De fleste ville nok se mere trætte ud, hvis de kom tilbage fra sommerferie og stod overfor den tsunami af tilsyneladende håbløse opgaver, som statsminister Lars Løkke Rasmussen gør.
Ultimative krav om topskattelettelser fra det ene støtteparti, krav om Danmarks udtræden af internationale flygtningekonventioner fra et andet og et opgør med grundskylden fra et tredje. Bare for at nævne noget. Og læg dertil, at ethvert krav næsten er uløseligt bundet sammen med et rungende nej fra mindst en af de andre støttepartier eller i direkte modstrid med regeringens egen politik og observans.
Regeringens død er overdrevet
Men statsministeren så ikke synderlig træt ud, da han i kortærmet gul sommerskjorte bød velkommen til pressemøde efter Venstres sommergruppemøde. Han lignede nærmere en mand, der fløjtende var på vej ind i uvejret, som om han ikke rigtig anerkender faren.
Det er da også alt for tidligt at tage mål til den smalle kiste til Løkkes et år gamle regering. Forhandlingerne om skattereform, den økonomiske 2025-plan, finansloven for 2016, national sikkerhedsplan, boligbeskatning og ejendomsvurderingssystemet og stramninger af udlændingepolitikken skal snart i gang, og planen begynder at ligne en art kludetæppe.
Der bliver tale om et stort aftalekompleks med en masse mindre tiltag, måtte man forstå på pressemødet. Ikke kæmpe reformer der kommer til at skræmme livet af store vælgergrupper. Regeringen vil ikke gå "reformamok", sagde Løkke, med henvisning til den forrige regering, som brystede sig af netop det, hvilket ikke virkede til at have den store brede folkelige appel.
Nej, hele planen er, at lave et kludetæppe, hvor alle "bardunerne i teltet" bliver strammet lidt på en gang, måtte man forstå.
Et spindelvæv af aftaler
Parlamentarisk handler det for Løkke om at fange partierne fra Dansk Folkeparti og måske til og med Socialdemokraterne ind i et kompliceret spindelvæv af aftaler, som skaber ro og efterlader Løkke tilbage hvor han startede: Som edderkoppen i midten af det hele.
Men der er langt igen. Og der skal inkasseres nederlag hos flere af partierne, hvis det hele skal ende lykkeligt for blå blok. Det første nederlag ser ud til at gå til Dansk Folkeparti (og til dels Løkke selv).
På fredagens pressemøde måtte man forstå, at regeringen vil lette lettelser i topskatten. En sejr for Liberal Alliance, der nærmest har gjort kravet ultimativt. Mindst 5 procentpoint skal skatten lettes, forlød det fra LA i Berlingske fredag morgen.
Kravet er hørt, slog Løkke fast - om end ikke så nyt. Det er blandt andet derfor, det står som en "ambition" i regeringsgrundlaget, og der vil altså være lettelser i topskatten i det udspil, regeringen kommer med.
Dansk Folkeparti har blødt op
Det har Dansk Folkeparti ellers ladet forstå, var nærmest uspiseligt. Men tidligere på ugen var der blødt op i DF-retorikken. Til gengæld er prisen for topskattelettelser benhårde udlændingestramninger. De kan nok laves med hele blå blok, hvis ellers Dansk Folkeparti vil anerkende Løkkes tese om, at de godt kan laves indenfor de internationale konventioner, som de har erklæret krig.
Sådan en aftale må man forvente, at Socialdemokraterne vil gøre meget for at være med i, hvis de får muligheden. Så er den flanke nemlig lukket samtidig med, at en eventuel topskattelettelse åbner en ny angrebsflanke mod Dansk Folkeparti. Den situation havde S-formand Mette Frederiksen fremme i sidste weekend i et interview i Berlingske, hvor hun opfordrede Dansk Folkeparti til at indgå i et samarbejde om netop at undgå topskattelettelserne og satse på velfærd i stedet.
Tak for sidst til Pape?
På papiret en grim situation for Dansk Folkeparti, der vil blive ålet ved enhver given lejlighed frem mod valget af samtlige politiske modstandere. Men historien har flere gange vist, at partiet uden at blinke kan forringe kontanthjælp- eller dagpengemodtagernes forhold eller fjerne et tilskud til landets pensionister, uden det betyder noget synderligt i vælgeropbakningen.
Derudover kan Løkke håbe at få Socialdemokraterne til at hjælpe med at lave en aftale om et nyt ejendomsvurderingssystem og måske splitte oppositionen med en boligskatteaftale med de Radikale, som også tørster efter indflydelse. På den måde kan Løkke se bort fra de Konservative - måske som en art tak for sidst til Søren Pape, hvis ageren i sagen om landbrugspakken ikke er glemt endnu.
Til gengæld vil de Konservative sikkert få svært ved at skjule deres begejstring for planen om at bruge flere penge på forsvar og sikkerhed - det var det krav, de ikke fik opfyldt i sagen om nye kampfly, hvorfor partiet helt historisk røg ud af forsvarsforliget. Igen er det også en aftale, som Socialdemokraterne kan formodes at være interesseret i at stemme for.
Langt igen
Der er med andre ord noget til alle, men der er også utallige udfaldsmuligheder af efterårets forhandlinger. Det hele er en delikat balancegang, men lykkedes operationen for Løkke, vil han stå tilbage med et resultat, der viser ham som en snu og dygtig forhandler, der har styret regeringen igennem et umulig efterår, og som tilmed har arbejdet hen over midten i et dybt kompliceret politisk klima.
Om vælgerne nogensinde har tænkt sig at belønne ham for det, er dog stadig et helt åbent spørgsmål. Meningsmåling på meningsmåling tyder på, at han fortsat kæmper med sin personlige troværdighed efter de opslidende personsager om bilag og store tøjregninger betalt af partiet.
Han må bare smøge de gule ærmer endnu længere op og håbe, at alt det snart kan fejes ind under kludetæppet.