Socialdemokratiets partileder, Mette Frederiksen (S), er bestemt ikke tilfreds med den sundhedsreform, som regeringen og Dansk Folkeparti i dag har fremlagt.
En aftale, som betyder, at regionsrådene nedlægges ved udgangen af 2020, hvis der er et flertal for det efter et valg.
Det fremgik tydeligt af dagens spørgetime, hvor Mette Frederiksen brugte hele sin spørgetid til at kritisere og spørge ind til reformen.
- Vi kunne gøre så meget i fællesskab. Vi kunne lave en bred aftale, hvor vi satte patienten, tiden, omsorgen og nærheden i centrum. Det har regeringen fravalgt, sagde Mette Frederiksen.
Ud over at nedlægge regionsrådene vil regeringen oprette en såkaldt Nærhedsfond, hvor man afsætter 8,5 milliarder kroner, som skal sikre, at patienterne får en sammenhængende behandling tæt på boligen og derved undgår unødvendige sygehusbesøg.
Desuden vil man have et styrket akutberedskab og uddanne flere læger og sygeplejersker.
Det imponerer dog ikke den socialdemokratiske partileder.
- Når jeg ser ned på papirerne nu, er der et ord, som går igen. Centralisering, centralisering og centralisering, sagde Mette Frederiksen under spørgetimen, hvor hun også undrende spurgte, hvorfor Lars Løkke Ramussen var i dårligt humør, når han netop havde fremlagt en sundhedsreform.
Retorikken var hård mellem Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen under dagens spørgetime:
Løkke står fuldt på mål for reformen
Lars Løkke Rasmussen havde også en skærpet retorik over for Mette Frederiksen.
Han slog fast, at han fuldstændig kan stå inde for de forandringer, som der er lavet i hans statsministerperiode.
Han pointerede blandt andet, at færre dør af kræft:
- Jeg står også på mål for, at hvis vi skal holde fast i det, så er vi nødt til at flytte opgaverne tættere på. Og så kan man godt vælge at kalde det centralisering. Men hvordan kan 35 nye, topmoderne sundhedshuse, som skal bygges rundt omkring i Danmark, blive til en centralisering i Socialdemokratiets øjne. Det forstår jeg ikke.
Statsministeren sendte også en bredside af sted mod Mette Frederiksen og Socialdemokratiet, som også er kommet med deres bud på en fremtidig reform på sundhedsområdet.
- Jeg synes simpelthen – nu siger jeg det på dansk - at det er ringe, at det eneste, man kan byde ind med, er overskrifter som 1.000 flere sygeplejersker og 10 nærhospitaler.
Hovedelementer i sundhedsaftalen
- •
Patientrettigheder skal styrkes:
- •
Der skal være bedre støtte og vejledning, og patientrettigheder skal respekteres og overholdes i hele landet.
- •
Førstegangsfødende skal have ret til to dages ophold på sygehus eller patienthotel.
- •
Der skal være flere muligheder for eksperimentel behandling ved livstruende sygdom.
- •
Psykiatrien skal styrkes:
- •
Kapaciteten og kvaliteten i behandlingen af de mest syge psykiatriske patienter skal styrkes.
- •
Behandlingskapaciteten i psykiatrisk speciallægepraksis for børn og unge skal udbygges, og der skal gøres en særlig indsats for sårbare unge.
- •
Flere hænder:
- •
Der skal være en større kapacitet i den almene sundhedspraksis, og opgaverne skal tilrettelægges mere fleksibelt.
- •
Bedre forhold for patienter i det nationale sundhedsvæsen:
- •
Der skal være øget tryghed på akutområdet.
- •
Der skal laves et forpligtende nationalt samarbejde om en højt specialiseret sygehusbehandling, og der skal være øget samarbejde og flere tværgående løsninger på it- og dataområdet.
- •
Nærhed og sammenhæng:
- •
21 sundhedsfællesskaber skal sikre sammenhæng og nærhed. Der skal være bedre kompetencer i det nære sundhedsvæsen og nye moderne sundhedshuse.
- •
Fremtidig organisering af sundhedsvæsenet:
- •
Regeringen og Folketinget fastsætter retning med en udviklingsplan. Sundhedsvæsen Danmark sikrer fremdrift og sammenhængende løsninger i hele landet, og sundhedsforvaltninger erstatter regionerne.
- •
Kilde: 'Aftale af 26. marts: Et stærkere sundhedsvæsen - tættere på dig' og Ritzau