I knap tre måneder har Østrig haft et forbud mod burkaer - også kaldet et maskeringsforbud. Et forbud der dels forbyder burkaer og niqabber, men også gør det ulovligt at tildække ansigtet med skimasker og udklædningsgenstande.
Men loven er uklar og nærmest umulig at håndhæve, lyder kritikken fra den østrigske viceformand for politiforbundet, Hermann Greylinger til DR Nyheder.
- Loven virker ikke. Den er rent politisk motiveret, men målet om at bekæmpe radikal islamisme har vi ikke nået, fordi loven er umulig at håndhæve. Det er for meget juridisk usikkerhed, siger han.
Eksempelvis skal politiet i Østrig håndhæve et forbud mod maskering, hvis det ikke har et tjenestegørende formål. Det kan eksempelvis være halstørklæder, hvis det ikke er koldt nok. Noget som har skabt forvirring, siger Hermann Greylinger.
- Her begynder miseren. Hvem bestemmer, hvornår hvem fryser ved hvilke temperaturer? Nogen behøver et halstørklæde ved +5 grader. Andre behøver det ikke engang ved -10 grader. Og hvem afgør det?
- Det er nogle af de problemer, som er opstået af den her lov, siger han.
Loven i Østrig er også interessant herhjemme. For hvis Danmark vil trække på erfaringerne fra andre lande, inden et maskeringsforbud bliver indført i dansk lov, så er der kun ét sted at kigge hen: Østrig.
En haj og en Lego Ninja blandt mediesagerne
Siden 1. oktober har landet under stor, international mediebevågenhed haft et maskeringsforbud meget lig det, som den danske regering forventes at fremsætte indenfor de næste par måneder.
Bryder man forbuddet, koster det en bøde på 150 euro, svarende til lidt mere end 1.100 danske kroner.
Siden loven trådte i kraft er flere muslimske kvinder blevet bedt om at fjerne deres burka, men også flere udklædte personer har fået besked om at fjerne deres ansigtsmaskering. Blandt andet har en mand, udklædt som en haj, fået en bøde for at bære kostumet i det offentlige rum, ligesom politiet mødte talstærkt frem til en legetøjsbutik, da de modtog en anmeldelse om en Lego Ninja i fuld størrelse, der overtrådte maskeringsforbuddet, har den østrigske avis Krone Zeitung tidligere rapporteret.
Også flere cyklister blev i de første par dage efter loven trådte i kraft stoppet af politiet, der bad dem fjerne halstørklæder. Det har blandt andet Washington Post tidligere beskrevet. Ingen af dem har dog fået bøder, og en talsmand fra det østrigske politi har siden erklæret, at det gav nogle udfordringer af administrere loven, fordi der i hvert enkelt tilfælde er tale om et skøn.
Herunder er det billeder fra episoden tilbage i oktober, da politiet rykkede ud til en østrisk Lego Nina i en legetøjsbutik. Artiklen fortsætter efter billedet.
https://twitter.com/MevluetK/status/921315532762173440?ref_src=twsrc%5Etfw
Svært at håndhæve i praksis
En af kritikerne af loven er som tidligere nævnt den østrigske vicepolitiforbundsformand, Hermann Greylinger. Han sagde et par uger efter, at loven var blevet indført, at loven var umulig at håndhæve, fordi den ikke er lavet som et decideret burka-forbud på grund af forfatningen.
Han fortæller, at der højst har været 50 sager på tværs af hele landet, siden loven trådte i kraft. Det præcise tal har Østrigs politi dog ikke oplyst.
Hermann Greylinger advarer dog de danske politikere mod at indføre lovgivningen i den form, som det er sket i Østrig.
- Loven er udformet alt for bredt og rammer forbi målet.
Hvad mener De om det?
- Hele loven er underlig, og derfor bryder vi os ikke om den. Folk er i tvivl. Og betjentene kan ikke håndhæve den her lov, siger han og uddyber:
- Og de gør det som regel heller ikke - kun i tilfælde af provokationer eller der er klare opfordringer til at gribe ind.
Loven i Østrig er udformet som et maskeringsforbud lig det, der er på trapperne i Danmark, fordi politikerne frygtede, at et forbud kun mod burkaer ville være et brud på den østrigske forfatning, forklarer Hermann Greylinger. Men politiet i Østrig skriger efter en lovændring.
- De højeste politikredse taler også om, at man absolut skal ændre den her lov, når det er så umuligt for kollegerne at håndhæve den, og befolkningen heller ikke ved, hvad de må og ikke må.
Loven lever et stille liv
Debatten om det østrigske burkaforbud tog for alvor fat i dagene omkring den 1. oktober, da loven trådte i kraft. Siden har den dog levet et stille liv uden den store håndhævelse, siger Hermann Greylinger. Det bekræftes også af Thomas Hofer, der fungerer som uafhængig politisk analytiker for flere nationale medier.
- Efter implementeringen i oktober var der et par sager, hvor der blev uddelt mindre bøder. Men loven har levet et stille liv siden. Ingen er blevet fængslet selvfølgelig. Hele loven er mere eller mindre et stykke symbolpolitik, men det var en populær sag i offentligheden. Konsekvenserne af den har dog været til at overse, siger han til DR Nyheder.
Hermann Greylingers kollega i Danmark hedder Claus Oxfeldt. Han er formand for Politiforbundet, men vil i dag ikke kommentere mere på de østrigske erfaringer, end det, han allerede i går sagde: Nemlig at han forventer klare retningslinjer fra Justitsministeriet på, hvordan et maskeringsforbud skal håndhæves.
Brugte burka-lov som reklamefremstød
Blandt de mere kuriøse eksempler i Østrig er som tidligere nævnt anholdelsen af en mand i et hajkostume i det centrale Wien. Udklædningen var en del af et reklamefremstød for en elektronikbutik under navnet McShark og førte til, at butikken fik en bøde.
Ifølge Jakob Kattner, der er kreativ direktør for reklamebureauet Warda Network, var formålet med udklædningen at sætte fokus på en "ubrugelig lov" samtidig med, at man ønskede opmærksomhed om elektronikbutikken. Billederne af politiet, der rykker ud til den hajklædte mand, er ifølge den kreative dirketør nået ud til 80 millioner mennesker, siger han til DR Nyheder.