bord inden for en uge.
De to partier er meget bekymrede over udsigten til, at 140 kilometer gasrørledning kan ende med at gå i gennem dansk farvand. De mener, at regeringen kunne have gjort mere for at presse EU til at sige nej til projektet.
- Jeg synes ikke, at man har gjort nok. Det er rigtigt, man har henvendt sig fra regeringens side til EU, men den her sag har en sådan karakter, at her må udenrigsministeren og statsministeren presse på, siger Nick Hækkerup, udenrigsordfører for Socialdemokratiet og tidligere forsvarsminister.
Nogenlunde samme melding kom Martin Lidegaard med i 21 Søndag i aftes om sagen:
- Desværre er den danske regering kommet for sent og for svagt i gang. Derfor tror jeg, at det bliver svært at få en fælles europæisk beslutning, og dermed bliver det virkelig svært for Danmark at sige nej, lød det.
Svært for Danmark at sige nej alene
Planerne om en ny gasrørledning, der vil give Gazprom bedre muligheder for at sælge endnu mere gas til EU, har været i støbeskeen i flere år.
Men siden man etablerede den første gasrørledning, der blot hedder Nord Stream, er de politiske vinde vendt. Rusland har annekteret Krim, ligesom landet ifølge de to ordførere fører en mere aggressiv linje over for EU.
Derfor giver det ingen mening, at man nu kan ende med at sige ja til en russisk gasrørledning, der øger EU’s afhængighed af russisk gas, mens man med den anden hånd indfører sanktioner mod Rusland, lyder det fra de to ordførere.
- Jeg synes ikke, at Europa skal blive mere afhængig af russisk gas. Det er et underligt signal at sende, når vi har sanktioner over for Rusland, og når de samtidig optræder med stigende aggressivitet over for EU, siger Nick Hækkerup.
Martin Lidegaard påpeger, at EU tidligere har sagt nej til et lignende projekt med den såkaldte South Stream-gasledning. Derfor burde det også kunne lade sig gøre nu, hvis regeringen presser på, mener han.
- Jeg sagde tidligt til regeringen, at vi blev nødt til at rejse den her sag i EU, vi blev nødt til at skabe en fælles EU-holdning i forhold til den her sag, ligesom i sagen om South Stream i det sydlige Europa, sådan at Danmark ikke står alene med den her sag, siger han.
S og R: Tag skeen i den anden hånd
Men selvom de to ordførere frygter, at løbet er kørt, fordi ansøgningen nu snart ligger i Danmark og venter, har de ikke helt opgivet håbet. Derfor opfordrer de regeringen til at presse mere på, end den har gjort indtil videre.
- Regeringen skal tage skeen i den anden hånd og få sagt til EU, at det her handler om hele EU og ikke bare om Danmark. Derfor bliver EU nødt til at forholde sig til det her, så regeringen skal presse på, presse på og presse på for, at EU tager stilling til den her sag, siger Nick Hækkerup.
Det har ikke været muligt for DR Nyheder at få en kommentar fra regeringens ministre til sagen.
For få måneder siden sendte Lars Christian Lilleholt (V), klima- og energiminister, sammen med sin svenske kollega et fælles brev til EU-Kommissionen. Her bad de uden held om at få et svar.
Russisk gas udgør mere end 30 procent af det samlede gasforbrug i EU. Med den nye gasrørledning, North Stream 2, vil Gazprom kunne forsyne yderligere 26 millioner husstande i EU, lyder det fra selskabet.