Efter en weekend med bunker af politiske forhandlinger om politiets økonomi og finansloven er mandag udråbt til "tænkedag".
De såkaldte hulemøder, hvor parterne mødes uofficielt, er bestemt ikke udelukket, men ingen partier er i dag indkaldt til drøftelser bag glasdøren i Finansministeriet.
Herinde kan finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i stedet konstatere, at regeringens tidsplan for de igangværende forhandlinger om politiets økonomi og finansloven er begyndt at skride.
Regeringen mål er at forhandle de politiske aftaler på plads, så der fra begyndelsen af næste uge kun er plads i kalenderen til valgkamp frem mod folkeafstemningen om retsforbeholdet 3. december. Timeglasset er altså ved at løbe ud.
Politiets økonomi forrest i køen
Centralt i forløbet lige nu står forhandlingerne om politiets økonomi, hvor der skal tilføres flere ressourcer til politiet. Her står det klart, at partierne - i vidt forskelligt omfang dog - ønsker flere betjente.
Dansk Folkeparti har blandt andet konstant gentaget kravet om 2.000 ekstra betjente, mens De Konservative ønsker 1.500. Senest har DF også krævet, at der oprettes et decideret dyrepoliti.
Forhandlingerne drejer sig i høj grad om, hvordan politiet selv kan frigøre ressourcer - blandt andet ved at lade andre personalegrupper sidde i eksempelvis fotovogne. Men også hvordan moderne teknologi bliver en større del af politiets værktøjskasse.
Spørgsmålet om grænsekontrol er desuden kommet højt op på dagsordenen i løbet af de seneste dage. Dansk Folkeparti vil have genindført en aftale om permanent toldkontrol ved selve grænsen, men er blødt lidt op på kravene.
Finansministeren har tidligere afvist, at fysiske bygninger kan komme på tale.
Regeringen har som adgangsbillet til forhandlingerne om politiet krævet, at partierne nikker ja til at hente 600 millioner kroner på ungdomsuddannelserne for at skaffe penge. Socialdemokraterne og De Radikale er fortsat skeptiske over for det krav.
Finansloven
Forhandlingerne om politiets økonomi skal gerne på plads, før en endelig finanslovsaftale kan lande. Her står parterne fortsat ganske stejlt på deres oprindelige krav.
Dansk Folkeparti satser hårdt på at få en såkaldt ældremilliard, der skal fordeles til kommunerne ud fra, hvor mange ældre der bor i kommunerne.
Liberal Alliance vil gerne lette skatte- og afgiftsbyrden for danskerne og erhvervslivet og har derudover smidt et forslag om at gøre det billigere for forældre at vælge privatskoler til deres børn - og et forslag om lavere afgifter på biler.
De konservatives hovedkrav er en fastfrysning af grundskylden i 2016, der ifølge partiet vil koste omkring 800 millioner kroner.
Regeringen har før forhandlingerne gik i gang gjort det klart, der er 1,7 milliarder kroner at forhandle om.
Udlændingeforhandlinger i hårdknude
Sideløbende med forhandlingerne om politiets økonomi og finansloven, gør regeringen også klar til at stramme yderligere op på udlændingepolitikken.
Her er forhandlingerne dog gået i hårdknude, efter at Dansk Folkeparti har erklæret sig utilfredse med regeringens målsætninger.
Regeringen vil blandt andet gøre det sværere at blive familiesammenført og at få permanent ophold - samt sætte flere udlændinge ned på den lave såkaldte integrationsydelse.
Det vil med regeringens udspil kun være 500 færre personer om året, der vil få opholdstilladelse via familiesammenføring, og det er for lidt, mener Dansk Folkeparti, der gerne så, at der også kommer stramninger i forhold til flygtningene.
De stramninger, der er lagt op til, kommer oven i de stramninger, der blev gennemført umiddelbart efter folketingsvalget.
Moderne kontanthjælpsloft
Også forhandlingerne om det såkaldt moderne kontanthjælpsloft trækker ud. Socialdemokraterne forlod forhandlingerne forrige uge, og siden er Dansk Folkeparti også blevet sværere for regeringen at have med at gøre.
Regeringen har blandt andet lagt op til, at kontanthjælpen til personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse skal reduceres til SU-niveau.
Men også et forslag om at afskaffe retten til ferie for dem, der har været 12 sammenhængende måneder i kontanthjælpssystemet, har betydet armlægninger.
Dansk Folkeparti er heller ikke meget for regeringens forslag til en såkaldt 225 timers regel. Reglen stiller krav om 225 timers arbejde - svarende til omkring seks uger - inden for et år for de kontanthjælpsmodtagere, der er i stand til at arbejde.