Skæbnen for de omkring 80.000 dokumenter, som den lukkede Irak- og Afghanistan-kommission havde til rådighed, er foreløbig beseglet.
Dokumenterne skal indgå i en historisk redegørelse om Danmarks krigsdeltagelse i de seneste årtier. Redegørelsen skal laves af en gruppe uvildige forskere, som får to år at arbejde i. Forskerne, der endnu ikke er udpegede, får fuld adgang til det materiale, som Irak-kommissionen sad med, inklusive klassificerede dokumenter.
Det er en politisk aftale mellem Venstre-regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Alternativet, som danner rammen for den historiske redegørelse. Hele aftalen kan læses her.
- Der skal nu laves en uvildig, historisk redegørelse for krigsforløbene. Ikke kun de seneste krige, men også de krige vi havde omkring Balkan. Så den danske krigsdeltagelse inden for nyere historisk tid bliver en del af det her, siger Mette Bock.
Netop Liberal Alliance har - siden regeringen kort efter valget sidste år lukkede den tidligere regerings Irak-kommission – gjort et stort nummer ud af, at kommissionens mange tusinde dokumenter burde offentliggøres.
Udenrigsordfører Mette Bock har sågar peget på den teoretiske mulighed, ”at man kan tænke på at udtrykke mistillid til ministeren”, som hun sagde til Politiken i februar.
Den mulighed droppede Liberal Alliance dog hurtigt igen og fredede dermed reelt justitsminister Søren Pind (V), hvis han trodsede et politisk flertals ønske om at offentliggøre krigsdokumenterne. Søren Pind luftede kort tid efter muligheden for at lave en historisk krigsredegørelse som et slags politisk kompromis.
Vil ikke vælte regeringen
Allerede i morgen stod regeringen faktisk til at komme i mindretal på et beslutningsforslag fra Liberal Alliance om at fremlægge dokumenterne fra den lukkede Irak- og Afghanistan-kommission med undtagelse af de klassificerede dokumenter.
Det forslag er dog trukket tilbage efter dagens aftale.
- Vi vil ikke vælte regeringen på det her spørgsmål. Hvis vores beslutningsforslag om fuld adgang til de indsamlede dokumenter blev vedtaget, så ville regeringen sige, at de vælger at overhøre det flertal. Og så er vi jo lige vidt, siger Mette Bock.
Liberal Alliance får dog ikke opfyldt sit ønske om fuld offentlighed i samtlige ikke-klassificerede dokumenter fra Irak- og Afghanistan-kommissionen.
- Det er ikke hele offentligheden. Det havde vi gerne set. Men det bliver så nogle forskere, der kigger ind og bruger to år på at få beskrevet, hvad grundlaget for de her krige har været, og om der er noget vi kan lære, siger Mette Bock.
Det var kort efter Venstre-regeringens tiltrædelse i sommer sidste år et smalt blåt flertal, der stod bag lukningen af Irak-kommissionen.
I dag er det så partierne i blå blok og - måske lidt overraskende - Alternativet, der er enige om at få udarbejdet en historisk krigsredegørelse.
Alternativets medvirken i aftalen er særligt vigtig, mener Liberal Alliances Mette Bock.
- Det betyder rigtig meget, at det netop er noget, der går henover blokkene og midten i dansk politik. Dermed bliver det jo et udtryk for – i respekt for de mennesker, der har været involveret – at det her ikke handler om politisk drilleri, men er et oprigtigt ønske om at blive klogere i forhold til fremtidige politiske beslutninger.