Flere socialdemokratiske borgmestre er bekymrede over regeringens planer om at afskaffe en helligdag.
For en afskaffet helligdag kan føre til ekstra udgifter på et tidspunkt, hvor kommunekasserne i forvejen er pressede af inflation og de høje energipriser, lyder det fra borgmestrene.
Tidligere har beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) slået fast, at alle skal have løn for at arbejde en ekstra dag - både de månedslønnede og timelønnede - hvis regeringen afskaffer en helligdag.
Og i sidste uge lød det fra beskæftigelsesministeren, at det alene er arbejdsgivernes ansvar at betale for den ekstra løndag.
Den melding får flere borgmestre til at frygte, at de kommer til at stå med regningen selv.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at mange kommuner er trængte, derfor er vi meget opmærksomme på, at der ikke skal komme ekstra omkostninger, siger Ole Bondo Christensen (S), der er borgmester i Furesø Kommune.
Men det er ikke blot udgifterne til en dags ekstra arbejde, der bekymrer borgmestrene. Det kan også komme til at blive dyrere for kommunerne, når daginstitutioner og skoler skal holde åbent og bruge strøm og varme i et døgn mere.
Og borgmesteren i Furesø Kommune er ikke den eneste, der hæver øjenbrynet over meldingen fra beskæftigelsesministeren.
I alt har DR talt med syv socialdemokratiske borgmestre, der alle er opmærksomme på, hvad regeringens planer om en afskaffet helligdag kommer til at betyde, hvis ikke kommunerne får tilført ekstra penge.
- Der er ingen, der har luft i budgettet til det. Det vil i givet fald betyde ekstra besparelser og fyringer, siger Erik Lauritzen (S), der er borgmester i Sønderborg Kommune.
Han forventer, at regeringen vil kompensere kommunerne for de ekstra udgifter.
Besparelser på børn og ældre
Hvis kommunerne får ekstra udgifter i forbindelse med afskaffelsen af en helligdag, så frygter borgmester i Syddjurs Kommune, Michael Stegger Jensen (S), at det kan komme til at gå ud over den service, som borgerne får.
- Vi er nødt til at tage en snak om de forventninger, der er mellem borgere og politikere. Når vi ikke bliver kompenseret for den helligdag, og vi i forvejen er pressede, så kan det give en serviceforringelse, siger han.
- Jeg ville ønske, at der var mere åbenhed og ærlighed, om den konsekvens det har.
I Albertslund Kommune er borgmester Steen Christiansen (S) bekymret for, at det kan komme til at gå ud over børn og ældre, hvis kommunen skal spare penge.
- Det er jo desværre typisk på ældre- og børneområderne, der er de store områder, hvor man bliver nødt til at spare, siger han.
Færre ansatte i den offentlige sektor
Det er ikke kun udgifterne til løn, som kommunerne frygter, hvis helligdagen afskaffes, og de kommunale medarbejdere skal arbejde en dag ekstra.
Det bliver også dyrere, når daginstitutioner skal have åbent og for eksempel servere mad for børnene, bruge strøm og varme i en dag ekstra.
Det fortæller Torben M. Andersen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.
- Daginstitutioner har tidligere af gode grunde holdt lukket på store bededag, fordi det er en helligdag, men de skal have åbent, hvis det ikke længere er en helligdag, for at folk kan få passet deres børn og komme på arbejde.
Den udlægning er professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer enig i.
Men ifølge ham behøver udgifterne til den ekstra løn til medarbejderne, ikke nødvendigvis at blive til en stor udgift i kommunernes samlede budget.
For selvom kommunens medarbejdere skal have mere i løn, så kan man spare nogle stillinger væk, fordi de ansatte i princippet får en dag ekstra til at lave deres arbejde i.
- Det vil øge udgifterne til løn til den enkelte medarbejder, men til gengæld så kan de også bruge den enkelte medarbejder i en dag ekstra, og det vil sige, så er der behov for færre medarbejdere, siger Michael Svarer.
- Det vil sige, at kommunerne for langt de fleste af deres områder kan klare sig med færre hænder, så samlet set burde det ikke betyde en øget udgift for kommunerne.
Derfor kan en sløjfet store bededag også betyde, at der bliver færre offentlige ansatte, ifølge Michael Svarer.
- Samlet set vil det nok betyde en lille stigning i kommunernes udgifter. Hvor stor den er, tør jeg ikke at sige, men der kommer en stigning, fordi man skal holde nogle institutioner åben en ekstra dag.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger til DR, at borgmestrenes bekymringer bliver taget med i debatten om lovforslaget.
- Jeg lytter selvfølgelig til bekymringen, og så arbejder vi på højtryk med det konkrete lovforslag, hvor alle de her detaljer selvfølgelig også vil være en del af diskussionerne.
Men vil der komme flere penge til kommunerne?
- Det er noget af det, vi sidder og arbejder på i det helt konkrete lovforslag, og så må vi tage drøftelserne. Men selvfølgelig lytter jeg til bekymringerne.
Det endelige lovforslag er endnu ikke blevet offentliggjort.
Men forslaget om at sløjfe en helligdag - givetvis store bededag - er allerede blevet debatteret og kritiseret af både biskopper og fagforeninger, siden det blev præsenteret i regeringsgrundlaget for den nye SVM-regering kort før jul.
Regeringen har sagt, at den ville bruge skatteindtægterne fra den ekstra arbejdsdag til at styrke forsvaret. Senere har det lydt, at de godt tre milliarder kroner, som regeringen regner med at få ind, også skal bruges på klima og psykiatrien.