- Lars Løkke Rasmussen ønsker at tegne et billede af sundhedsreformen som en version 2.0 af et i forvejen godt sundhedsvæsen.
Sådan siger DR Nyheders politiske analytiker, Jens Ringberg, efter at statsministeren i dag præsenterede en aftale om en sundhedsreform. Regeringen og Dansk Folkeparti vil føre den ud i livet, hvis de kan danne flertal efter folketingsvalget, som skal afholdes senest 17. juni i år.
Jens Ringberg mener, at statsministeren vil forsøge at sælge aftalen ved at trække på den kredit, som han håber at have ude i befolkningen som sundhedspolitiker.
- Han vil minde vælgerne om, at det altså er ham som tidligere minister på området, der har skabt det nuværende sundhedsvæsen. Den reform var Socialdemokratiet også imod, men nu ønsker oppositionspartiet at bevare de regioner, som Løkke var arkitekten bag, siger han.
Løkke lagde vægt på nærhed
DR Nyheders politiske analytiker bed desuden mærke i, at statsministeren under pressemødet i Statsministeriets spejlsal understregede vigtigheden af nærhed i den nye struktur i sundhedsvæsenet.
- Det er ingen tilfældighed, at det netop var Løkke, som lagde meget vægt på, at den her reform ikke er en centraliseringsøvelse, siger Jens Ringberg.
Ifølge analytikeren skyldes det de gentagne angreb fra hans udfordrer til statsministerposten, Mette Frederiksen (S).
Så sent som i eftermiddagens spørgetime med statsministeren anklagede oppositionslederen oplægget til sundhedsreformen for netop at være en centraliseringsøvelse.
Ved dagens pressemøde lagde Løkke dog vægt på blandt andet en ’nærhedsfond’ på 8,5 milliarder kroner fra 2020 frem til 2025. Det erklærede mål med fonden er at øge kapaciteten og løfte kvaliteten hos de praktiserende læger og kommunerne.
Statsministeren femhævede også patient- og pårørenderåd, der skal vælges i hver af de 21 sundhedsfællesskaber, som regeringen og DF vil oprette omkring landets akutsygehuse. Løkke kalder rådenene 'den lokale stemme i det lokale sundhedsvæsen.'
Hovedelementer i sundhedsaftalen
- •
Patientrettigheder skal styrkes:
- •
Der skal være bedre støtte og vejledning, og patientrettigheder skal respekteres og overholdes i hele landet.
- •
Førstegangsfødende skal have ret til to dages ophold på sygehus eller patienthotel.
- •
Der skal være flere muligheder for eksperimentel behandling ved livstruende sygdom.
- •
Psykiatrien skal styrkes:
- •
Kapaciteten og kvaliteten i behandlingen af de mest syge psykiatriske patienter skal styrkes.
- •
Behandlingskapaciteten i psykiatrisk speciallægepraksis for børn og unge skal udbygges, og der skal gøres en særlig indsats for sårbare unge.
- •
Flere hænder:
- •
Der skal være en større kapacitet i den almene sundhedspraksis, og opgaverne skal tilrettelægges mere fleksibelt.
- •
Bedre forhold for patienter i det nationale sundhedsvæsen:
- •
Der skal være øget tryghed på akutområdet.
- •
Der skal laves et forpligtende nationalt samarbejde om en højt specialiseret sygehusbehandling, og der skal være øget samarbejde og flere tværgående løsninger på it- og dataområdet.
- •
Nærhed og sammenhæng:
- •
21 sundhedsfællesskaber skal sikre sammenhæng og nærhed. Der skal være bedre kompetencer i det nære sundhedsvæsen og nye moderne sundhedshuse.
- •
Fremtidig organisering af sundhedsvæsenet:
- •
Regeringen og Folketinget fastsætter retning med en udviklingsplan. Sundhedsvæsen Danmark sikrer fremdrift og sammenhængende løsninger i hele landet, og sundhedsforvaltninger erstatter regionerne. Kilde: 'Aftale af 26. marts: Et stærkere sundhedsvæsen - tættere på dig' og Ritzau