Licensen overlever næppe til 100 års dagen i 2025.
Heller ikke selv om både politikere og DR opfattede det som en ”fremtidssikring”, da den gamle radio- og tv-licens blev omlagt til den nuværende medielicens.
Nu ti år senere mener et bredt politisk flertal – ja, faktisk alle partier i Folketinget - at tiden er kommet til at afskaffe licensen og i stedet opkræve penge til public service over skatten.
Så langt så godt. Til gengæld er der ikke samme enighed om, hvordan man skal hæve skatten for at skaffe de omkring 4,4 mia. kr., som i dag kommer fra medielicensen. Der er flere forskellige modeller på bordet.
En del af skattereformen
Og forhandlingerne er allerede i fuld gang, selv om VLAK-regeringen først i løbet af de næste par måneder kommer med sit udspil til de kommende års medieforlig.
Den fremtidige finansiering af DR og anden public service er nemlig en del af regeringens aktuelle forhandlinger med Dansk Folkeparti om skattereformen.
Men regeringen og Dansk Folkeparti er ikke enige om den konkrete skattemodel. Regeringen har ifølge flere kilder foreslået at skaffe pengene ved at sænke personfradraget. Eller bare fastfryse det, så den ellers planlagte stigning ikke udløses i et eller flere år.
Personfradraget stiger efter planen fra 42.000 kr. til 43.000 kr. i 2018.
Den sociale balance
Den model har samme sociale profil som licensen. Det vil sige, at alle betaler det samme uanset indkomst.
Til gengæld løser modellen to af de andre problemer, som kritikerne af licensen peger på. Nemlig at stoppe muligheden for at være sortseer, og at undgå den urimelighed, at en enkelt studerende på et kollegieværelse betaler det samme i licens som en familie med flere voksne.
Dansk Folkeparti vil hellere skaffe pengene ved at hæve bundskatten, fordi den model har en bedre social profil. Bundskat betales som en procent af lønnen, og derfor vil en højtlønnet komme til at betale mere end en lavtlønnet.
Samme sociale profil kan man opnå ved at indføre en særlig medieskat, som flere partier har foreslået.
Politisk er det sværere for regeringen at hæve bundskatten eller indføre en ny medieskat. Det vil være en mere synlig skatteforhøjelse for en regering, der har lovet skattestop, end hvis man f.eks. fastfryser personfradraget.
Adgangsbillet til medieforhandlingerne
Uanset hvilken skattemodel, det ender med, opstår der en udfordring med de fattigste pensionister og førtidspensionister, som i dag betaler halv licens, og med blinde og svagtseende, som kan søge om helt at slippe for licensen.
Det er svært at forestille sig, at Dansk Folkeparti skriver under på en skatteaftale, der stiller nogle pensionister ringere end i dag.
Men hvis det lykkes at blive enige om en skattereform, tegner alt altså til, at også licensens skæbne bliver afgjort. Samtidig med at der bliver sat beløb på, hvor meget DR skal skæres økonomisk i de kommende år.
Den pakke bliver så en forudsætning – en slags adgangsbillet – som de andre partier skal acceptere, hvis de vil være med ved forhandlingsbordet, når det egentlige medieforlig skal på plads senere på foråret.