Regeringen vil afskaffe en helligdag - formentlig store bededag. Så meget har stået klart, siden regeringen præsenterede sit regeringsgrundlag i december.
Men hvordan det skal ske, og hvordan ansatte skal kompenseres for at arbejde en dag mere, har ikke stået klart endnu.
I dag blev en række ordførere for de partier, der ikke sidder i regering, så lidt klogere, da de var til møde i Beskæftigelsesministeriet her til eftermiddag. Og de er mildt sagt ikke imponerede.
Ifølge Nick Zimmermann, der er beskæftigelsesordfører i Dansk Folkeparti, viser regeringens egne beregninger, at afskaffelsen af store bededag vil gøre, at 2.700 offentligt ansatte vil miste jobbet som følge af, at alle deres kollegaer skal arbejde en dag mere.
- Så nu er der 2.700 offentligt ansatte, der skal ud og kigge sig om efter et nyt arbejde, siger Nick Zimmermann.
Ifølge flere ordførere, der var med til mødet, vil regeringen kompensere for den ekstra arbejdsdag ved at give folk et ekstra løntillæg på 0,45 procent af deres løn.
Både Zimmermann og Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne synes, det er en indgriben i den danske model og måden, vi normalt forhandler løn og arbejdsvilkår på i Danmark.
- Det vigtigste er jo, at det er danske traditioner, man afskaffer. Men man bryder også med den danske model. Det er en uskik, at man blander sig i det i Danmark, siger Flydtkjær.
Også vrede hos de røde partier
Hos Enhedslisten så de gerne, at forslaget om at afskaffe en helligdag kommer til folkeafstemning. De mener, det er så massivt et indgreb i danskernes liv og løndannelse, at vi skal have lov selv at give vores besyv med. Det fortæller Pelle Dragsted, der er partiets finansordfører.
Hans partikollega Victoria Velasquez mener også, at det er et direkte indgreb i overenskomsterne. For de ansatte, der allerede arbejder store bededag, får som regel et tillæg for at arbejde på en helligdag. Et tillæg, der er fastlagt i overenskomsten.
De tillæg kommer de nu til at miste, fordi det ikke længere er en helligdag.
- Vi har fået en diskussion af det alvorlige i, at regeringen lavet et indgreb i overenskomsten og vil tage de her penge. Det er historisk, at man ser en regering – endda med socialdemokratiet – der vil tage de her penge fra lønmodtagerne, siger hun.
Også hos SF er man stærkt utilfredse efter mødet i dag. De hæfter sig også ved, at afskaffelsen af en helligdag kommer til at spille ind i de overenskomster, der lige nu er i gang med at blive forhandlet.
Karsten Hønge er heller ikke imponeret efter mødet, hvor regeringen også har fortalt partierne, hvordan ansatte skal kompenseres for at arbejde en dag mere. En kompensation, han kalder ”tynd”.
- Tænk sig, regeringen har efter lang tids overvejelse fundet ud af, at folk skal have løn for at arbejde. Det var jeg ikke så imponeret af. Til gengæld fik vi bekræftet, at folk taber de tillæg, de ellers ville have fået for at arbejde på en helligdag. Så folk kommer til at arbejde mere for lavere løn.
- Det er at snyde lønmodtagerne. Tidligere gik de på arbejde på en dag, hvor de fik tillæg, og nu får de ikke tillæg. Det er snyd, siger han.
Adgangsbillet til at forhandle forsvarsforlig
Til orienteringen i Beskæftigelsesministeriet er partierne også blevet fortalt, at adgangsbilletten til at sidde med ved bordet, når der skal forhandles forsvarsforlig, er, at man stemmer for at afskaffe helligdagen.
Også dét møder kritik.
DF's Nick Zimmermann kalder det deciderede bøllemetoder af regeringen, mens Dennis Flydtkjær kalder regeringen for magtfuldkommen og beskylder dem for at "tromle" henover Folketinget.