EU´s budgetkommissær, tyskeren Günter Oettinger, talte frit frem fra leveren, da han onsdag blev interviewet af den tyske tv-kanal Deutsche Welle i Strasbourg.
Oettinger blev spurgt om mange af de store emner som dominerer samtalerne i EU-institutionerne i disse uger. EU´s fremtidsbudget, Brexit, Donald Trumps trusler om handelskrig – og så blev Öttinger spurgt om det emne som dominerer mere end noget andet. Italien. Nærmere bestemt udsigten til, at Italien måske er på vej til at få en regering bestående af to stærkt euro-kritiske politiske partier.
Günter Oettinger blev spurgt om, hvordan han så på udsigten til en ny regering i Italien og svaret var et som lynhurtigt spredte sig som en løbeild i Europa.
- Min forventning er, at de næste uger vil vise, at markedet, at statsobligationerne, at den økonomiske udvikling i Italien kan være så drastisk, at det vil være et signal til vælgerne om ikke at vælge populister fra højre og venstre, sagde Günter Oettinger
- Allerede nu ser vi en negativ udvikling for statsobligationerne for værdien af bankerne og generelt for den italienske økonomi. Det har noget at gøre med regeringsdannelsen og jeg kan bare håbe, at det vil spille en rolle i valgkampen på den måde at det sender et signal om at man ikke skal give populister fra venstre og højre regeringsansvar, sagde den tyske EU-kommissær.
Udtalelserne fik øjeblikkeligt ledende italienske politikere til at reagere. De gjorde opmærksom på, at italienske vælgere ikke ønskede at lade sig belære af hverken markedet eller en tysk eurokrat.
Udtalelserne fra Oettinger kom samtidig med, at den italienske præsident kæmpede med at finde en løsning på den italienske regeringskrise, mens renterne på de italienske statsobligationer steg med rekordfart.
De vrede reaktioner i Italien fik EU´s politiske ledere til at reagere hurtigt. Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, tweetede en appel til alle EU-institutioner om at respektere vælgernes valg.
Kort tid efter fulge EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker efter med en erklæring om, at Italiensk skæbne efter hans opfattelse ikke lå i markedets hænder og uanset hvilke politiske partier som har magten i Italien, så er Italien et af de lande som har været med til at grundlægge EU-samarbejdet.
Kort tid efter udtalelsen fra Kommissionens formand valgte budgetkommissær Günter Oettinger så selv at offentliggøre en undtagelse.
Venter på markedet
Efter udtalelser fra to EU-formænd og EU´s budgetkommissær om, at de ikke har nogen synspunkter på, hvem der danner regering i Italien, så kommer der nok ro i forhold til den slags udtalelser i de kommende dage. Men det betyder ikke, at holdningen blandt mange europæiske politikere ikke er præcis den, som EU´s budgetkommissær fik udtrykt på tysk tv.
Et tilbageblik på EU´s økonomi- og finansministerrådsmøde i Bruxelles i fredags viser, at flere af EU´s finansministre har præcis samme bedømmelse som den tyske budgetkommissær. Nemlig at markedet formentlig vil reagere, hvis en ny italiensk regering vælges med det økonomiske program som femstjernebevægelsen og Legaen barslede med i Italien.
Danmarks egen finansminister, Kristian Jensen, sagde sådan her, da han blev spurgt til Italien i fredags:
- Jeg tror på, at den italienske regering vil blive nødt til at opføre sig økonomisk ansvarlig, hvis ikke de skal se, at renten på italienske statsobligationer går op. Der er en stor bekymring – ikke bare i Italien men også i andre sydeuropæiske lande – hvad bliver virkningen af den nye regering, sagde Kristian Jensen
Har du et bud på, hvordan den politiske reaktion bliver ovenpå de signaler der kommer fra Italien?
- Jeg tror først og fremmest, at markedsreaktionen vil komme langt hurtigere end den politiske reaktion og måske også langt mere markant, fordi markedet bliver nødt til at tage deres forhåndsregler, hvis den politik vi har hørt om på forhånd skulle rent faktisk blive ført ud i virkeligheden. Men lad os nu lige se. Det er sket før at andre er kommet ind i ministerier, hvorefter virkeligheden har ramt dem ganske hårdt, sagde Kristian Jensen.
Den sidste henvisning var møntet mod Grækenland, hvor en ny regering mødte op i Bruxelles og nægtede at godkende de betingelser som EU og den internationale valutafond opstillede for at ville låne Grækenland flere penge. I sidste ende måtte den græske regering bøje sig. Og Grækenland måtte erkende det, som de fleste kender fra privatlivet. Hvis man har brug for at låne penge, så er det udlåneren som bestemmer vilkårene for et lån.
Det er præcis den samme logik som får både EU´s budget-kommissær og en række af EU´s finansministre til at vurdere, at det berygtede marked vil være det som i sidste ende får en fremtidig italiensk regering på andre tanker.
Femstjernebevægelsen har laget med en række idéer som næppe ville kunne godkendes af et eneste EU-lande.
Deres ønskeliste har indeholdt ideer om en gældseftergivelse på 250 milliarder euro. Med andre ord så skal de øvrige eurolande altså gå med til at nedbringe den italienske gæld med et kæmpe stort beløb. Det vil der næppe være politisk opbakning til i andre lande som selv har måttet kæmpe sig igennem krisen som f.eks. Grækenland, Portugal, Spanien og Irland.
Regeringen har også en ide om at indføre en borgerløn i Italien. 20 procent af pengene til den borgerløn skal komme fra EU´s socialfond. Det er med andre ord skatteborgerne i andre EU-lande som skal betale for en borgerløn i Italien. Og så vil regeringen i øvrigt mindske Italiensk bidrag til EU-kassen.
Derudover ønsker de to partier ikke at følge EU-reglerne på flere områder – blandt andet reglerne for den økonomiske og monetære union.
Det er umuligt at forestille sig, at en italiensk regering vil kunne få de øvrige EU-lande med på den slags politiske ønsker. Spørgsmålet derfor, hvordan en regering vil reagere, når den – præcis som Grækenland – modtages med et blankt nej fra resten af EU. Når italiensk ønsker afvises af flertallet i parlamenter som det hollandske, det tyske, det irske osv.
Det er her den store risiko-analyse bliver svær. For vil Italien så vælge samme vej som Grækenland – og samarbejde og finde fælles løsninger. Et oplagt valg for et euroland som har den næststørste gæld i Europa.
Men der er også den anden mulighed. At regeringen vælger at gøre det Grækenland ikke turde. Nemlig at forlade euroen, at ikke betale landets statsgæld og sætte en helt anden kurs. I så fald kan det bringe EU-samarbejdet ud i en stor krise.
I første omgang forsøger EU-politikerne nu at holde krisen for døren ved at holde kæft – og håbe at markedet så vil gøre arbejdet. Men meget tyder på, at EU-reaktionerne frem til nu kun har givet de to euro-skeptiske partier endnu mere vind i sejlene.