Flygtninge med midlertidigt ophold skal alligevel have ret til at få deres familiemedlemmer til Danmark, så snart de får opholdstilladelse i Danmark.
Sådan lyder et forslag fra den radikale vælgerforening i hovedstaden til weekendens landsmøde i partiet. Forslaget ser ud til at blive vedtaget – ovenikøbet med opbakning fra partiledelsen, der stod bag stramningen.
- Det er en af de ting, der blevet vedtaget i regeringssamarbejdet, som man godt kan kaste et ekstra kritisk blik på nu for at se, om det er udtryk for radikal politik, eller om det snarere er et udtryk for et kompromis, vi var nødt til at indgå (med Socialdemokraterne, red.), siger Bo Nissen Knudsen, der er formand for Radikale København.
Ekstraordinært mange flygtninge
Stramningen i mulighederne for at blive familiesammenført blev præsenteret af daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i Folketingets åbningstale sidste år.
Her sagde hun, at adgangen til familiesammenføring skal begrænses på grund af 'den ekstraordinære situation' med mange flygtninge:
- En flygtning, der er i Danmark under midlertidig beskyttelse, skal ikke have krav på at få familien hertil det første år, efter han eller hun har fået opholdstilladelse. Hvis konflikten i hjemlandet trækker ud, så kan opholdet blive forlænget. Og så kan man få ægtefælle og børn til Danmark, sagde Helle Thorning-Schmidt.
Vedtaget trods kritik
Selv om forslaget mødte massiv kritik fra venstrefløjen, hjælpeorganisationerne og især det radikale bagland, blev forslaget alligevel stemt igennem Folketinget.
Allerede nu – mindre end et år efter loven trådte i kraft – mener de radikale, at det er tid til at bløde asylstramningen op:
- Vi har brug for at få normaliseret familiesammenføringsreglerne. Det var et ekstraordinær og midlertidigt tiltag. Vi skal hurtigst muligt skabe den situation, at alle flygtninge, der får ophold i Danmark, har de samme vilkår. Vi stod i en særlig situation, men vi må nu også konstatere, at det her nok er en situation, vi må vænne os til, siger politisk leder Morten Østergaard.
Er det ikke stadig en ekstraordinær situation?
- Vi kan ikke blive ved med at kalde en situation for ekstraordinær, når den fortsætter måned efter måned. Derfor skal vi også normalisere reglerne på et tidspunkt og sørge for, at uanset hvem man er, så kan man få sin familie hertil, når man får beskyttelse i Danmark.
På trods af den nye melding fra de radikale afviser Morten Østergaard, at partiet har skiftet holdning til stramningen:
- Vi har den holdning, som også var regeringens, da forslaget blev fremlagt, at det er et midlertidigt og ekstraordinært tiltag. Derfor ligger der også i loven, at den skal revideres, og det holder vi fast ved, siger han.
S: Stramning er mere relevant nu
Den radikale kursændring mødes med undren og hovedrysten hos den tidligere regeringspartner Socialdemokratiet:
- De stramninger, vi lavede, var meget fornuftige. Derfor synes vi heller ikke, de skal afskaffes, siger partiets udlændingeordfører Dan Jørgensen.
Han mener, at opstramningen var nødvendig – og at den er endnu mere relevant nu efter de sidste dages massive flygtningeprespres på de danske grænser:
- Vi har ikke vedtaget det her som en midlertidig foranstaltning. Vi har faktisk vedtaget det her, fordi vi synes, at diskussion om, hvor mange der kommer hertil, er vigtig. Det hænger nøje sammen med vores evne til at integrere de her mennesker og tage os ordentligt af dem. Det danske samfund skal også kunne følge med, siger han.