Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale indgået en aftale om en erhvervspakke.
Aftalen består af flere end 35 initiativer. Den sænker og afskaffer bl.a. 65 forskellige afgifter og afgiftssatser med i alt 720 millioner kroner.
Ifølge DR's politiske korrespondent Christine Cordsen har regeringen fået det, som den ville, selv om den ikke har fået sit udspil igennem 100 procent.
- Jeg tror, de politiske sejre opvejer der, hvor regeringen har været nødt til at give sig for at få den her aftale igennem, siger Christine Cordsen.
- Det er vigtigt for regeringen, at man har fået en ret stor erhvervspakke, og at man har fået den første store af efterårets pakker på plads. Der har jo været en periode, hvor regeringen ikke har kunnet komme igennem med noget som helst med sit støtteparti, og det er lykkedes nu, siger Christine Cordsen.
Hun understreger, at der er tale om en aftale, der samlet set drejer sig om mange milliarder.
Splittet S og DF
Bemærkelsesværdigt er det, at Socialdemokratiet ikke er med i aftalen.
- Politisk har man fået splittet S-DF alliancen. Helt op til weekenden var Socialdemokratiet med i forhandlingerne, men de gik eller blev smidt ud i sidste øjeblik. Det er der lidt forskellige udlægninger af.
- Til gengæld er De Radikale med, så man har fået splittet samarbejdet mellem S og R, og fået sikret sig, at selv om flertallet skifter på en anden side af et valg, så vil man ikke umiddelbart lave de her initiativer om, siger Christine Cordsen.
Et af de steder, hvor regeringen er gået på kompromis er med indførelsen af den såkaldte aktiesparekonto, der skal gøre det mere attraktivt for danskere at investere i noterede aktier.
Regeringen havde spillet ud med, at man skulle kunne sætte 500.000 kroner ind på kontoen.
Men det ville DF ikke gå med til. Derfor starter kontoen med et loft på 50.000 kroner med mulighed for, at det kan stige til 200.000 kroner, hvis partierne bliver enige om det.
DSB og Skat betaler
Christine Cordsen fortæller, at pengene til finansieringen af erhvervspakken kommer fra flere forskellige kasser. Blandet andet fra Skat og besparelser på DSB.
- Man skal betale en højere rente, hvis man skylder Skat penge, mens man får mindre i rente for de penge, man får tilbage, hvis man har betalt for meget.
- Desuden kommer der penge fra det, der hedder 'råderum', det er penge, som er i kassen, som politikerne kan bruge til forskellige formål, fortæller Christine Cordsen.
Samlet afsættes 14,7 mia. kroner frem til 2025. Pakken koster næste år 700 millioner kroner stigende til 2,2 milliarder kroner i 2025.