I juni vedtog Folketinget at nedsætte arveafgiften med 10 procentpoint, så en virksomhed, der overgår til næste generation, blot skal lægge fem procent i statskassen.
Men ifølge De Økonomiske Vismænd er den beslutning ikke godt for noget.
- Man kommer til at skævvride beskatningen, så det bliver mere attraktivt at videregive virksomheder, frem for at videregive arven på anden facon, hvor der måske ikke står den ideelle næste generation i foyeren og venter, siger Carl-Johan Dalgaard, der professor i økonomi ved Københavns Universitet og medlem af Det Økonomiske Råds formandsskab, som fra i år er blevet omdøbt til Produktivitetsrådet.
Anden generation klarer sig dårligere
I dag har rådet fremlagt sin første rapport, der lufter en buket af forslag, som politikerne kan plukke af for at øge produktiviteten og dermed velstanden i samfundet.
Typisk opnås øget produktivitet ved at nedsætte skatter og afgifter, slår Carl-Johan Dalgaard fast.
Men det talte altså mod bedre vidende, da regeringen satte arveafgiften for virksomheder ned til fem procent, forklarer han på pressemødet.
- Der er en række studier, som tyder på, at mens første generation i virksomheder synes at klare sig vældigt, vældigt godt, så er næste generation i gennemsnit ikke helt så imponerende. Med den her type indgreb kommer man faktisk til at tilskynde at videregive virksomheden til næste generation frem for at sælge den og få andre ind i ejerskabskredsen til virksomheden, lyder det fra Carl-Johan Dalgaard.
Også problemer i gamle regler
Oplægget fra skatteminister Karsten Lauritzen (V) var, at en arveafgiftslettelse for familieejede virksomheder vil give flere arbejdspladser.
Men vurderingen fra Produktivitetsrådet er altså lige omvendt.
I stedet skulle regeringen have omlagt skatten, så en ny generation ikke pludselig stod med en kæmpe regning, som kunne risikere at lukke virksomheden.
- Der var nogle forståelige bekymringer omkring den måde, det fungerede før. Man kan godt forestille sig en situation, hvor næste generation står i foyeren og vil være fremragende til at drive virksomheden. Og der har man stillet store krav til likviditeten, som kunne lede til opløsning af virksomheden. Det havde været bedre mere målrettet at gå efter de problemstillinger. For eksempel ved at indefryse arveafgiften eller fordele den over flere år, siger Carl-Johan Dalgaard.
Lars Andersen, der er direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd glæder sig over dagens rapport fra Produktivitetsrådet. Men kritiserer også, at politikerne har brugt skattekroner på at nedsætte arveafgiften:
- Det er problematisk, at regeringen vil uddele store skattelettelser til arvingerne af de familieejede virksomheder. Det hæmmer produktiviteten og dermed velstanden. Derudover skaber regeringens politik nye muligheder for skattetænkning, da det åbner for nye skattehuller, siger Lars Andersen i en pressemeddelelse.
Arveafgift
- •
I 2017 blev arveafgiften ved generationsskifte af familieejede virksomheder reduceret fra 15 til 5 pct. Ændringen har den konsekvens, at arv ved generationsskifte fremover ikke skattemæssigt er sidestillet med anden arv. Konsekvensen er, at der indføres en forvridning i valget mellem forskellige typer af arv, da der gives en tilskyndelse til, at familier overdrager en familieejet virksomhed til næste generation fremfor at sælge til tredjepart.
- •
Den reducerede arveafgift kan have en negativ effekt på produktiviteten eksempelvis ved at bidrage til, at virksomheder ikke anvender de mest effektive ledelses- og ejerskabsformer. Flere undersøgelser har således peget i retning af, at familieejede virksomheder, der har været igennem et generationsskifte, er dårligere ledet og opnår lavere indtjening end andre virksomheder.
- •
Kilde: Produktivitetsrådet/De Økonomiske Råds formandskab.