Regeringen vil sende specialstyrker til Irak og Syrien i kampen mod Islamisk Stat.
Der skulle være tale om at indsætte de danske styrker på landjorden i det farlige område mellem Irak og Syrien, skriver Politiken.
Avisen skriver, at regeringen i morgen vil bede om politisk accept af planen på på et møde i Udenrigspolitisk Nævn.
Her ventes forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) at redegøre for de nye opgaver under punkterne "Internationale operationer" og "Syrien/Irak".
En række partier har i dag været til tophemmelig briefing i Forsvarsministeriet, hvor der blev redegjort for planerne forud for nævnsmødet.
Ifølge Politikens oplysninger havde briefingen en karakter, hvor de fremmødte politikere blev bedt om at lægge deres telefoner, før de gik ind i mødelokalet.
Folketingets partier har ikke ønsket at give deres holdning offentligt til kende før mødet.
Med beslutningen vil der være tale om en historisk vidtgående opgaver for specialstyrkerne, skriver avisen.
Ideen er at bekæmpe Islamisk Stat meget direkte i samarbejde med de irakiske styrker. Irakerne er blevet trænet af danske soldater gennem det seneste år.
/ritzau/