Forår: Styr på flygtningekrisen. Både i EU og i Danmark.
Efterår: Styr på økonomien. Med skattereform, 2025-plan, finanslov og første runde af oprydningen i Skats problemsager.
Det er den arbejdsplan, som regeringen går på vinterferie med. På den anden side venter to meget svære opgaver og et politisk år, der kan blive afgørende for, om statsminister Lars Løkke Rasmussens smalle Venstre-regering bliver langtidsholdbar. Eller om Christiansborg vil fejre nytår med så småt at gøre sig klar til valgkamp.
Forår og flygtninge
Efter denne uge er alt skat nu skubbet til efteråret. Først var det skattereformen. Så fulgte udsættelsen af forhandlingerne om et nyt system til ejendomsvurderinger.
Dermed er forårets politiske dagsorden ryddet til at håndtere udfordringerne med de mange flygtninge. Første runde er trepartsforhandlingerne mellem lønmodtagere, arbejdsgivere og regering plus toparten mellem regering og kommuner. Regeringen går efter, at aftalerne er på plads inden udgangen af marts. Derefter skal de omsættes til politiske aftaler og til lovgivning inden sommerferien.
Løkkes mål er, at regeringen kan gå på sommerferie med en plan, der kan bidrage til at overbevise danskerne om, at regeringen kan få styr på udfordringerne med de op mod 40.000 flygtninge og familiesammenførte, som skal integreres i kommunerne i løbet af i år og næste år.
Ny nordisk grænse
Flygtningekrisen vil også spille en stor rolle, når regeringen senere på foråret skal forhandle med kommuner og regioner om næste års økonomi. Allerede nu står fronterne skarpt mellem regeringen og kommunerne, der kræver flere penge til at klare de mange nye borgere, og samtidig protesterer højlydt mod det såkaldte omprioriteringsbidrag.
Og så er der selvfølgelig de store ubekendte. Vil flygtningestrømmen til Europa atter vokse voldsomt med forår og varmere vejr? Vil det lykkes EU at få etableret en mere effektiv sikring af Schengens ydre grænser? Eller vil Schengen bryde sammen i hvert fald midlertidigt, så der kommer grænsekontrol mellem landene i Schengen?
Det scenarie forbereder regeringen sig allerede nu på med forhandlingerne med de andre nordiske lande. De drøfter muligheden for at indføre egentlig hardcore grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse og så droppe kontrollen internt i Norden. For at genoplive den nordiske pasunion og gøre livet lettere for f.eks. pendlerne mellem Danmark og Sverige.
En ekstra udfordring for forårets arbejde er, at Løkkes succes i høj grad er afhængig af faktorer, han ikke kan styre. Såsom fagbevægelsens og arbejdsgivernes velvilje, udviklingen i Mellemøsten, flygtningestrømmen og samarbejdet med de andre EU-lande.
Velfærd skal lokke S og DF
På de indre linjer skal foråret også bruges til at forberede efterårets økonomiske forhandlinger. Først og fremmest skal der laves en økonomisk 2025-plan. Den skal give overblik over det økonomiske råderum de kommende år, og over, hvordan regeringen vil skaffe og bruge råderummet.
Og her er forårets udvikling af stor betydning. For antallet af flygtninge og udgifterne til integration og kontanthjælp er afgørende for, hvor mange penge regeringen kan frigive til skattereformen.
Et andet mål med 2025-planen er at skaffe penge til velfærd. Her er det en fordel, at der i de eksisterende fremskrivninger er forudsat en stigning i det offentlige forbrug, som er væsentligt højere end det aktuelle.
Der er altså noget at give af, når regeringen skal finde råderum til både skattelettelser og velfærd. Samtidig ventes regeringen at foreslå reformer, der kan skaffe endnu mere økonomisk råderum.
De bundne opgaver
Til efteråret taler meget for, at det hele vil blive kædet sammen i en stor forhandling: finanslov, skattereform, velfærdspakke og nyt ejendomsvurderingsystem. Regeringen håber, at det vil gøre det nemmere at få landet en aftale.
Logikken er, at både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne vil betragte det som en bunden opgave at sikre danske boligejere et nyt system til ejendomsvurderinger og politisk ro om boligskatten. Det skal lokke dem ind til forhandlingsbordet.
En tilsvarende politisk ansvarsfølelse håber regeringen, at S og DF vil udvise i forhold til PSO-afgiften. Afgiften går til investeringer i vedvarende energi og bliver opkrævet på borgere og virksomheders el-regning. Men den model er blevet kendt ulovlig af EU og skal ændres inden udgangen af 2016.
I alt drejer det sig om omkring 6 mia. kr., som skal skaffes på en anden måde. Det er mange penge for en regering, der konstant mangler penge.
Ny politisk akse
Efter planen skal endnu et lokkemiddel være velfærd. Regeringstoppen håber, at det med en meget stor pakke kan lykkes også at få både S og DF med på en skattereform. Ikke for at holde De Konservative og Liberal Alliance udenfor, men fordi fornemmelsen er, at det bliver umuligt at få DF-formand Kristian Thulesen Dahl med på skattelettelser, hvis ikke S-formand Mette Frederiksen også er med.
Hvor det tidligere var magtkampen mellem Venstre og Socialdemokraterne, der i høj grad definerede dansk politik, er det nu kampen mellem S og DF.
De to vogter konstant på hinanden, og deres tvekamp er på lange stræk afgørende for, hvad Lars Løkke Rasmussen kan komme igennem med.
Løkke er i klemme i et politisk trekantsdrama, og lykkes det ikke for ham i efteråret, bliver regeringens liv for alvor usikkert.