Der skal flere kaffekopper på bordet, når der tirsdag formiddag afholdes blåt topmøde på statsminister Lars Løkke Rasmussens kontor.
Tidligere var det kun de fire partiledere, der mødtes i Statsministeriet om tirsdagen. Men et af de konkrete resultater af sidste uges regeringskrise, valgtrusler og gruppeterapi på Marienborg er, at de ugentlige møder nu bliver udvidet, så gæsterne hver kan møde med en adjudant.
Den officielle forklaring på udvidelsen er, at det skal sikre større forankring af det politiske samarbejde i folketingsgrupperne, at det giver mulighed for at mødes hver uge, også hvis Løkke er forhindret, og at alle fire partier så kan deltage, selv om partilederen måske ikke kan.
Men i krogene på Christiansborg støder man også på en anden forklaring. Nemlig den at det kan være en fordel, at den konservative formand, Søren Pape Poulsen, har en med, fordi der så er større chance for, at Pape kan huske, hvad der er blevet talt om på tirsdagsmøderne.
Boblende vrede
Den spydighed er meget sigende for, hvordan stemningen er i blå blok i efterspillet til det drama, der blev udløst af De Konservatives mistillidsvotum til nu tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V). Og af Løkkes vrede over, at Pape slet ikke havde advaret ham om, at ministerfyringen var under opsejling, da de blå partiledere var samlet i Statsministeriet tidligere på dagen den dramatiske tirsdag i sidste uge.
På overfladen tales der meget om at se fremad og om nye spilleregler for samarbejdet. Men under overfladen bobler vreden endnu, alle vogter på hinanden, og stikpillerne sidder løst.
I den ånd kunne man f.eks. i dag i Politiken læse, at Eva Kjer Hansen skam sad med ved forhandlingsbordet på Marienborg, selv om De Konservative havde meddelt, at hende ville de ikke forhandle med.
- Jeg kan ikke huske, om det er på vej op i bilen, at jeg får at vide, at Konservative ikke vil forhandle, hvis jeg er til stede. At jeg skulle sidde i et rum ved siden af. Men det er slet ikke det, der sker. Jeg sidder ved siden af Rasmus Jarlov under forhandlingerne, fortæller eks-ministeren selv i en beretning om den seneste uge.
Stikpiller på Twitter
Den konservative landbrugsordfører kunne heller ikke dy sig, da han på de sociale medier kommenterede Eva Kjer Hansens gave til sin efterfølger ved ministeroverdragelsen mandag. Hun overrakte den nye miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen en megafon med en bemærkning om, at han så kunne være sikker på, at alle i et forhandlingslokale kunne høre, hvad han sagde.
Underforstået altså også De Konservative.
- Beder til at ny minister forstår, det ikke er nok at råbe højt, men at der også skal råbes sandt, lød Jarlovs svar på Twitter.
Hvilket førte til denne Twitter-reaktion fra Venstres Jan E. Jørgensen:
- Mon ikke tiden er kommet til at du er helt stille et par dage?
Tre blå mod en
I den kommende tid bør De Konservative nok kigge sig lidt ekstra over skulderen. For selv om Søren Pape Poulsen nok har fået stivet den konservative selvtillid af, så har han også opnået, at Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har rottet sig sammen mod ham.
De mere langsigtede konsekvenser af det er endnu uvisse. Men her og nu skal Pape nok ikke regne med, at han får den grønne tillægspakke til landbrugspakken, som han kunne have fået, hvis han havde opgivet fyringen af Eva Kjer Hansen. Den føler V-toppen lige nu ingen trang til at forære ham og slet ikke med en fin konservativ sløjfe om. Så kan Pape jo selv forklare, hvorfor en ministerstorm var vigtigere end miljøet, er logikken i Venstre.
Efter alt at dømme vil Venstre-regeringen i stedet henvise miljøforhandlinger til den naturplan, som regeringen for længst har varslet til senere på foråret.
Hvad med Løkke og Venstre
På lidt længere sigt kan Venstre håbe på, at den nye forbrødring mod De Konservative ligefrem kan forbedre klimaet mellem Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, og Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen. De to partier har gennem flere måneder udviklet sig til de argeste politiske fjender i blå blok. Nu er de så enige om at være sure på K.
Hvis de mange timers snak, gåture og bordtennis på Marienborg faktisk har skabt bedre stemning mellem Thulesen og Samuelsen, kan det måske få betydning for de svære skatteforhandlinger, der venter til efteråret.
En anden ubekendt er, hvad dramaet på lidt længere sigt vil betyde for Lars Løkke Rasmussens status og den evigt ulmende kronprinsekamp i Venstre. Når kameraer og båndoptagere er slukkede, er det tydeligt, at det bestemt ikke er alle i Venstre, der bifalder Løkkes beslutning om at gøre en ministerfyring til en regeringskrise ved at true med valg. For derefter at svække sig selv og regeringen ved at pakke truslen væk igen.
Der er ingen tvivl om, at Løkke endnu en gang har trukket store veksler på sine partifællers loyalitet.