Det er et klassisk spørgsmål midt i en politisk højspændt situation: Hvad handler det her egentlig om? Og svaret er lige så kedeligt som det er indlysende: Det handler om politik og ægte uenigheder.
Sådan er det også i årets juledrama på den gamle borg på Slotsholmen. Det er ikke for sjov skyld, at landet snart stander i våde uden et husholdningsbudget for 2018 og dermed uden evne til at betale lønninger og svare sit.
Så langt ud af kontrol kommer situationen naturligvis ikke. Men dramaet mellem regeringen og Dansk Folkeparti er lige så reelt som de politiske uenigheder. Lad os se på substansen. Men først lige denne huskeregel: Politik består af utrolig mange små dele som spiller sammen. Derfor kan man ikke skille substansen fra spillet og processen. Nogle gange er processen faktisk substansen i sig selv. Ikke mindst når Dansk Folkeparti forhandler finanslov.
Løkkes personlige projekt
Skulle man alligevel prøve at skille tingene ad og se på substansen i de nuværende forhandlinger, så springer to ting i øjnene. For det første er det et af Lars Løkke Rasmussens personlige politiske projekter at gennemføre skattelettelser for de lavestlønnede. Men det står slet, slet ikke højt på Dansk Folkepartis ønskeliste. Af flere årsager (og allerede her må vi forlade substans-sporet).
Dansk Folkeparti kommer givetvis ikke galt afsted blandt partiets medlemmer og vælgere, hvis Kristian Thulesen Dahl medvirker til at lette skatten for de lavestlønnede. Slet ikke. Men Liberal Alliances høje profil på skatteområdet har nærmest sendt Kristian Thulesen Dahl i bakgear.
Og Dansk Folkeparti ved, at Socialdemokratiet og fagbevægelsen bare sidder og venter på, at aftalen er skrevet under. Herefter kan de gå ud og pege fingre mod Dansk Folkeparti og anklage dem for at sælge ud af velfærden til fordel for blå skattelettelser. Og det kan blive et problem for partiet i kampen om de midtervælgere, som Socialdemokratiet og Mette Frederiksen håber at hive tilbage.
DFs ringe kommunalvalg
Her spiller kommunalvalgsresultatet ind. Dansk Folkeparti fik et overraskende ringe valg. Socialdemokraterne gik frem. Og Mette Frederiksen var ikke sen til at konkludere, at helt almindelige lønmodtagere nu begynder at vende hjem til Socialdemokratiet. Hvis hun har ret i det, kan det være en katastrofe for Kristian Thulesen Dahl, der virkede sjældent groggy efter kommunalvalget.
Dansk Folkeparti har derfor brug for at skrue op for det, de tror på er den ingrediens, der kan få disse midtervælgere til ikke at vælge Socialdemokraterne til: Udlændingepolitikken. Og siden kommunalvalget har regeringen set støttepartiet hæve prisen for en skattereform betydeligt: Nu skal der betales med benhårde stramninger af udlændingepolitikken.
Hård kurs fra DF
Og dermed er vi fremme ved den anden sag, som der er regulær politisk uenighed om. Den nuværende regering kører høj profil på udlændingeområdet: Antallet af asylansøgere skal holdes nede. Familiesammenføringer ligeså. Værdipolitikken er skarp - væk med burkaer og nijaber og ind med danske værdier. Men samtidig mener regeringen, at de mennesker, der kommer til landet af den ene eller anden grund, skal arbejde, tjene egne penge og være en del af samfundet, indtil de igen kan rejse hjem.
Og her er Dansk Folkeparti i stigende grad uenige med regeringen. Partiet vil ikke have midlertidige beskyttede til at blande sig i det danske samfund. De skal ind i nogle afskærmede områder, hvor de gerne må få undervisning i engelsk eller deres modermål (men ikke i dansk), og så skal de blive der, indtil de kan sendes hjem.
Det ville være en kæmpe ændring af dansk udlændingepolitik, og det ville være en kovending af dimensioner for Lars Løkke Rasmussen og regeringen. Det ved Kristian Thulesen Dahl godt.
Midlertidige skal hjem
Og det logiske ville være, at regeringen og Dansk Folkeparti i stedet mødes og lander en aftale om en effektiv udsendelse af midlertidig beskyttede og en aftale om en eller anden udskydelse eller måske endda afskaffelse af retten til familiesammenføring for de mange, der fik midlertidig beskyttelse i 2015 med udsigt til tre år uden mulighed for at blive genforenet med familien. De tre år betyder 2018. Og det har Dansk Folkeparti haft øje for siden sommer.
Med andre ord: Der bør stadig være muligheder for at løse konflikten mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Men indtil videre er det gået galt for finansminister Kristian Jensen, der i går måtte lide den tort, at chefen overtog en del af opgaven. Noget tyder på, at regeringen har undervurderet presset på og presset fra Dansk Folkeparti.
En kamp i kampen
Men Kristian Thulesen Dahl har også en interesse i at løse problemerne. Og det er værd at bemærke, hvordan regeringen ikke betingelsesløst har bøjet sig for hans krav om at skille finansloven og skatteforhandlingerne fra hinanden. Det er en selvstændig magtkamp i den store styrkeprøve.
Og den magtkamp handler i høj grad om det utroligt ringe forhold mellem Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Finansminister Kristian Jensen var på grund af Liberal Alliance nødt til hælde Kristian Thulesen Dahl ned ad brædtet, da han første gang offentligt krævede en afkobling af skatteforhandlingerne fra finanslovsforhandlingerne.
Inde i regeringen kæmper Liberal Alliance imod at lade Dansk Folkeparti diktere, hvordan regeringen skal tilrettelægge arbejdet. Det er ikke helt ufarligt at tirre Kristian Thulesen Dahl i den situation. Han sidder med regeringens liv i sine hænder. Men på den anden side kan han få svært ved at forklare det, hvis regeringen går på grund på skattereformen, og det senere kommer frem, at der var givet massive indrømmelser til Dansk Folkeparti.
Dansk Folkeparti kommunikerer
Men kommunalvalget har ændret meget. Man skal heller ikke underkende det element, at juledramaet giver Kristian Thulesen Dahl masser af mulighed for at kommunikere et klart budskab: Ingen i Folketinget er hårdere på udlændingeområdet end Dansk Folkeparti. Og det er muligt at Nye Borgerlige forsøger at gøre det rangen stridig - men Dansk Folkeparti vil gå langt for at forsvare sin bastion.
Om det så på længere sigt kan have betydning for, om partiet nogensinde bliver i stand til at gå i regering med Venstre er en helt anden sag. Juledramaet på Christiansborg handler nemlig om rigtige politiske uenigheder her og nu. Men også om strategi og spil og kommunikation og taktik og partiernes indbyrdes magtforhold og meget, meget andet. Det handler faktisk bare om, ja... politik.