Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen vil huske 4. april 2017 for to ting:
Den ene er, at han måtte give Folketinget den største og mest ydmyge undskyldning, der kan graves frem af den kollektive erindring på Christiansborg. Den anden er,at han også var miljø- og fødevareminister, da solen gik ned, reddet og fredet af Dansk Folkeparti.
DF ville ikke
Det første - undskyldningen - var forudsætningen for det næste - redningen. Men det var ikke nok. Det handler om politik, om Dansk Folkeparti.
Sagen er, at Esben Lunde Larsen redder sin ministerpost, fordi regeringens støtteparti ikke lige syntes, det var denne tirsdag, der skulle fjernes en Venstre-minister fra Lars Løkke Rasmussens VLAK-regering.
End ikke en minister, som på ministeriets brevpapir har tilstået at være skyld i et elendigt samarbejde med Folketinget - og som Dansk Folkepartis egen ordfører anser for at være en løgnhals. I sig selv en hård anklage i et land, hvor der er lovgivning om, at ministre skal fortælle Folketinget sandheden.
Politik afgør om loven er brudt
Dén lov hedder intet mindre end "Lov om ministres ansvarlighed", og det lyder jo vældig stringent og juridisk. Men skindet bedrager, for som DF's gruppeformand Peter Skaarup sagde efter partiets gruppemøde i kvote-sagen:
- Det er jo Folketingets flertal, der afgør, om man bryder ministeransvarsloven.
Barfoed slap ikke
Strengt taget er her tale om lidt af en forsimpling fra den rutinerede Peter Skaarups side. Men DF-gruppeformanden får alligevel sagt det, som det er:
Vurderingen af om Esben Lunde Larsen skulle fyres, var en ren politisk beslutning. Lige som det er en ren politisk beslutning, når et flertal i Folketinget skal vurdere, om flertallet har tillid til en minister. Eller ej.
En anden dag kunne en anden minister være blevet fyret eller tvunget til at trække sig - på præcis samme grundlag. Spørg bare den konservative Lars Barfoed, som i 2006 mistede sin ministerpost som familie- og forbrugerminister, fordi DF trak tæppet væk under ham.
Under overvågning
Men Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarups politiske beslutning var, at det ikke var en god idé at fyre Esben Lunde Larsen. Han skulle skrive en kæmpe undskyldning, han vil blive holdt under overvågning - og han skal føre den fiskeripolitik, DF og en række partier fra rød blok synes, der skal føres.
Nå, ja, og så en stor næse - i samme størrelsesorden som undskyldningen og ministerens løfte om at gøre sit "yderste" for at føre den fiskeripolitik ud i livet, han egentlig er imod.
Ministerstorm nok
Baggrunden for denne politiske beslutning i DF skal stykkes sammen af flere brikker. Dels har der allerede været adskillige ministerstorme siden nytår. Partiledelsen var ikke i humør til endnu en af slagsen - blev dog efterhånden aktiveret af en ilter fiskeriordfører - men ikke så langt, at den skulle afsluttes med ministerfyring.
Og så er Esben Lunde Larsen den første Venstre-minister i alvorligt stormvejr i den nye VLAK-regering. Det havde været et voldsomt skridt for DF at kræve ham fyret - trods alt.
Ministerstorme og ministres liv og død kan sagtens handle om jura og substans. Men de handler allermest om politik. Spørg bare Esben Lunde Larsen og Dansk Folkeparti.