Ny regering betyder nye ministre og altså nye styrmænd i mange af landets ministerier.
17 af de 22 ministre på Lars Løkke Rasmussens (V) nye ministerhold skal starte på helt nye områder, som de ikke før har stået i spidsen for, og en række ministerier bliver splittet op og lagt sammen på nye måder.
Men selv om forandring kan være nødvendig, så kan hyppige forandringer i ministerierne gå ud over styringen af vores land og skabe noget nær kaos på enkelte områder – som vi for eksempel har set på skatteområdet, siger professor emeritus i statskundskab Tim Knudsen.
- Der var en lang række skiftende ministre, som sad i meget kort tid. Mange af dem nåede ikke at reagere på de voldsomme problemer, der var i Skat, som fik lov til at køre over lang tid. Nu står man så med et genopretningsarbejde, siger Tim Knudsen i P1.
Indkøring tager tid
Selv om forandringer ikke kan eller skal undgås, så er der ifølge Tim Knudsen for ofte udskiftninger på ministerposterne.
Det tager nemlig tid at sætte sig ind i et nyt område, som de nye ministre ikke nødvendigvis før har beskæftiget sig indgående med.
Tim Knudsen nævner i den forbindelse udenrigsministerposten, som Anders Samuelsen (LA) overtager fra Kristian Jensen (V), hvorved han bliver den sjette udenrigsminister på seks år.
- Endnu en gang skal en minister køres ind på et område, han ikke har beskæftiget sig med i nogen videre grad. Han skal have tid til at knytte netværk og sætte sig ind i tingene, siger Tim Knudsen.
Han henviser til, at den nye udenrigsminister både skal skabe relationer i udlandet, men også til med- og modspillere på den hjemlige politiske arena. Og det tager tid.
Kultursammenstød skader resultater
Forholdet til personalet er en tredje ting, der kan blive udfordret, når der sker for hyppige skift på ministerstolen.
Ifølge Tim Knudsen er der risiko for, at resultatet bliver ineffektivitet og dårligere arbejde.
For det første er ministre meget forskellige personer, som ministeriernes embedsmændene skal bruge tid på at finde ud af, hvordan de skal samarbejde med.
- Det går ikke altid lige nemt, selv om embedsmændene skal gøre deres bedste for at være loyale, siger Tim Knudsen.
Og for det andet betyder de hyppige flytninger af ministerier, sammenlægninger og opsplitninger, at der bruges en hel del ressourcer alene på processen.
Det at lægge ministeriernes forskellige kulturer og arbejdsgange sammen kan også være ressourcekrævende og føre til dårligt arbejde, for selv om det er en del af arbejdet for en embedsmand at være omstillingsparat, så er de ikke robotter, siger Tim Knudsen.
Ministre styres fra toppen
Tim Knudsen mener også, at de mange skift kan svække den enkelte ministers magt.
Han eller hun får nemlig ikke nødvendigvis nok tid til at sætte sig ordentligt ind i tingene og når heller ikke altid at følge initiativer til dørs, inden der igen skal skiftes.
Det kan ifølge Tim Knudsen føre til en langt mere topstyret regeringsform, hvor ministrene bare skal administrere efter det, der står i regeringsgrundlaget.
Og det kan svække demokratiet, vurderer han.
- Man styrer ved hjælp af et meget omfattende regeringsprogram. Det, vi ser nu, er det længste, vi har set hidtil, siger Tim Knudsen og fortsætter:
- Det giver en topstyring fra regeringens inderkreds, som ud over at skrive regeringsprogrammet jo også sidder i de helt centrale udvalg i regeringen og reelt styrer de andre administrationsministre.