Det er fortsat et åbent spørgsmål, hvor størstedelen af besparelserne, der skal finansiere dele af regeringens sundhedsreform, skal komme fra.
Af de 1,5 milliarder kroner, som regeringen vil finde med sparekrav, er der kun konkret taget stilling til de 320 millioner kroner.
Det fremgår af et svar fra Finansministeriet til DR Nyheder.
Regnestykket indeholder mange tal, så hold tungen lige i munden.
- •
Reformen ventes at koste 6 milliarder kroner.
- •
Af dem findes 1,5 milliarder kroner ved direkte besparelser i regionerne.
- •
En del af finansieringen findes ved at nedlægge regionsrådene og frigive midler fra vederlag til regionspolitikere og partistøtte. Den post udgør 320 millioner over de fire år.
- •
Det efterlader fortsat et sparekrav på 1,15 milliarder kroner – eller 270 millioner årligt over fire år.
Konkrete besparelser er ikke på plads
Det svarer til, at godt en femtedel af finansieringen af regeringens sundhedsreform endnu ikke er landet, men finansminister Kristian Jensen (V) vurderer, at der er mulighed for at spare på administrationen.
- Sagen er den, at ved at kigge på administrationen, som har været høj og stigende over de seneste par år, så er det muligt at spare. Der er også nogle opgaver, der bortfalder. For eksempel skal regionerne ikke længere lave udviklingsstrategier, sagde han sent i går aftes i DR’s program Deadline.
Bortfalder udviklingsstrategierne, vil det frigøre et beløb på fem millioner kroner årligt, vurderer Danske Regioner. Det efterlader fortsat en regning på 265 millioner kroner, som regeringen erkender, den endnu ikke har fordelt, fremgår det af et svar fra Finansministeriet til DR.
”Den konkrete fordeling inden for ikke-sundhedsopgaverne fastlægges i forbindelse med den konkrete opgaveoverførsel,” lyder det.
Frygter at bus- og togdrift rammes
Ifølge Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner, efterlader det tre områder i regionernes økonomi, der kan ende med at skulle betale for sundhedsreformen:
- De store klumper er jordforurening, kollektiv trafik og indsatser på uddannelsesområdet, siger hun.
Regeringen har dog valgt at friholde miljøområdet med fokus på jordforureninger for besparelser, oplyser Finansministeriet.
I Folketingets største parti, Socialdemokratiet, frygter finansordfører Benny Engelbrecht, at den kollektive trafik bliver sorteper, når regeringen skal udmønte besparelserne.
- Der er en regning at betale, som man ikke har sat adresse på endnu, så nogen kommer til at sidde tilbage med sorteper. Det kunne for eksempel være den kollektive transport. Men det er jo en ren tilståelsessag fra Finansministeriet, der nu siger klart, at man ikke har fundet frem til besparelserne endnu.
Et administrationsled mindre
Finansminister Kristian Jensen fastholder, at regeringen har vurderet, der kan spares 270 millioner kroner årligt på administration i regionerne, når ”vi går fra tre til to administrative led”.
Men Kristian Jensen ville i går aftes ikke sige, på hvilke områder af administrationen, pengene skal komme fra.
- Jeg regner ikke med, jeg skal sidde her og sige, hvilken trafikmedarbejder i Regional Midtjylland, som ikke skal have en opgave fremadrettet. Når vi kigger på det, så har vi været inde og se, hvad der kan effektiviseres, svarede han.
Regeringen mødes her til morgen med Danske Regioner for at drøfte udspillet til en sundhedsreform.