Grundlaget for at tage beslutningen om at nedlægge det kommunale skattevæsen i 2005 og lade staten i form af Skat stå for al inddrivelse var alt for tyndt - og det gik for hurtigt med at få den nye organisering på plads.
Sådan lyder kritikken fra de to professorer Jørgen Grønnegård Christensen og Peter Bjerre Mortensen fra Aarhus Universitet i et nyt forskningsprojekt, hvor de har analyseret beslutningen og udførelsen af den nye organisering af Skat. Det skriver Berlingske.
- Det beslutningsgrundlag, man havde på det tidspunkt, var utroligt tyndt og utroligt løst.
- Beslutningerne blev sat i værk på en utrolig forhastet måde. Man gav meget lidt tid, fra lovgivningen var på plads i forsommeren 2005, til reorganiseringerne skulle finde sted i november 2005, siger Jørgen Grønnegård Christensen til DR Nyheder.
Siden beslutningen om oprettelsen af Skat blev truffet, har der været talrige skandalesager. Det drejer sig blandt andet om svindlen med udbytteskat for 12,7 milliarder kroner, det skrottede inddrivelsessystem, EFI, og det sammenbrudte system for ejendomsvurderinger.
Fogh-regering havde flertal
Ifølge Jørgen Grønnegård Christensen skal ansvaret for den forhastede beslutning om at oprette Skat i 2005 placeres flere steder i statsadministrationen.
- For det første skal man se på den rolle, som embedsmændene i Finans- og Skatteministeriet spillede, men det er også et spørgsmål om, hvilken rolle regeringen og ministrene spillede i den sammenhæng.
- Og endelig spiller Folketinget - og den behandling der var af lovforslagene - en rolle. Men man skal huske på, at Folketinget ikke fik meget tid til at arbejde med det her, fordi den daværende Fogh-regering på forhånd havde sikret sig et flertal, siger professoren.
I sommeren 2017 blev det besluttet af et flertal i Folketinget at nedsætte en skattekommission, og imens er der iværksat flere planer for styrke Skat - blandt andet ved at oprette syv nye styrelser.
Opfordringen fra professorerne er klar, når det kommer til så store omvæltninger af noget så kompliceret som forvaltningen af skattevæsnet:
- Det blev dengang (i 2005, red.) nærmest beskrevet som en forholdsvis enkel, teknisk præget opgave at gennemføre det, men når man ser mere grundigt på det, så kan man konstatere, at det var utrolig kompliceret.
- Derfor kan man undre sig over, at man i den grad pressede på for at få det her igennem så hurtigt. Det var en meget overmodig beslutning, fordi man gjorde antagelser, som var fuldstændig urealistiske, siger Jørgen Grønnegård Christensen.
Kristian Jensen har erkendt ansvar
Særligt nuværende finansminister Kristian Jensens (V) rolle ventes at fylde en del i undersøgelseskommissions arbejde, da han med afstand er den skatteminister, som har siddet længst tid på posten.
Han var skatteminister i perioden fra 2004 til 2010. Det er ikke lykkedes DR Nyheder at få en kommentar fra ham.
Tilbage i maj 2017 erkendte han dog, at det var en fejl at centralisere inddrivelsen af skat.
- Jeg har helt klart en del af ansvaret for, hvordan Skat er i øjeblikket. Det er naturligt at have det, når man har været minister i så lang tid, som jeg har. Hvis jeg kunne gøre ting om, så ville jeg have udskudt sammenlægningen af inddrivelsen, så den kunne have været bedre forberedt, sagde Kristian Jensen.
- Det var en sen beslutning i hele kommunalreformen, at inddrivelse skulle samles. Men man skal huske, at det skete på baggrund af, at der i 2003 kom en rapport fra Rigsrevisionen, som sagde, at den daværende inddrivelse ikke var god nok, og at man havde brug for at lave et nyt system. Derfor lavede man en sammenlægning, sagde han.
Også andre skatteministre som Holger K. Nielsen (SF), Morten Østergaard (R) og Benny Engelbrecht (S) har erkendt at have ansvar for problemerne i Skat.
DR Nyheder forsøger at få en kommentar fra skatteminister Karsten Lauritzen (V).