OVERBLIK Det vil Folketingets ni partier ændre i grundloven

Hvad vil du ændre i grundloven? Grundlovsordførere fra Folketingets ni partier giver deres bud.

Flere af Folketingets ni partier ønsker at ændre forskellige dele af grundloven. (Foto: © SVEND ÅGE MORTENSEN, Scanpix)

På grundlovsdag i dag hyldes grundloven med dens rettigheder og friheder, men flere partier ser også mangler og moderniserings-modne paragraffer i rigets forfatning.

Få her et overblik over, hvad Folketingets ni partier svarer på spørgsmålet om, hvad de vil ændre i grundloven:

S: Ingen aktuelle planer om ændringer

Folketingets største parti har ingen aktuelle planer om at ville ændre grundloven. Dels er det med rette en besværlig manøvre, forklarer grundlovsordfører Nick Hækkerup:

- Og de ændringer, Socialdemokratiet i givet fald ville lægge op til, er vigtige, men ikke uopsættelig nødvendige for Danmark, siger han.

Hvis grundloven en dag skal revideres, vil partiet dog gerne eksplicit få slået fast, at ingen er over eller ved siden af Folketinget - og samtidig styrke Folketingets indflydelse på udenrigspolitikken, udvide værnepligten til også at gælde for kvinder og sløjfe bestemmelsen om, at kongen skal stadfæste nye love.

- Hvis man i øvrigt gik i gang med en grundlovsrevision, ville der være bestemmelser, som kunne udgå, fordi de ikke længere er relevante, andre ville sprogligt kunne opstrammes, og der ville kunne laves mindre indholdsmæssige ændringer, siger Nick Hækkerup.

DF: Storartet grundlov skal ikke ændres

- Vi synes, at vi generelt har en storartet grundlov, som er berømmet i andre lande, som sikrer frihedsrettighederne, og som – uden folkeafstemninger - umuliggør overdragelse af suverænitet til fremmede magter og unioner af enhver art, siger grundlovsordfører Søren Espersen.

Han så dog gerne, at visse danskere, der bor i udlandet, kunne få lov til at stemme ved danske folketingsvalg. Det kræver ifølge grundloven fast bopæl i Danmark at have stemmeret til Folketinget.

- Men at sætte en grundlovskommissions-proces i gang blot for at ændre en enkelt mindre ting som udlands-stemmer ville medføre, at Pandoras Æske åbnes, og alle mulige og umulige væmmelige sorte gespenster flagrer ud. Så nixen-bixen, siger Søren Espersen.

V: Ejendomsretten skal sikres bedre

- En grundlovsændring ligger nok ikke lige for, men skulle man i gang, så er §73 om ekspropriation nok en af de bestemmelser, vi bør se nærmere på med henblik på at sikre borgerens rettigheder, siger Venstres grundlovsordfører, Preben Bang Henriksen.

Paragraffen fastslår, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at man ikke kan tvinges til at afstå sin ejendom, medmindre almenvellet kræver det - og det i øvrigt udløser fuld erstatning. Men "almenvellet" er ikke nærmere defineret, påpeger Preben Bang Henriksen:

- Ejendomsretten er ikke mere ukrænkelig, end at et flertal i en kommunalbestyrelse kan beslutte, at deres lokalplan er tilstrækkeligt grundlag. Den manglende definition betyder, at borgeren kan blive tvunget til at afstå sin jord til skydebaner, golfklubber og festivalarealer.

EL: Retten til bolig, arbejde og skole skal udvides

Enhedslisten har flere grundlovsændringer i ærmet - blandt andet at adskille kirke og stat, sætte valgretsalderen ned til 16 år og sløjfe kongehuset som den lovgivende magt. Og så vil partiet styrke borgernes rettigheder på en række områder:

- De sociale rettigheder om ret til bolig, arbejde og skole skal være reelle og udvides, så de ikke blot er symbolske. De skal ikke blot tolkes som hensigter, men som noget, der skal opfyldes, da de er forudsætningen for at kunne deltage i demokratiet, siger grundlovsordfører Rosa Lund.

Derudover vil Enhedslisten ændre bestemmelsen om, at udlændinge kun kan blive danske statsborgere via en lov. Det skal i stedet være en forvaltningsmæssig opgave, så politikerne på Christiansborg ikke skal behandle ansøgningerne om statsborgerskab.

LA: Borgerrettighederne skal skærpes

I grundlovsordfører Christina Egelunds optik kunne borgerrettighederne "med fordel skærpes", så det "ikke ville være så let for Folketinget at gå på hugst i dem".

- Der er eksempler på, at ytringsfriheden indskrænkes som følge af vor tids skarpe værdidebat, siger hun.

Regeringspartiet vil også sikre borgerne "en bedre beskyttelse af den private ejendomsret", hvis eksempelvis staten tvinger dem til at afstå deres ejendom ved ekspropriation.

Liberal Alliance vil blandt andet sikre, at borgere får fuld kompensation svarende til markedsværdien af den afståede ejendom, og at der kun kan eksproprieres til offentlige formål - altså ikke private virksomheder og organisationer - og kun hvor mindre indgribende foranstaltninger ikke kan benyttes.

ALT: Naturen skal have grundlovsrettigheder

Alternativet vil give naturen grundlovssikrede rettigheder som ret til at opretholde alle sine levende systemer, sin diversitet, rent vand og luft og ret til at være fri for forurening og blive fyldestgørende genoprettet, når menneskelige aktiviteter har påvirket den negativt.

- Det er nødvendigt, at vi giver naturen nogle grundlæggende rettigheder på lige fod med menneskets rettigheder, fordi naturen har en ret i sig selv, og fordi naturen går forud for alt andet, siger grundlovsordfører Josephine Fock og tilføjer:

- Rettighederne, som skal skrives ind i grundloven, skal gælde hele naturen, lige fra miljøet til det globale klima. Det vil i første omgang være staten, der er forpligtet til at sikre, at naturens rettigheder håndhæves – på samme måde som med menneskerettighederne.

R: Kirke og stat skal adskilles og kongen skal ud

Grundloven skal afspejle virkeligheden og være skrevet i et sprog, man forstår, mener De Radikale, der har flere forslag til ændringer.

- "Kongen" skal erstattes med "regeringen", da det i realiteten er sådan, det fungerer i dag, og det skulle man gerne kunne læse direkte ud af grundloven uden først at skulle spørge en jurist, siger grundlovsordfører Zenia Stampe.

Derudover vil De Radikale adskille kirke og stat, give udenlandsdanskere stemmeret og skrive ind, at internationale konventioner er en del af dansk ret og skal håndhæves af myndighederne. Og så vil partiet have en helt ny paragraf om, at Danmark kun kan deltage i en krig, hvis 2/3 af Folketinget støtter det.

- Vi vil undgå en ny Irak-krig, hvor danske soldater blev sendt afsted på det snævrest mulige grundlag, siger Zenia Stampe.

SF: Retten til en bæredygtig fremtid skal grundlovssikres

SF vil også adskille kirke og stat og skrive kongemagten ud af de politiske processer, fortæller grundlovsordfører Karsten Hønge:

- Dronningen skal ikke ind over regeringsdannelser, og hun skal ikke underskrive love, siger han og foreslår, at den traditionelle dronningerunde, hvor regenten udpeger en person, der får til opgave at danne regering, erstattes af en formandsrunde, hvor kongehuset ikke indblandes.

SF vil også tilføje forholdet til menneskerettigheder og internationale konventioner i grundloven og indføre "retten til en bæredygtig grøn fremtid". Derudover vil partiet opdatere retten til privatliv, så digitale rettigheder bliver skrevet ind i grundloven.

K: Der skal ikke ændres et komma

- Vi har et rigtigt godt samfund, som står støt og solidt på grundloven. Derfor skal der ikke ændres et komma, siger grundlovsordfører Mette Abildgaard.

De Konservative mener, at politikere hvert år omkring grundlovsdag "flokkes med idéer til, hvordan grundloven kan ændres":

- Men for os at se er styrken ved grundloven netop, at den ikke ændres hele tiden. Stabiliteten, sikkerheden og trygheden ved vores fælles værdier og rettigheder er noget af det absolut dyrebareste, vi har. Grundloven er, som grundloven skal være.