Regeringens 20 ministre står lige nu til at få en lønstigning 1. januar. Det fremgår i hvert fald af regeringens eget udspil til næste års finanslov.
Tilbage i 2010 vedtog daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) at barbere fem procent af ministrenes lønninger midlertidigt.
Det skete som led i en genopretningspakke i kølvandet på finanskrisen, og argumentet var, at ministrene ligesom alle andre danskere måtte holde lidt for på lønnen for at komme sammen ud af finanskrisen.
Siden er den midlertidige nedsættelse blevet forlænget flere gange af skiftende regeringer. Men til nytår udløber lønnedsættelsen - og dermed står ministrene til at komme tilbage på deres gamle ordning og altså gå op i løn. Det fremgår af regeringens finanslovsudspil.
Finansminister Nicolai Wammen (S) har ikke ønsket at stille op til interview, men henviser til Socialdemokratiets gruppeformand, Flemming Møller Mortensen. Og han anerkender, at "det ser mærkeligt ud".
Kan det være rigtigt, at I vil give ministrene en lønstigning 1. januar?
- Det studser jeg også meget over. Jeg tror simpelthen bare, at det er ren automatik i finanslovsudspillet, siger Flemming Møller Mortensen.
Hvorfor kan du så ikke bare sige nu, at det er en fejl, og at I ikke vil sætte ministrenes lønninger op til nytår?
- Det ville jeg også meget gerne kunne stå her og sige. Der skal skabes ro om tingene, og vi har jo også netop sat et arbejde i gang, hvor vi kigger generelt på politikeres vederlag og pensioner og det hele.
- Derfor vil det også være det naturlige, at vi inden 1. januar får taget en beslutning om, at der naturligvis ikke skal sættes en udbetaling på yderligere fem procent til ministrene i gang.
Men du kan ikke give nogen garanti for, at den lønstigning ikke kommer?
- Nej, det ligger ikke lige på mine skuldre og mit mandat. Jeg studser over det, og derfor siger jeg meget tydeligt, at det undrer mig.
- Jeg vil sikre, at vi får en politisk holdning til det her, og vi skal nok nå at komme med en klar udmelding inden 1. januar, siger Flemming Møller Mortensen.
Støttepartier kræver fortsat lønnedsættelse for ministre
Regeringens støttepartier, der lige nu forhandler om næste års finanslov, vil ikke være med til at hæve ministrenes løn.
- SF vil ikke lave en finanslov, hvor ministrene får mere i løn, siger SF's gruppeformand, Jacob Mark.
Det ville være "helt absurd", istemmer Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper:
- Ministrene skal ikke have mere i løn, og når Enhedslisten går ind ad glasdøren i Finansministeriet i dag, så kommer vi til at sige, at lønningerne selvfølgelig ikke skal stige for ministrene, siger hun og tilføjer:
- Ministerlønnen er rigtig, rigtig god – også med nedsættelsen på fem procent.
Statsministeren er den minister, der tjener mest. I år lyder hendes løn på 1.574.372 kroner. Dernæst kommer finansministeren og udenrigsministeren hver med en årsløn på 1.385.448 kroner. De øvrige ministre får 1.259.498 kroner.
Selv hvis regeringen og støttepartierne aftaler at fortsætte den midlertidige lønnedsættelse på fem procent, er det ikke ensbetydende med, at ministrenes lønninger ikke vil stige næste år.
Ministrenes løn reguleres nemlig hvert år den 1. april med en reguleringsprocent, der beregnes på baggrund af lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked. Reguleringsprocenten regulerer med udgangspunkt i niveauet fra 2017. Siden da er ministerlønnen i alt steget 6,2 procent.
Støttepartier vil gøre lønnedsættelse permanent
Både SF og Enhedslisten vil gøre lønnedsættelsen på fem procent permanent.
- Det har vi foreslået adskillige gange før. Det er en stor ting i finansloven for os. Det har stor symbolsk værdi, og det er selvfølgelig også penge, vi kan bruge på andre gode ting, siger Pernille Skipper.
Det samme mener SF's Jacob Mark:
- Jeg synes, ministrene får en ganske god løn. De laver et stort stykke arbejde, men jeg mener ikke, at der er nogen gode argumenter for, at de skulle have mere i løn, siger Jacob Mark.
Men det er jo en midlertidig nedsættelse, der blev vedtaget, fordi alle skulle holde for i finanskrisen. Nu har ministrene holdt for i snart et årti – der er ikke længere krise – er det så ikke i orden, at de kommer tilbage på deres normale løn?
- Den midlertidige nedsættelse har gjort, at man har fundet et godt og naturligt leje for ministrenes lønninger. Hvis deres løn skal stige, så skal det ikke ske i nattens mulm og mørke i finanslovsforhandlingerne. Så skal det ske i en samlet diskussion om politikeres orlovs- og pensionsvilkår, som vi mener er for lukrative, siger Jacob Mark.
Socialdemokratiet har ikke taget stilling til, om lønnedsættelsen skal være permanent.
- Det må man tage drøftelsen af. Det ligger ikke i mit lod som gruppeformand at træffe den beslutning, siger Flemming Møller Mortensen.