Regeringen har ikke afsat vækstmidler til befolkningsudviklingen

Med en vækst i det offentlige forbrug på 0,5 procent er der ikke midler til at opretholde det nuværende service niveau i den offentlige sektor. Meget bekymrende, lyder det fra DF.

Regeringen har lagt op til vækst på 0,5 procent i det offentlige forbrug i finanslovsudspillet. (Arkivfoto: Asger Ladefoged/Scanpix 2014) (Foto: © ASGER LADEFOGED, Scanpix)

Lidt mindre ældrepleje, færre penge til landets skoler og mindre politi, end vi har i dag.

Der er på regeringens finanslov ikke afsat penge til at betale for, at danskerne kan få samme velfærd og offentlige serviceydelser, som vi har mulighed for i dag.

For mens regeringen lægger op til en vækst på 0,5 procent i det offentlige forbrug frem mod 2025, så viser Finansministeriets egne beregninger, at der er behov for en vækst i det offentlige forbrug på 0,6 procent, hvis det nuværende serviceniveau skal opretholdes.

Og det bekymrer Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup:

- Det viser jo, at snakken om nulvækst har været urealistisk, for vi ved jo, at der blandt andet kommer flere ældre, og udgifterne i sundhedsvæsnet stiger. Derfor mener vi, at man skal helt op på 0,8 procent, for at der bliver råd til det.

Venstre gik sidste år til valg på ønsket om en reel nulvækst i den offentlige sektor, men i regeringens finanslovsforslag for 2017 er der altså lagt op til en vækst på 0,5 procent frem mod 2025.

Hjort: Vi henter noget ved effektiviseringer

Beregningerne, der viser behovet for en vækst på 0,6 procent i det offentlige forbrug, stammer fra regeringens såkaldte konvergensprogram, som samtidig opgør landets demografiske udvikling frem mod år 2025.

Også det blev fremlagt sammen med Venstre-regeringens finanslovsforslag hos finansminister Claus Hjort Frederiksen i går.

Her blev finansministeren netop spurgt til, hvordan regeringen vil sørge for, at danskerne ikke oplever serviceforringelser i blandt andet hjemme- og ældrepleje, på landets skoler og børnehaver:

- Hele planen går ud på at styrke velfærden. Jeg tror på, at der er et potentiale, eksempelvis i den offentlige sektor, i at gøre tingene bedre, mere effektive og lave forretningsgangene om.

- Sundhedsvæsenet er jo et glimrende eksempel på, hvordan man kan effektivisere og få flere opereret. Og selvfølgelig kan vi gøre det alle steder, lød det fra Hjort Frederiksen, der også påpegede, at der i forhandlingerne er afsat midler i en reservepulje, der kan ende med at gå til vækst i det offentlige forbrug.

DF: Lyt til os

Men den køber Dansk Folkepartis Peter Skaarup ikke. Han mener, at regeringen bør lytte meget godt efter, når Dansk Folkeparti siger, at der bør være en offentlig vækst på 0,8 procent:

- Vi har jo ikke 90 mandater, og derfor går vi ind i de her forhandlinger, der kommer, med nogle krav om, at vi skal nå så langt i vores retning som muligt.

Men er 0,5 procent i offentlig vækst nok til, at I vil lægge stemmer til en finanslov?

- Som vi ser det, er det ikke nok, for der er i fremtiden behov for mere vækst i den offentlige sektor. Der er nogle udgifter i vores sundhedsvæsen, hos vores politi og forsvar og til vores ældre, som der skal være råd til at finansiere, siger Peter Skaarup.