OVERBLIK Sådan skal der redegøres for Danmarks krige

En forskningsleder og en politolog skal granske den danske militære deltagelse i Kosovo, Irak og Afghanistan.

ARKIVFOTO Danske soldater i Irak i 2005. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

Regeringen er sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, De Konservative og Alternativet blevet enige om at igangsætte en uvildig udredning af baggrunden for Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan.

Få et overblik over udredningen her:

  • Udredningen skal omfatte beslutningen om et dansk militært engagement i Kosovo i 1998, i Afghanistan i 2001 og i Irak 2003.

  • Udredningen er ikke en erstatning for den Irak- og Afghanistankommission, som blev nedsat af den røde regering i 2012 og siden lukket af Venstre-regeringen i 2015.

  • Udredningen "står således ikke i vejen for en senere kommissionsundersøgelse, hvor der tages stilling til juridiske og folkeretlige spørgsmål, herunder ansvar, hvis der måtte samle sig et politisk flertal bag en sådan beslutning," hedder det i aftalen.

  • Udredningen skal "kortlægge baggrunden for de politiske beslutninger om dansk deltagelse og sikre en retvisende beskrivelse og læring for eftertiden".

  • Udredningen foretages af en forskningsleder og en politolog med speciale i militære studier. De får adgang til alle dokumenter, herunder også de klassificerede, der er sendt til Irak- og Afghanistankommissionen.

  • Forskningslederen og politologen udpeges af udenrigsministeren efter indstilling fra Rektorkollegiet under Danske Universiteter, der skal indstille tre personer til hver af de to stillinger. Udpegningen skal ske i enighed blandt aftalepartierne.

  • Efter offentliggørelsen af udredningen vil en forsker kunne få adgang til det materiale, der har dannet grundlag for den offentliggjorte udredning. Forskeren udpeges af udenrigsministeren efter indstilling fra Rektorkollegiet og i enighed blandt aftalepartierne.

  • Udredningen skal være færdig og offentliggjort inden to år.

/ritzau/