Større tryghed og mere nærhed. Under den overskrift har regeringen i dag fremlagt sit forslag for næste års finanslov, der blandt andet afsætter 4,2 milliarder kroner til velfærd og 1 milliard kroner til miljø og klima.
Men forslaget er hverken særligt grønt eller en sikring af velfærden, lyder krikken fra oppositionen. Det er nærmere et "velfærdsfatamorgana" med "lidt pyntegrønt".
- Man kan godt se, det er valgår, og at regeringen gerne vil lægge lidt fernis på og få det til at se lidt pænt ud i forhold til, at den reelt de seneste tre år har skåret i velfærden. Så hjælper det ikke, at man kommer med en lille smule mere her i valgåret – det bliver velfærdssamfundet jo ikke stærkere af, siger Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, og tilføjer:
- Siden 2015, hvor Lars Løkke Rasmussen tiltrådte som statsminister, er der blevet 93.000 flere danskere over 70 år. Det er rigtig positivt, men det betyder altså også, at der er et stort behov for flere ressourcer til sundheden og ældreplejen, og det lever regeringen ikke op til.
Fremstillingen af, at finansloven er en gavebod op til valget, er ren fup, istemmer Enhedslistens finansordfører, Rune Lund. Finanslovsforslaget vil tværtimod give flere stressede sygeplejersker og flere børn per pædagog, forudser han:
- Det er en udsultning af velfærden, fordi der ikke bliver tilført nok penge i forhold til, at der kommer flere ældre og flere børn – og samtidig stiger priserne på medicin.
"Rent velfærdsfatamorgana"
Oppositionen peger på, at langt størstedelen af de 4,2 milliarder kroner, som regeringen i sit udspil betegner som "et løft af velfærden", er såkaldte gamle penge.
Således blev 2,7 af milliarderne afsat før sommerferien i aftalerne om henholdsvis kommunernes og regionernes økonomi - og 800 millioner kroner til indsatser for socialt udsatte stammer fra satspuljen.
Dermed er der "kun" omkring 800 millioner nye kroner tilbage i regeringens finanslovsforslag til bedre sundhed, styrket ældrepleje, psykiatrien og udsatte børn.
- Det er et velfærdsfatamorgana. Det ser godt ud på afstand, men når man kommer tæt på og kigger på, hvor man finder pengene, så er det jo hos de allerfattigste børnefamilier, på uddannelsesområdet og på den borgernære velfærd, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr.
Hun peger på, at regeringen frem til 2021 vil fortsætte det såkaldte omprioriteringsbidrag på undervisning, uddannelser og kultur - så gymnasier, universiteter og museer også fremover skal effektivisere for to procent årligt.
Fra 2022 vil regeringen dog lade pengene blive på det enkelte område hvert år. Men omprioriteringsbidraget skal droppes helt, mener De Radikales finansordfører, Martin Lidegaard:
- Jeg er fuldstændig målløs over, at regeringen fortsætter rundbarberingen af vores erhvervsskoler, gymnasier, professionshøjskoler og universiteter. Det skader vores fremtid, for de er i knæ allerede, siger han.
En milliard er "rent pyntegrønt"
På det grønne område afsætter regeringen en milliard kroner - 250 millioner kroner årligt fra 2019 til 2022. Heraf øremærkes 50 millioner kroner årligt til opfyldelse af naturmålene frem mod 2030. Sigtet er blandt andet mere sammenhængende naturarealer og udlægning af arealer med urørt skov.
Men det er "grøn varm luft", "rent pyntegrønt" og "en reel aflysning af den grønne omstilling", lyder kritikken bredt fra oppositionen.
- Det er simpelthen så uambitiøst, og det er en katastrofe for de kommende generationer, siger Alternativets finansordfører, Josephine Fock, der i samme åndedrag henviser til, at Alternativet i sit regeringsprogram afsætter 80 milliarder kroner over fire år til den grønne omstilling.
De Radikale mener også, at der er brug for markant flere penge til det grønne område. Mindst det dobbelte, altså to milliarder kroner, betoner finansordfører Martin Lidegaard:
- Vi har brug for at investere i en ny transportsektor og et nyt landbrug, hvis vi skal leve op til vores klimamål og forpligtelser over for vores børn. Og vi kan få pengene ved at invitere lidt flere folk fra udlandet til at komme og arbejde i Danmark i en periode, siger han.
Hos Enhedslisten mener ordfører for grøn omstilling, Pelle Dragsted, ligefrem at regeringen reelt er ved at aflyse den grønne omstilling:
- Hvis regeringen tog opgaven seriøst, ville den poste milliarder i den grønne omstilling. Klimakrisen skal løses via en fælles, solidarisk indsats, og det haster mere end nogensinde.