Det har ikke ændret på fagbevægelsens holdning at se lovforslaget fra regeringen om at afskaffe store bededag.
Tværtimod. Lizette Risgaard, der er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), kalder det et eklatant angreb på den danske model.
- Man griber ind i de aftaler, som man har på det danske arbejdsmarked, og som vi ellers er meget stolte af, siger Lizette Risgaard, der er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
FH har her til aften afholdt et ekstraordinært møde for at diskutere regeringens planer.
Det skete, efter regeringen i eftermiddag sendte et lovforslag i høring om afskaffelse af helligdagen.
Og efter en dag med kritik af lovforslaget fra blandt andre flere oppositionspartier, så sender fagbevægelsen nu SVM-regeringen i seng med voldsom kritik.
- Der er rigtig mange, der arbejder på en helligdag i dag, og nu inddrager man den og siger, at her skal du så arbejde. Men de aftaler, du har med din arbejdsgiver om, hvordan du aflønnes og dine tillæg, det styger man med et pennestrøg. Det er et indgreb i den danske model, og det er utilstedeligt, siger hun.
Derfor vil hun fortsætte med at protestere og tilkende give vores utilfredshed på, hvad det her kommer til at betyde, siger hun.
Fagbevægelsen kritiserer regeringen for at blande sig i det nuværende overenskomstforhandlinger, der blev skudt i gang kort efter nytår.
Men den kritik glider beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) af på.
- Vi lovgiver ikke om, hvad folk skal i løn. Vi lovgiver om, at folk skal have løn svarende til en arbejdsdag, siger hun i et interview med DR.
DA: 'Det er problematisk'
I Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der sidder overfor FH, når der skal forhandles overenskomster, er først og fremmest positive overfor den effekt, som afskaffelsen af store bededag vil have på arbejdsudbuddet.
Ifølge Finansministeriet vil det nemlig øge arbejdsudbuddet med 8.500 personer.
- Vi er meget enige i ambitionen om at skaffe mere arbejdskraft. Vi havde nogle andre forslag end det, der nu er fremlagt. Men ambitionen er vi enige i, siger administrerende direktør i DA Jacob Holbraad.
Han mener ikke, at det, at store bededag afskaffes ved lov, er et indgreb i overenskomsterne.
Men resten af lovforslaget er "problematisk", mener DA og Jacob Holbraad.
- Det er problematisk, når man ser det så detaljeret beskrevet i et lovforslag, at der er regler og bestemmelser i kollektive aftaler og overenskomster, som ikke skal virke i forhold til store bededag, siger han.
I lovforslaget lyder det, at "ret til frihed eller kompenserende frihed, tillæg, ulempegodtgørelse" og en række andre bestemmelser ikke længere vil finde anvendelse, når det kommer til store bededag.
Flere partier kritiserer ligesom fagbevægelsen
Det er ikke kun FH, som er oprørte over, at regeringen på denne måde forsøger at afskaffe store bededag.
I dag blev ordførerne fra Folketingets partier inviteret til møde i Beskæftigelsesministeriet, hvor de blev fortalt om regeringens planer, kort inden lovforslaget blev sendt i høring og dermed offentliggjort.
Efter mødet beskyldte blandt andre Enhedslistens Victoria Velasquez regeringen for direkte at gribe ind i overenskomsterne, som der lige nu er igangværende forhandlinger om.
De ansatte, der allerede arbejder store bededag i dag, får som regel et tillæg for at arbejde på helligdagen. Det er et tillæg, der er fastlagt i de ansattes overenskomst.
De tillæg kommer de nu til at miste, fordi det ikke længere er en helligdag.
- Vi har fået en diskussion af det alvorlige i, at regeringen lavet et indgreb i overenskomsten og vil tage de her penge. Det er historisk, at man ser en regering – endda med socialdemokratiet – der vil tage de her penge fra lønmodtagerne, siger hun.
Også hos SF er man stærkt utilfredse efter mødet i dag. De hæfter sig også ved, at afskaffelsen af en helligdag kommer til at spille ind i de overenskomster, der lige nu er i gang med at blive forhandlet.
Derudover mener både Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti og Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne, at det er en indgriben i den danske model og måden, vi normalt forhandler løn og arbejdsvilkår på i Danmark.
Den megen kritik fra både partier i Folketinget og arbejdsmarkedets parter får Ane Halsboe-Jørgensen til at sige, at det "meget sjældent er populært, når man vil skaffe tre milliarder varigt".
- Men det er nu engang regeringens ønske, at vi skal finde penge til øget forsvar og sikkerhed. Det er der behov for. Det har vi lovet vores allierede, siger hun og fortsætter:
- Det her, det er en måde at skaffe pengene på, som ja, godt nok falder på mange, men det betyder også, at vi er mange om at bære det. Det mener jeg er fair og nødvendigt.
Sådan ser lovforslaget ud
Ifølge regeringens lovforslag kan de danskere, der er månedslønnede, se frem til 0,45 procent mere i løn, hvis store bededag afskaffes.
For fuldtidsansatte med en arbejdsuge på 37 timer, svarer afskaffelsen af store bededag til, at der skal arbejdes 7,4 timer mere.
Tjener du for eksempel 350.000 kroner om året før skat, bliver tillægget en udbetaling på 950 kroner om året efter skat, viser beregninger fra Danske Bank.
Arbejdsgivere kan enten udbetale lønnen to gange årligt sammen med lønnen for maj og august måned eller afregnes løbende med udbetalingen af løn.
Er du derimod timelønnet, får du betaling med den aftalte timeløn, som du har i dag.
Ifølge lovforslaget er der ikke noget krav om, at de ekstra arbejdstimer skal lægges på store bededag. Timerne kan også indgå i arbejdsgiverens almindelige planlægning og tilrettelæggelse af arbejdstiden, fremgår det af lovforslaget.
Hvis lovforslaget ender med at blive stemt igennem i Folketinget, så skal vi vinke farvel til store bededag som helligdag fra og med 2024.
Og forslaget om at afskaffe store bededag er kommet i forbindelse med, at regeringen vil skaffe flere penge til det danske forsvar for at fremrykke øgede udgifter til selvsamme med tre år.