Når det Radikale Venstres bagland nærmest enstemmigt svarer, at de ikke vil pege på V-formand Lars Løkke Rasmussen som deres statsministerkandidat, så er det et udtryk for, at partiet står over for et dilemma, vurderer DR Nyheders politiske analytiker, Jens Ringberg.
- Det er nærmest århundredets underdrivelse at sige, at de radikale står i en svær situation med svære valg. Men det er også vigtigt at have forklaringen med – nemlig at de radikale måske er ved at miste deres historiske rolle i midten af dansk politik, og at de i udlændingepolitikken står over for et massivt flertal imod, at de radikale skal have indflydelse, vurderer han.
Når alternativet til Mette Frederiksen ikke umiddelbart skal findes på den anden side af blokken - den blå af slagsen - så er det også et udtryk for, at partiet risikerer at miste opbakning, hvis de skifter side, siger Jens Ringberg.
- Endelig er der intet, der tyder på, at de radikales vælgere, ser sig selv som naturlige støtter af en borgerlig regering med Lars Løkke Rasmussen i spidsen. Tværtimod risikerer de radikale at skræmme nogle vælgergrupper væk, hvis de leger med tanken om at skifte side – i hvert tilfælde så længe Løkke er Venstres formand.
Bagland vrager Løkke - vil have Østergaard
I den rundspørge, som DR Nyheder har foretaget blandt 221 radikale medlemmer af byråd, regionsråd og af partiets hovedbestyrelse, er der blot tre, der har svaret, at de helst ser partiet pege på Lars Løkke Rasmussen. Omvendt ser flest gerne, at partiets politiske leder, Morten Østergaard, peger på sig selv.
Men det valg er slet ikke oplagt, siger Jens Ringberg.
- De radikale kan vælge at konstatere, at de ikke gider valget mellem pest og kolera, Mette Frederiksen (S) og Lars Løkke Rasmussen – og så bringe Morten Østergaard i spil. Men det er heller ikke et indlysende valg at træffe.
- Èn ting er, at mange sikkert vil grine af et forslag om Morten Østergaard som statsminister. Noget andet er at det ser ret umuligt ud, og at de radikale flere gange i nyere tid har fejlet, når de er gået efter posten.
- I 1988 gik man til valg på ”Nu er det forår og Niels Helveg”, men mistede i stedet stemmer. Og da man senere talte om Marianne Jelved som statsminister, førte det heller ikke til noget som helst. I dag tyder intet på, at de andre partier vil lade en radikal statsminister få nøglerne til Statsministeriet – og en sådan statsminister ville omgående komme i mindretal i udlændingepolitikken, siger Jens Ringberg.
Sofie Carsten Nielsen, der er næstformand i den radikale folketingsgruppe, afviser i dag tanken om at pege på Morten Østergaard som "utopisk".